HøjesteretSagen vedrører opgørelse af erstatning efter en misligholdt købsaftale om fast ejendom, hvor køberne ikke deponerede købesummen rettidigt. Sælgerne krævede erstatning svarende til den positive opfyldelsesinteresse opgjort som en abstrakt prisdifference, uden at der var foretaget et dækningssalg. Højesteret skulle vurdere, om dækningssalg er en betingelse for erstatning, og om sælgerne havde godtgjort deres tab.
I november 2020 indgik sælgerne A og B en købsaftale med C og D om salg af deres hus for 5.000.000 kr. Da køberne ikke deponerede købesummen rettidigt, hævede sælgerne aftalen og anlagde sag om erstatning.\n\nSælgerne krævede 250.000 kr. i erstatning, opgjort som forskellen mellem den aftalte købspris og ejendommens anslåede markedsværdi på 4.750.000 kr. på ophævelsestidspunktet. Desuden nedlagde de påstand om tilbagebetaling af 85.000 kr. i sagsomkostninger fra landsretten.\n\nKøberen C havde i landsretten opnået frifindelse, mens byretten havde givet sælgerne medhold i kravet på 250.000 kr.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om sælgerne kunne kræve erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse, uden at der var foretaget et dækningssalg til en ny køber.\n\nHøjesteret fastslog, at de almindelige obligationsretlige principper finder anvendelse ved køb og salg af fast ejendom. Herefter er det ikke en betingelse for at kræve erstatning, at der foretages dækningssalg eller dækningskøb. Sælger kan derfor vælge at opgøre tabet som en abstrakt prisdifference mellem den aftalte pris og markedsværdien.
For at kunne kræve erstatning skulle sælgerne dog godtgøre, at markedsværdien var lavere end den aftalte købspris. Dette var sket ved en skønserklæring fra en lokal ejendomsmægler, der vurderede ejendommen til 4.750.000 kr., hvilket resulterede i en prisdifference på 250.000 kr.\n\nHøjesteret fandt ingen grund til at tilsidesætte skønsmandens vurdering. Domstolen bemaerke desuden, at ejendommen senere i januar 2026 blev solgt for 4.100.000 kr., hvilket understøttede, at markedsværdien på ophævelsestidspunktet ikke var højere end 4.750.000 kr.
Højesteret stadfæstede byrettens dom, således at C (solidarisk med D) skal betale 250.000 kr. i erstatning til A og B. Beløbet forrentes med procesrente fra den 29. september 2021 i overensstemmelse med Rentelovens § 8 a.\n\nDerudover dømte Højesteret C til at tilbagebetale 85.000 kr. i sagsomkostninger fra landsretten med procesrente fra den 6. marts 2025. I sagsomkostninger for landsretten tilkendtes A og B yderligere 40.000 kr., og i Højesteret tilkendtes dem 58.500 kr., hvoraf 8.500 kr. dækker den retsafgift, der skulle have været betalt jf. Retsplejelovens § 332, og 50.000 kr. dækker advokatudgifter.
