HøjesteretJSON-formatet svar leverer struktur...
Sagen vedrører et medies krav om fuld aktindsigt i Københavns Byrets retsbøger og kendelser om tvangsindgreb (aflytning, overvågning) mod Person1 i den såkaldte FE-sag. Straffesagen var sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 109 om røbelse af statshemmeligheder, men blev senere opgivet af anklagemyndigheden. De nedre instanser havde afslået aktindsigten totalt/delvist med henvisning til hensynet til statens sikkerhed, forholdet til fremmede magter og beskyttelse af Politiets Efterretningstjenestes operative metoder.
Retten til aktindsigt i kendelser følger af Retsplejeloven § 41 b, stk. 1, mens adgangen til øvrige indførsler i retsbøger vurderes efter princippet om meroffentlighed i Retsplejeloven § 41 h. Adgangen kan begrænses, hvis det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller krævet af ganske særlige grunde for opklaring af lovovertrædelser (Retsplejeloven § 41 b, stk. 3). Også materiale, der har været undtaget forsvarerens aktindsigt efter Retsplejeloven § 729 c, omfattes af de almindelige aktindsigtsregler ved anmodning fra medieudgivere.
Højesteret fastslog, at hverken byretten eller landsretten havde foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering. Retten understregede, at generelle henvisninger til risikoen for at afsløre efterretningstjenestens metoder ikke kan rettfærdiggøre en samlet undtagelse af over 300 retsbøger og kendelser.
"Højesteret finder efter en gennemgang af de enkelte kendelser og retsbøger, at der ikke er grundlag for at undtage alle kendelser og retsbøger i deres helhed fra aktindsigt. Det er således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hensynet til statens sikkerhed [...] gør det nødvendigt."
Retten præciserede, at eksistensen af en nedsat undersøgelseskommission ikke i sig selv begrænser retten til aktindsigt efter retsplejeloven. Der bør lægges vægt på ekstrahering (maskering) af fortrolige oplysninger frem for total nægtelse. Undtagelse af hele dokumenter må først betragtes, når målrettet udlevering ikke kan varetage de relevante hensyn.
At retsmødene blev holdt for lukkede døre gav ikke automatisk grundlag for hemmeligholdelse af selve kendelser og retsbøger. Højesteret fandt heller ikke, at reglerne for FE-undersøgelseskommissionen begrænsede domstolene i at træffe afgørelse om aktindsigt under retsplejeloven.
Højesteret ophæver byrettens og landsrettens kendelser og hjemviser sagen til fornyet behandling ved Københavns Byret. Byretten skal høre anklagemyndigheden konkretiseret (eventuelt fortroligt) om, hvorfor specifikke oplysninger vil skade statens sikkerhed eller efterforskningsmuligheder. Vurderingen skal tage udgangspunkt i, at der gives aktindsigt, medmindre modparten tilstrækkeligt sandsynliggør behovet for begrænsning, idet der prioriteres ekstrahering frem for helhedsundtagelse.
