Højesterets dom om betalingspligt for vandafledningsbidrag ved udledning af swimmingpoolvand til regnvandsledning

Stridens kerne: Målerprincippet og spildevandsdefinitionen

Tvisten drejede sig om fortolkningen af Spildevandsbetalingsloven § 2a, stk. 1. Boligejerne argumenterede for, at betalingspligt forudsætter, at vandet er forurenet eller renses, samt at udledning via regnvandsledninger undtager dem fra bidraget. Forsyningsselskabet modsagde dette og pegede på lovens faste udgangspunkt om vandmålerprincippet.

Efter bevisførelsen var det godtgjort, at swimmingpoolen blev tømt ca. hvert femte år, og at vandet blev afledt gennem ejendommens regnvandskloak til et ledningsnet ejet af forsyningsselskabet. Fogedretten gav boligejerne medhold under henvisning til en påstået mundtlig aftale med den daværende kommune og manglende forurening. Landsretten omstødte afgørelsen og lagde vægt på, at loven ikke stiller krav om vandets tilstand.

Højesterets vurdering af retlig interesse og lovgivningen

Selvom boligejerne havde betalt det opkrævede beløb til afværge af yderligere omkostninger, fandt Højesteret en fortsat retlig interesse, da tvisten havde principiel betydning for lovens fortolkning.

Retten slog fast:

• Vandforbruget som beregningsgrundlag: Ifølge Spildevandsbetalingsloven § 2a, stk. 4 fastsættes bidraget med udgangspunkt i det målte vandforbrug. Forarbejderne understreger, at kriteriet er valgt for at sikre simple regler, idet vandforbruget nogenlunde svarer til mængden af afledt vand.
• Ingen krav om forurening eller rensning: Der findes intet holdepunkt i loven eller forarbejderne for, at betalingspligt kræver, at vandet er forurenet eller behandles. Det er afgørende, at vandet tilledes forsyningsselskabets anlæg.
• Definitionen af anlæg: Det har ingen betydning, om vandet ledes via spildevands- eller regnvandsledninger, så længe anlægget tilhører forsyningsselskabet.
• Manglende hjemmel til fritagelse: En evt. mundtlig aftale med kommunen var ikke dokumenteret. Selvom den havde eksisteret, fandt retten, at Spildevandsbetalingsloven § 2b ikke indeholder hjemmel til generel fritagelse for denne type udledninger.