HøjesteretSagen vedrører godkendelse af politiets beslaglæggelse og ransagning af tre mobiltelefoner hos en mand, der blev standset i forbindelse med en verserende voldelig konflikt i bandemiljøet i Ishøj.
Den 19. december 2024 blev Tiltalte standset af Københavns Vestegns Politi i sin bil ved en tankstation i Ishøj. Politiet gennemførte en ransagning af bilen og fandt en sort foldekniv placeret under førersiden. Tiltalte nægtede kendskab til kniven og blev sigtet for overtrædelse af Knivloven § 1. Samtidig beslaglagde politiet tre mobiltelefoner: én, som Tiltalte bar på sig, og to fundet i bilen.
Indgrebet skete mod baggrunden for alvorlige kildeoplysninger om et forestående voldeligt overfald i nærheden af Bilka i Ishøj. Ifølge politiets konfliktnotat verserede der en væbnet konflikt mellem to parter:
Tiltalte nedlagde påstand om, at beslaglæggelsen af de tre telefoner ikke skulle godkendes. Han hævdede, at der savnes proportionalitet mellem sigtelsen for knivlovsbrud og ønsket om at ransage tre telefoner, samt at konfliktnotatet bygger på uafterprøvede gisninger.
Anklagemyndigheden ønskede stadfæstelse og argumenterede for, at beslaglæggelsen og den efterfølgende ransagning var berettiget jf. Retsplejeloven § 802, stk. 1 og Retsplejeloven § 794, stk. 1. Formålet var at klarlægge Tiltaltes tilknytning til grupperingen og undersøge hans eventuelle kendskab til det planlagte overfald.
I tidligere instanser stadfæstede Retten i Glostrup (17. februar 2025) og Østre Landsret (6. maj 2025) beslaglæggelsen og ransagningen. Landsrettens flertal lagde vægt på konteksten af en væbnet gruppekonflikt, mens én landsretsdommer dissiderede og fandt betingelserne ikke opfyldt, da Tiltalte alene var sigtet efter knivloven.
Spørgsmålet for Højesteret var, om betingelserne for beslaglæggelse og ransagning var opfyldt, når Tiltalte på tidspunktet for indgrebet kun var formelt sigtet for overtrædelse af knivloven. Anklagemyndigheden henviste til praksis (UfR1999.72/3, U.2023.2723 og U.2023.2793H) om, at tilknytning til rivaliserende grupperinger i en væbnet konflikt kan opfylde mistankekravet selv ved begrænset formel sigtelse.
Højesteret fandt betingelserne i Retsplejeloven § 802, stk. 1 og Retsplejeloven § 794, stk. 1 opfyldt. Retten lagde særlig vægt på det samlede afterforskningsmæssige grundlag:
"Politiets gennemlæsning af telefonerne kunne være med til at klarlægge hans tilknytning til den nævnte gruppering og hans eventuelle kendskab til det omtalte mulige forestående overfald mod denne gruppering, herunder om det var årsagen til, at han havde befundet sig i området på det pågældende tidspunkt og ifølge den nævnte mistanke havde været i besiddelse af en kniv."
Højesteret tiltrådte endvidere, at politiet korrekt anvendte Retsplejeloven § 806, stk. 4 ved at foretage beslaglæggelsen uden retskendelse. Der var nærliggende fare for, at beviser (data på telefonerne) kunne slettes eller gå tabt, hvis politiet skulle afvente domstolsgodkendelse.
Højesteret stadfæster Østre Landsrets kendelse. Tiltalte pålægges at betale sagens omkostninger for Højesteret.
