Højesterets dom om tilbagebetaling af erhvervsevnetabserstatning modtaget mod bedre vidende

Arbejdsulykke og udbetaling af erstatning

I oktober 2017 blev A ramt af en arbejdsulykke, der medførte amputation af venstre underben. I marts 2019 tilkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidig erhvervsevnetabserstatning på 45 %, svarende til ca. 11.000 kr. månedligt, under forudsætning af en begrænset arbejdstid på 15-20 timer ugentligt.

I perioden fra 1. maj 2019 til 22. marts 2020 modtog A løbende erstatning, mens han samtidig modtog fuld løn fra sin arbejdsgiver. Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring krævede efterfølgende beløbet tilbagebetalt under henvisning til, at ydelserne var modtaget mod bedre vidende.

Fortolkning af tilbagebetalingsbestemmelsen

Højesteret fastslog principielle retningslinjer for fortolkningen af Arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3:

• En tilbagebetalingspligt opstår ikke kun ved overtrædelse af underretningspligten efter Arbejdsskadesikringslovens § 42.
• Udtrykket 'mod bedre vidende' indebærer, at tilskadekomne enten har indset, at ydelserne blev modtaget med urette, eller har udvist en betydelig grad af uagtsomhed i forhold hertil.
• Det kræves ikke, at tilskadekomne aktivt har tilsidesat sin oplysningspligt, for at et tilbagebetalingskrav kan rejses under nr. 3.

Den konkrete vurdering af sagsøgeren

Ved vurderingen af A's situation lagde Højesteret vægt på følgende omstændigheder:

• A var udtrykkeligt vejledt om, at erstatningen var beregnet ud fra en begrænset arbejdstid og indtægt.
• Han var opmærksom på, at ændringer i arbejdsforholdet kunne påvirke retten til erstatning.
• Sideløbende udbetaling af fuld løn og erhvervsevnetabserstatning skabte en åbenlys modstrid, som A burde have indset betød, at betingelserne for ydelsen ikke længere var opfyldt.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom og fastslog, at A mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelserne. Dermed pålægges A at tilbagebetale den for højt udbetalte erhvervsevnetabserstatning for perioden.

Da sagen rejste principielle spørgsmål om fortolkningen af arbejdsskadesikringsloven, besluttede Højesteret, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for Højesteret til modparten eller statskassen.