HøjesteretSagen vedrører strafudmålingen for tiltalte, som er fundet skyldig i andet seksuelt forhold end samleje samt forsøg på voldtægt og forsøg på andet seksuelt forhold end samleje. Sagen har været gennem Retten i Helsingør, Østre Landsret og Højesteret, hvor flertallet i Højesteret har skærpet straffen fra 1 års fængsel til 2 års fængsel på baggrund af overgrebets grovhed og det betydelige tvangselement i form af fastholdelse.
Forholdet fandt sted den 8. oktober 2022 mellem kl. 04:00 og kl. 06:00 på et hotelværelse i Helsingør, hvor tiltalte og forurettede opholdt sig i forbindelse med en kongres. Tiltalte ledsagede forurettede til hendes værelse, og de lagde sig under dynen i sengen. Herefter ændrede karakteren af kontakten, da tiltalte uden samtykke begyndte med seksuelle handlinger.
Uagtet forurettedes verbale protester og fysiske modstand – herunder at hun krydsede hænderne foran skridtet og pressede benene sammen – befølte tiltalte hende i skridtet og pressede én eller flere fingre ind i hendes vagina.
Herefter satte tiltalte sig overskrævs på forurettede, fikserede hendes arme med sine ben og forsøgte at presse sin penis ind i hendes mund. Forsøget mislykkedes, da forurettede vristede sig fri. Tiltalte forsøgte herefter at presse sin penis ind i forurettedes anus, hvilket ligeledes udeblev på grund af hendes fortsatte modstand.
Retten i Helsingør frifandt tiltalte efter stemmeflertal (2:1), idet retten fandt beviskravet for skyld uden for rimelig tvivl ikke opfyldt på baggrund af modstridende forklaringer. Anklagemyndigheden anede til Østre Landsret, som omstødte frifindelsen og fandt tiltalte skyldig. Landsretten idømte tiltalte fængsel i 1 år samt godtgørelse på 30.000 kr. til forurettede. Sagen blev herefter anket til Højesteret med påstand om henholdsvis strafskærpelse fra anklagemyndigheden og stadfæstelse fra tiltalte.
| Post | Anklagemyndighedens påstand | Tiltaltes påstand | Endeligt resultat |
|---|---|---|---|
| Fængselsstraf | 2 år til 2 år og 6 måneder | Stadfæstelse af 1 år | 2 år |
| Godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26 | - | Bestridt | 30.000 kr. |
Tiltalen er rejst efter Straffeloven § 225 jf. Straffeloven § 216, stk. 1, jf. til dels Straffeloven § 21. Ved strafudmålingen skal der tages udgangspunkt i, at straffen skal afspejle den særlige krænkelse af offerets værdighed, integritet og seksuelle selvbestemmelsesret, jf. Straffeloven § 216, stk. 4.
Udgangspunktet for fuldbyrdet voldtægt ved vold eller trussel om vold ligger på 2 år og 6 måneder til 3 års fængsel. For forsøg gælder, at straffen i almindelighed bør være lavere, men fravigelsen af udgangspunktet skal kun være mindre, hvis forsøget grænser tæt op til det fuldbyrdede forhold og indebærer en tilsvarende krænkelse. Højesteret henviser til sin dom af 9. november 2022 (U.2023.642), hvor det fastslås, at andet seksuelt forhold end samleje kan spænde fra milde grader til grove tilfælde, der grænser op til voldtægt ved vaginalt samleje.
Højesteret behandlede sagen udelukkende med henblik på strafudmålingen. Flertallet (4 dommere mod 1) fandt, at straffen på 1 års fængsel var for lav i lyset af overgrebets karakter og grovhed. Flertallet lagde vægt på følgende præmisser:
Vi finder, at en straf på 2 års fængsel afspejler, at forsøget på oralsex og det efterfølgende forsøg på analt samleje grænsede tæt op til fuldbyrdede forhold og indebar en tilsvarende krænkelse af forurettedes værdighed, integritet og seksuelle selvbestemmelsesret.
Mindretallet (1 dommer) stemte for stadfæstelse af 1 års fængsel. Dommeren lagde vægt på, at magtanvendelsen var kortvarig og begrænset, og at den manglende fuldbyrdelse skyldtes en ringe fasthed i tiltaltes forsæt, idet han i kraft af sin fysiske overlegenhed let kunne have overvundet modstanden. Mindretallet vurderede, at landsrettens strafniveau var passende i forhold til gældende praksis.
Flertallet i Højesteret ændrede landsrettens dom og fastsatte tiltaltes straf til fængsel i 2 år. Godtgørelsen på 30.000 kr. til forurettede stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev ikke påkendt i denne instans, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Flertallet i Højesteret ændrede landsrettens dom og fastsatte tiltaltes straf til fængsel i 2 år. Godtgørelsen på 30.000 kr. til forurettede stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev ikke påkendt i denne instans, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
