HøjesteretHøjesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelser om fortsat varetægtsfængsling af en britisk/brasiliansk statsborger tiltalt for groft udbytteskatbedrageri på ca. 320 mio. kr. Afgørelsen præciserer, at proportionalitetsvurderingen af varetægtsfængsling i sager, hvor der skal udmåles tillægsstraf til en udenlandsk dom, alene tager udgangspunkt i prøveløsladelse til normal tid (2/3 af straffen), og ikke i mulighed for tidligere prøveløsladelse til udvisning (1/2 tid). Den relevante regneperiode for frihedsberøvelsen starter fra overgivelsen til Danmark, når den udenlandske straf er anset for udstået.
Tiltalte er britisk og brasiliansk statsborger med bopæl i Storbritannien. Han er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, jf. Straffeloven § 279, jf. § 286, stk. 2, ved uberettiget tilbagesøgning af udbytteskat i perioden februar 2012 til juli 2015.
Tiltalte havde en parallel sag i Belgien, hvor han i april 2023 blev idømt 4 års fængsel for lignende forhold. Den belgiske straf er anset for udstået gennem surrogatfængsling i Storbritannien og varetægtsfængsling i Belgien. Den 8. juni 2023 traf den belgiske ret afgørelse om udlevering til Danmark, og Tiltalte blev overført til dansk_custody den 13. juni 2023.
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 18. juni 2019 | Anholdt og varetægtsfængslet i surrogat i Storbritannien (belgisk arrestordre) |
| 9. februar 2022 | Varetægtsfængslet i Belgien (belgisk sag) og på dansk arrestordre |
| 21. april 2023 | Idømt 4 års fængsel i Belgien |
| 8. juni 2023 | Belgisk ret godkender udlevering til Danmark |
| 13. juni 2023 | Overført til Danmark og anholdt |
| 14. juni 2023 | Varetægtsfængslet af Retten i Glostrup |
| 2. februar 2024 | Dom i byretten: 6 års fængsel + udvisning for bestandig |
| 14. marts – 20. juni 2024 | Landsretten stadfæster og forlænger varetægtsfængsling under anken |
| 10. januar 2025 | Højesteret stadfæster varetægtsfængsling indtil dom i januar 2025 |
Tiltalte nedlagde påstand om løsladelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af varetægtsfængslingen indtil dom i ankesagen.
Stridspunkter:
Unddragelsesrisiko: Tiltalte påstod, at unddragelsesrisikoen var fjernet, da udeblivelse fra hovedforhandlingen medførte afvisning af anken, jf. Retsplejeloven § 920, stk. 2, og han dermed havde en væsentlig interesse i at opnå formildelse. Anklagemyndigheden fastholdt, at risikoen var bestående pga. manglende tilknytning til Danmark og sagens grovhed.
Proportionalitetsvurderingens tidspunkt: Tiltalte argumenterede for, at proportionaliteten skulle vurderes ud fra den samlede frihedsberøvelse siden 2022, eller alternativt fra fængslingen i Belgien på den danske arrestordre i februar 2022. Anklagemyndigheden og Landsretten pegede på den 8. juni 2023 som startdato, da den belgiske sag var afsluttet, og frihedsberøvelsen derefter udelukkende gjaldt den danske sag.
Prøveløsladelse i tillægsstraf-sager: Tiltalte mente, at straffen efter Straffeloven § 89 alene ville blive en begrænset tillægsstraf. Han anførte, at proportionaliteten i en udvisningssag skal vurderes ud fra prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden, jf. Straffeloven § 38, stk. 2, da udvisning kunne gennemføres umiddelbart efter dom. Anklagemyndigheden gjorde gældende, at kun prøveløsladelse til normal tid (2/3 tid), jf. Straffeloven § 38, stk. 1, skal indgå, da en endelig dom var en retlig forudsætning for udvisning.
Højesteret tiltrådte, at betingelserne for varetægtsfængsling var opfyldt, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 1, nr. 1. Der var bestemte grunde til at antage, at Tiltalte på fri fod ville unddrage sig strafforfølgning eller fuldbyrdelse, henset til hans manglende tilknytning til Danmark.
Højesteret bemærker, at der ikke er grundlag for at inddrage bestemmelsen i retsplejelovens § 920, stk. 2, i vurderingen af, om der skal ske varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, med henblik på at sikre tilstedeværelsen af en sigtet person under straffforfølgningen eller fuldbyrdelsen. § 920, stk. 2, angår rettens adgang til at afvise en anke fra en tiltalt, som udebliver uden lovligt forfald, og bestemmelsen tjener således et andet formål end reglen i § 762, stk. 1, nr. 1.
Vedrørende proportionalitetsvurderingen fastslog Højesteret, at den relevante periode skal regnes fra den 8. juni 2023. Tidligere fængsling i Storbritannien og Belgien relaterede til den belgiske sag, som nu var anset for udstået. Straffen i den danske sag skal fastsættes som en tillægsstraf til den belgiske dom på 4 års fængsel, jf. Straffeloven § 89 og principperne i U.2002.810H.
Højesteret finder på den anførte baggrund, at der ved vurderingen af, om fortsat varetægtsfængsling må anses for at være i strid med proportionalitetsprincippet i retsplejelovens § 762, stk. 3, alene skal tages fornødent hensyn til muligheden for at opnå prøveløsladelse til normal tid, jf. straffelovens § 38, stk. 1. Der skal ikke af retten foretages en konkret vurdering af, om prøveløsladelse undtagelsesvis måtte forventes at kunne ske tidligere, fordi særlige omstændigheder taler for det, jf. straffelovens § 38, stk. 2.
Retten forklarede, at en vurdering af tidligere prøveløsladelse efter Straffeloven § 38, stk. 2 kræver en konkret bedømmelse af de retlige og praktiske muligheder for umiddelbar udvisning. Da en udvisning ikke kan gennemføres før en endelig dom foreligger, kan retten ikke foretage denne vurdering på varetægtsfængslingstidspunktet. Højesteret henvisede til fast praksis, jf. U.2012.2271 og , om at proportionalitetsvurderingen tager udgangspunkt i prøveløsladelse til normal tid. På baggrund heraf fandt retten, at varetægtsfængsling indtil dom i januar 2025 ikke stod i misforhold til den forvoldte forstyrrelse, sagens betydning og den ventede retsfølge.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelser af 23. maj og 20. juni 2024 om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte indtil dom i ankesagen.
Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.
