HøjesteretHøjesteret har stadfæstet en kendelse om beslaglæggelse og ransagning af tre mobiltelefoner hos en mistænkt, der var sigtet for overtrædelse af knivloven i forbindelse med en verserende bandekonflikt i Ishøj. Afgørelsen fastslår, at den specifikke kontekst med en væbnet konflikt og kildeoplysninger om et forestående overfald skaber et tilstrækkeligt mistankegrundlag for at undersøge telefonerne, selvom den primære sigtelse var mindre alvorlig.
Sagen udspringer af en intensiveret konflikt i bandemiljøet i Ishøj i december 2024 mellem to grupperinger: en gruppe med tidligere tilknytning til Loyal to Familia (LTF) Ishøj og en alliance af lokale kriminelle fra Ishøj og Holbæk. Konflikten havde indbefattet flere alvorlige hændelser, herunder et drabsforsøg ved skydeskader den 6. december 2024 og voldelige overfald med knive.
Den 19. december 2024 modtog politiet kildeoplysninger om, at et nyt voldeligt overfald var nært forestående nær Bilka i Ishøj. Politiet iværksatte en omfattende operation for at forhindre angrebet, hvilket inkluderede overvågning ved City 2 i Ishøj og standsning af flere køretøjer tilhørende de involverede grupperinger. I dette miljø blev Mistænkte 2, der var identificeret som en del af den gruppe, der stod over for det forventede angreb, standet af politiet.
Ved standsningen den 19. december 2024 foretog politiet en ransagning af Mistænkte 2's bil, hvor der blev fundet en sort foldekniv placeret under bilen ved førersiden. Mistænkte 2 nægtede kendskab til kniven men blev sigtet for overtrædelse af knivloven.
I forbindelse med anholdelsen og den efterfølgende efterforskning foretog politiet beslaglæggelse af:
Politiet ønskede at gennemse telefonerne for at undersøge Mistænkte 2's tilknytning til grupperingen og hans potentielle viden om det planlagte overfald.
Spørgsmålet for retten var, om betingelserne i Retsplejeloven § 802, stk. 1 og Retsplejeloven § 794, stk. 1 var opfyldt for beslaglæggelse og ransagning af de tre telefoner.
Forsvarets argumenter: Mistænkte 2 og hans forsvarer argumenterede for, at beslaglæggelsen var uretmæssig og uproportional. De fremhævede, at sigtelsen alene vedrørte besiddelse af en mindre kniv, og at der ikke var nogen logisk sammenhæng mellem denne sigtelse og behovet for at ransage tre mobiltelefoner.
Anklagemyndighedens og dommernes argumenter: Anklagemyndigheden fastholdt, at beslaglæggelsen var nødvendig for at afklare rollen i bandekonflikten. Retten lagde vægt på, at selvom sigtelsen formelt kun vedrørte knivloven, gjorde de specifikke omstændigheder – en aktiv bandekonflikt, kildeoplysninger om et forestående angreb, og mistænktes tilstedeværelse i samme område som modparten – det berettiget at undersøge telefonerne. Telefonerne kunne indeholde væsentlige beviser for tilknytning til bandegrupperingen og kendskab til det planlagte overfald.
Retten tiltrådte, at politiet kunne træffe beslutning om beslaglæggelse uden retskendelse efter Retsplejeloven § 806, stk. 4, da der var risiko for, at data i telefonerne kunne blive slettet. Ved landsretten var der dissens, idet én dommer fandt, at beslaglæggelsen ikke kunne godkendes, da den oprindelige sigtelse kun vedrørte knivloven.
Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse om, at politiets beslaglæggelse og ransagning af de tre mobiltelefoner var lovlig.
Dommen slår fast, at en persons tilknytning til en bandegruppering under en væbnet konflikt kan skærpe mistankegrundlaget og retfærdiggøre mere indgribende efterforskningsskridt, selv ved mindre alvorlige primære sigtelser som ulovlig knivbesiddelse. Retten henviste til tidligere praksis, herunder Højesterets dom af 15. oktober 1998 (UfR1999.72/3), som anerkender, at tilknytning til rivaliserende grupperinger i en væbnet konflikt kan opfylde mistankekravet.
Mistænkte 2 pålægges at betale sagens omkostninger for Højesteret.
