HøjesteretHøjesteret har i kendelse af 5. december 2024 stadfæstet Østre Landsrets afgørelse om, at forsvarer skal have adgang til aktindsigt i det underliggende materiale, der har dannet grundlag for en politiets dokumentationsrapport om en verserende voldelig konflikt mellem rockergrupperingerne Hells Angels og Loyal to Familia (LTF). Sagen handler om fortolkningen af Retsplejeloven § 729 a, stk. 3 i lyset af EMRK artikel 6 og Højesterets faste praksis.
Tiltalte er anklaget for overtrædelse af Straffeloven § 192 a om ulovlig våbenbesiddelse. Anklagemyndigheden ønsker at anvende strafforhøjelsesbestemmelsen i Straffeloven § 81 a, som kræver, at lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem kriminelle grupper, hvor skydevåben anvendes.
Til bevis for konflikten fremlagde anklagemyndigheden en dokumentationsrapport (bilag 22-1) fra Københavns Politis Efterretnings- og analyseenhed. Rapporten vurderer, at der verserer en voldelig konflikt mellem Hells Angels og LTF siden august 2023, og den redegør for otte konkrete hændelser i perioden fra juli 2023 til januar 2024, herunder overfald, brandstiftelse, skuddrab og bombesprængninger.
Sagen har været behandlet ved Københavns Byret (22. maj 2024) og Østre Landsret (13. juni 2024). Begge instanser meddelte forsvareren aktindsigt i det underliggende materiale til rapporten. Anklagemyndigheden har fået tilladelse til at dokumentere rapporten og afhøre den udarbejdende politiassistent, men nedlagde påstand for Højesteret om, at aktindsigt skulle nægtes.
Anklagemyndigheden påstod ændring af landsrettens kendelse, således at aktindsigt nægtes. Tiltalte påstod stadfæstelse.
Anklagemyndigheden fremsatte følgende anbringender:
Forsvareren fremsatte følgende anbringender:
Højesteret fastslog, at spørgsmålet er, om forsvareren skal meddeles aktindsigt i det underliggende materiale til en dokumentationsrapport, som politiet har fået tilladelse til at bruge som bevismiddel.
Retten henvisede til sin egen praksis og udtalte:
Højesteret har senest i sin afgørelse af 15. januar 2021 (UfR 2021.1278) fastslået, at forsvarerens adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., efter forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 omfatter alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Af dommen følger, at en forsvarer har adgang til aktindsigt i alt materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning for den pågældende sag, hvad enten materialet har betydning for skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen.
Højesteret fandt, at forsvareren har en berettiget interesse i at gøre sig bekendt med oplysningerne i det underliggende materiale, der angår de nærmere omstændigheder ved de episoder, som anklagemyndigheden har inddraget som dokumentation for konflikten. Det kunne ikke udelukkes, at materialet ville være af betydning for sagen og dermed tiltaltes mulighed for at tilrettelægge et effektivt forsvar.
Retten afviste anklagemyndighedens indvendinger om kompromitteringsrisici og manglende sagstilvejebringelse som grundlag for at nægte aktindsigt. I stedet bemærkede retten eksplicit:
Det, som anklagemyndigheden i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at Højesteret ikke har taget stilling til, om forsvarerens ret til aktindsigt i det underliggende materiale kan begrænses efter retsplejelovens § 729 c.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse af 13. juni 2024. Forsvareren for Tiltalte meddeles hermed adgang til aktindsigt i det underliggende materiale til politiets dokumentationsrapport (bilag 22-1), såfremt rapporten benyttes som bevismiddel under hovedforhandlingen. Kendelsen medfører ikke en endelig afgørelse om eventuel senere undtagelse af materialet i medfør af Retsplejeloven § 729 c.
