Telefonaflytning af ikke-mistænkts telefon – betingelsen om 'bestemte grunde' kræver konkret understøttelse ud over familiemæssig relation

Narkotikaefterforskning mod M og anmodningen om aflytning af Fs telefon

Som led i en efterforskning var M mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 191 vedrørende narkotikaforbrydelser. Anklagemyndigheden anmodede om tilladelse til telefonaflytning og indhentelse af tele-oplysninger vedrørende en telefon tilhørende M's far, F, som ikke selv var mistænkt. Formålet var udelukkende at identificere et aktivt telefonnummer benyttet af M.

Af sagens rapportmateriale fremgik navnlig:

• F er M's far; M's mor er afdød
• M var i 2014-15 (som 21-22-årig) registreret med samme adresse som F
• Et Facebook-opslag af 21. februar 2021 fra caféen "X" i Z-land beskrev, at to navngivne personer var rejst ud for at åbne caféen, at de kort tid efter fandt ud af, at de skulle være forældre, og at "deres familie i Danmark støttede dem, så godt den kunne"

Instansernes afgørelser

Aflytningen blev nedtaget den 6. juni 2025.

Retsgrundlaget: § 781, stk. 1, nr. 1 og forarbejdernes klare ordlyd om pårørendes telefoner

Kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeheden blev indsat ved lov nr. 227 af 6. juni 1985 på grundlag af Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984. Betingelsen i § 781, stk. 1, nr. 1 fik herved i det væsentlige sin nuværende ordlyd.

Betænkningens præcisering af mistankekravet (s. 97-98)

Betænkningen fastslår et fælles mistankekrav for alle indgreb i meddelelseshemmeheden, og at mistanken skal være rimeligt og konkret begrundet. Om sammenhængen mellem person og kommunikation hedder det:

"Denne udformning giver adgang til at gribe ind i kommunikation, hvori en mistænkt direkte er part f.eks. som afsender eller modtager... Udformningen giver også mulighed for at gribe ind, hvis samtalen eller brevvekslingen føres mellem personer, der ikke er mistænkt, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at de pågældende formidler meddelelser til eller fra en mistænkt og altså virker som budbringere for denne."

Af de specielle bemærkninger til § 781, nr. 1 fremgår eksplicit:

"Det er uden betydning, hvem et telefonapparat eller en lokalitet tilhører, når der dog er tale om meddelelser – direkte eller indirekte – til eller fra mistænkte. Telefonaflytning kan således ske af f.eks. en værtshustelefon eller af pårørendes telefon."

Forarbejderne nævner specifikt narkotikasager, hvor den mistænkte befinder sig i udlandet, og hvor det kan være nødvendigt at aflytte telefoner hos "ham nærstående personer i Danmark" for at opnå oplysninger om hjemkomst.

Parternes modsatrettede fortolkning af 'bestemte grunde'-betingelsen

Advokat I (på vegne af F) anførte navnlig:

• Familiemæssig tilknytning er ikke i sig selv tilstrækkelig til at opfylde "bestemte grunde"-kravet, jf. UfR 2008.85 Ø
• Facebook-opslaget er generisk og af uvis ophavsmand; det kan ikke lægges til grund, at M eller dennes hustru stod bag
• Oplysningerne om fælles adresse stammer fra 2015 – ni år inden anmodningen – og underbygger ikke løbende telefonisk kontakt
• Forarbejderne til § 781, stk. 1, nr. 1 støtter ikke aflytning med det formål at skaffe et telefonnummer på den mistænkte (søgeaflytning)

Anklagemyndigheden anførte navnlig:

• Det er efter forarbejderne ligegyldigt, hvem telefonen tilhører, så længe der er meddelelser til/fra den mistænkte
• Der forelå konkrete omstændigheder ud over selve slægtskabet:
  • F er eneste tilbageværende forælder til M og dermed eneste tilbageværende bedsteforælder til Ms mindreårige barn
  • M delte adresse med sin far også som ung voksen (ikke blot i barndommen)
  • Facebook-opslaget indikerede aktiv familiestøtte fra Danmark
• Sagen adskiller sig materielt fra UfR 2008.85 Ø, idet der er fremlagt yderligere konkrete oplysninger om relationen og kontakten

Højesterets fortolkningsbidrag og stadfæstelse af aflytningskendelsen

Højesteret opstillede følgende fortolkningsstandard for § 781, stk. 1, nr. 1:

"Det er ved vurderingen af, om denne betingelse er opfyldt, afgørende, om der er en rimelig og konkret begrundet formodning om, at der via den pågældende telefon mv. er kontakt til eller fra en mistænkt."

Om familiemæssig relation som selvstændig begrundelse fastslår Højesteret:

"En generel formodning om telefonisk kontakt mellem forældre og voksne børn som følge af den familiemæssige relation er ikke tilstrækkelig, men må sammenholdes med øvrige foreliggende oplysninger."

På grundlag af sagens konkrete oplysninger – herunder at M i 2014-15 som 21-22-årig var registreret med samme adresse som sin far, samt Facebook-opslaget af 21. februar 2021 om familiernes støtte – fandt Højesteret, at der var bestemte grunde til at antage, at der ved brug af Fs telefonnummer ville blive givet meddelelser til eller fra M.

De øvrige betingelser (indgrebets afgørende betydning for efterforskningen og proportionalitet på bevillingstidspunktet) tiltrådte Højesteret ligeledes.

Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes. Statskassen betaler kæresagens omkostninger for Højesteret.