HøjesteretHøjesteret har i denne sag afgjort, om en pædagogs kørsel fra hjemmet til arbejdsstedet er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når den ansatte umiddelbart før afgang har udført kortvarigt forberedende arbejde hjemme. Dommen fastslår, at et selvvalgt, begrænset forberedelsesarbejde i hjemmet ikke ændrer befordringens karakter til sikret arbejde.
En kommunalt ansat ressourcepædagog (A) kom til skade ved et færdselsuheld den 23. februar 2015, mens hun kørte fra sit hjem til en institution, hvor hun skulle observere et barn. Umiddelbart før afgang brugte A 15-20 minutter på at tjekke sin arbejdsmail, telefon og kalender samt læse i et udkast til en rapport om det barn, hun skulle observere. Parterne er enige om, at denne forberedelse var i overensstemmelse med hendes ansættelsesvilkår. Stridspunktet var, om dette hjemmearbejde medførte, at den efterfølgende kørsel mistede sin karakter af almindelig befordring og i stedet blev til sikret arbejde efter Arbejdsskadesikringsloven § 4.
Højesteret tog udgangspunkt i, at befordring mellem hjem og arbejdssted som udgangspunkt ikke er omfattet af loven. En fravigelse af hovedreglen kræver, at tjenesteforholdet eller arbejdsgiverens interesser har væsentlig indflydelse på kørslen, jf. Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde § 1. Ankestyrelsen gjorde gældende, at pædagogen påbegyndte sit arbejde i hjemmet, hvilket gjorde kørslen til en transport mellem to arbejdssteder. Kommunen argumenterede derimod for, at A selv havde valgt at placere forberedelsen i hjemmet, og at kommunen ikke havde kontrol over transporten.
Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen om, at almindelig pendling ikke er sikret. Rettens afgørelse byggede på følgende betragtninger:
Højesteret stadfæstede herefter Vestre Landsrets dom, hvorved pædagogens skade ved færdselsuheldet ikke anerkendtes som arbejdsskade. Ankestyrelsen idømmes sagsomkostninger på 85.000 kr., der skal betales til Ikast-Brande Kommune.
