HøjesteretSagen vedrører fortolkningen af kærebegrænsningen i Retsplejeloven § 968, stk. 4 og spørgsmålet om, hvorvidt en beskikket forsvarers kære af byrettens beslutning om ikke at tilkende acontosalær kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Højesteret fastslog, at bestemmelsen ikke omfatter sådanne tilfælde, og at der derfor er fri kæreadgang.
Advokat Kærende blev beskikket som forsvarer for sigtede Person den 8. maj 2023 i en større straffesag om markedsmanipulation vedrørende handel med elektricitet. Efterforskningen forventes først afsluttet i første halvår 2025. Den 27. juli 2023 tilladte byretten et acontosalær på 140.268,34 kr. for perioden 8. maj 2023 til 9. juni 2023.
Den 13. juni 2024 anmodede advokaten om yderligere acontosalær på 511.000 kr. ekskl. moms for perioden 21. juni 2023 til 22. december 2023. Retten i Aarhus afviste den 5. juli 2024 at tilkende acontosalær med begrundelsen, at der ikke på nuværende tidspunkt var grundlag herfor, idet der allerede var udbetalt salær tidligere.
Advokaten kærede afvisningen til Vestre Landsret. Landsretten afsagde den 5. august 2024 kendelse om afvisning af kæren med henvisning til Retsplejeloven § 968, stk. 4, der trådte i kraft den 15. juni 2024. Landsretten fandt, at byretten ikke havde fastsat et salær, der oversteg 50.000 kr., og at kære derfor krævede tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvilket ikke forelå.
Advokaten påkendte sagen til Højesteret.
Advokat Kærendes påstand:
Advokat Kærendes anbringender:
Anklagemyndighedens påstand:
Anklagemyndighedens anbringender:
Det afgørende spørgsmål er fortolkningen af ordlyden i Retsplejeloven § 968, stk. 4: Omfatter bestemmelsen kun afgørelser, der fastsætter et positivt beløb under 50.000 kr., eller også afgørelser, der slet ikke tillader et acontosalær (reelt 0 kr.)?
Beslutning om salær efter § 334, stk. 4, § 334 a, stk. 2, og § 741, stk. 3, der er fastsat til højst 50.000 kr., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde taler derfor. — Retsplejeloven § 968, stk. 4
Højesteret analyserede bestemmelsens ordlyd, forarbejder og formål.
Ordlyd og forarbejder: Højesteret bemærkede, at forarbejderne til Retsplejeloven § 968, stk. 4 primært tager sigte på tilkendelse af endeligt salær i straffesager. Forarbejderne nævner ikke specifikt, om en beslutning om ikke at tilkende acontosalær kræver tilladelse til kære.
Bestemmelsen er udformet på samme måde som Retsplejeloven § 389, stk. 3 for civile sager, og skal forstås på samme måde. Heller ikke forarbejderne til Retsplejeloven § 389, stk. 3 omtaler spørgsmålet om acontosalær-afslag.
Fortolkningskonklusion:
Henset hertil og i lyset af ordlyden af § 968, stk. 4, finder Højesteret, at § 968, stk. 4, må forstås sådan, at det ikke kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at kære byrettens beslutning om ikke at tilkende acontosalær til en beskikket forsvarer.
Højesteret fastholdt en indskrænkende fortolkning af begrænsningsreglen. Da lovgiver ikke har taget stilling til tilfældet i forarbejderne, og ordlyden specifikt kræver, at salæret er "fastsat til højst 50.000 kr.", kan afvisningen ikke sidestilles med en fastsættelse af et beløb. Der er derfor fri kæreadgang i henhold til hovedreglen i Retsplejeloven § 968, stk. 1.
Højesteret ophævede Vestre Landsrets kendelse af 5. august 2024 om afvisning af kæren. Sagen blev hjemvist til Vestre Landsret til realitetsbehandling af advokat Kærendes kære over byrettens beslutning om ikke at tilkende acontosalær.
Sag: AM2025.05.09H Dato: 9. maj 2025 Afdeling: 9. afdeling (Jens Peter Christensen, Oliver Talevski, Kristian Korfits Nielsen)
