HøjesteretSagen vedrørte processuel ret og specifikt spørgsmålet om, hvorvidt kære af en byrets afgørelse om tilkendelse af acontosalær til en beskikket advokat kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Højesteret skulle tage stilling til samspillet mellem den generelle kærebegrænsning og den særlige regel om salærafgørelser i Retsplejeloven.
Advokat Johan Løje var beskikket som advokat for foreningen Amager Fælleds Venner i to sambehandlede sager ved Københavns Byret om bygge- og anlægsaktiviteter på Amager Fælled. Under sagens forberedelse anmodede advokaten om acontosalær. Den 7. december 2023 tilkendte byretten et acontosalær på 100.000 kr. med tillæg af moms.
Advokat Johan Løje kærede denne beslutning til Østre Landsret med ønske om et højere beløb. Østre Landsret afviste kæren den 31. januar 2024, idet retten fandt, at afgørelsen var truffet under hovedforhandlingens forberedelse, og at kære derfor krævede tilladelse fra Procesbevillingsnævnet efter Retsplejelovens § 389 a, stk. 1. Sagen blev herefter anket til Højesteret.
Kernen i sagen var fortolkningen af to konkurrerende kærebegrænsningsregler i Retsplejeloven:
Advokaten gjorde gældende, at § 389, stk. 3 er en lex specialis, der fortrænger den generelle regel i § 389 a for alle typer af salærafgørelser, herunder acontosalærer.
Højesteret ophævede landsrettens afvisning og hjemviste sagen til realitetsbehandling. Retten fastslog følgende principielle standpunkter:
Landsretten skal herefter behandle selve substantivet i kære om salærets størrelse.