Højesteret stadfæster konfiskation af tuktuk anvendt som bolig efter spirituskørsel med meget høj promille

Påstande og Beløb

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf, ubetinget frakendelse af førerret og konfiskation af knallerten. Tiltalte påstod frifindelse for konfiskationspåstanden. Forurettede nedlagde påstande om erstatning for hærværk.

Tiltalte er dømt til at betale 10 dagbøder à 950 kr. samt omkostninger.

Lovgrundlag og Overenskomster

Dommen hviler primært på følgende bestemmelser:

• Færdselsloven § 133a, stk. 7: Obligatorisk konfiskation ved spirituskørsel med over 2,00 promille.
• Færdselsloven § 133a, stk. 13: Undtagelsesmulighed, når særlige grunde taler herfor.
• Straffeloven § 121, Straffeloven § 291, og Ordensbekendtgørelsen § 18 for de øvrige forhold.

"Stk. 7. Konfiskation af lille knallert skal ske, hvis ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille... Stk. 13. Bestemmelserne i stk. 2-11 kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor." - Færdselsloven § 133a

Stridspunkter og Anbringender

Tiltalte gjorde gældende, at konfiskation skulle undlades efter Færdselsloven § 133a, stk. 13, da tuktukken var hans eneste bolig, og konfiskation ville have uforholdsmæssig indgribende betydning for hans helbred. Han påpegede, at køretøjet højst kunne køre 30 km/t og derfor ikke frembar stor farlighed. Desuden gør tiltalte gældende, at konfiskation strider mod artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Anklagemyndigheden bestridte undtagelsen og fremhævede, at konfiskation ved promille over 2,00 er obligatorisk, medmindre der er tale om særlige behov som transport af handicap. Tiltalte modtager førtidspension og har derfor midler til alternativ bolig, og han har efter dommen alligevel anskaffet sig en ny tuktuk.

Rettens Begrundelse og Afvejning

Højesteret foretog en samlet afvejning af tiltaltes personlige forhold mod de generelle hensyn til færdselssikkerhed og prævention. Rettens overvejelser kan sammenfattes i følgende punkter:

• Konfiskationsreglerne har til formål at mindske risikoen for gentagne grove færdselslovsovertrædelser og styrke den preventive effekt.
• Undtagelser i stk. 13 vil typisk kunne træde ind ved f.eks. specialindrettede handicapbiler eller nødvendigheden af at transportere syge børn, hvor køretøjet er den eneste transportmulighed.
• Tiltalte modtager førtidspension og er derfor ikke uden midler til at skaffe sig en alternativ boligform, der tager højde for hans helbredsmæssige problemer.
• Der forelå ingen oplysninger om, at tiltalte havde et særligt behov for at beholde tuktukken som transportmiddel.
• Konfiskation udgør ikke et krænkende indgreb efter EMRK artikel 8 eller artikel 1 i første tillægsprotokol, da det er et proportionalt og lovbegrundet indgreb med legitimit i færdselssikkerheden.

"Højesteret tiltræder, at der efter en samlet vurdering af på den ene side Tiltaltes personlige og helbredsmæssige forhold, herunder at han anvendte tuktukken til bolig, og på den anden side oplysninger om hans spirituskørsel med en høj promille og de hensyn, der begrunder konfiskation i et tilfælde som det foreliggende, ikke er grundlag for at undlade konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 13."

Afgørelse og Resultat

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom af 18. marts 2024. Tiltalte dømtes til:

• 10 dagbøder à 950 kr. (forvandlingsstraf: fængsel i 10 dage)
• Frakendelse af retten til at føre lille knallert i 2 år fra den 7. februar 2022
• Konfiskation af lille knallert (tuktuk), stel nr. ...
• Erstatning på 4.717,50 kr. til forurettede 4 og 2.957,50 kr. til forurettede 5, begge med procesrente
• Omkostninger for Højesteret

Sagen markerer en afvejning, hvor hensynet til færdselssikkerhed og prævention ved høj promille vejer tungere end tiltaltes brug af køretøjet som bolig, selv med helbredsmæssige udfordringer, når der ikke er tale om et uerstatteligt transportbehov eller mangel på alternative midler.