HøjesteretEn kommunal administrationselev foretog 241 uberettigede opslag på bl.a. familie, venner, kolleger og kendte personer i kommunens datasystem SAPA, primært af nysgerrighed. Højesteret stadfæstede frifindelsen for overtrædelse af straffelovens § 155 og fastslog, at mindre grove tjenesteforseelser ikke er omfattet af bestemmelsen, og at vurderingen beror på en konkret helhedsvurdering.
T blev den 1. oktober 2022 ansat som administrationselev i X Kommune. Ved en stikprøvekontrol af opslag i det kommunale datasystem SAPA konstaterede kommunen, at T i perioden fra den 9. november 2022 til den 19. april 2023 havde foretaget uberettigede opslag. Hun fik herved adgang til oplysninger om bl.a. personnummer, navn, adresse, alder og civilstand.
Efter en tjenstlig samtale blev T bortvist, og kommunen anmeldte forholdet til politiet. T blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 155. Der blev ikke rejst tiltale for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne.
| Instans | Resultat |
|---|---|
| Retten i Viborg, 14. oktober 2024 | Frifindelse for overtrædelse af § 155 |
| Vestre Landsret, 5. afdeling, 10. september 2025 | Stadfæstede frifindelsen. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at forholdet ikke indebar en sådan krænkelse af privates eller det offentliges ret, at T havde gjort sig skyldig i overtrædelse af § 155 |
| Højesteret, 4. november 2026 | Stadfæstede frifindelsen |
Anklagemyndigheden ankede til Højesteret.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens tiltale, men med landsrettens bevisresultat (241 uberettigede opslag) som grundlag, og om bødestraf i niveauet omkring 20 dagbøder à 500 kr.
Til støtte herfor anførte anklagemyndigheden bl.a.:
T påstod stadfæstelse og anførte bl.a.:
Straffelovens § 155 rammer den, der virker i offentlig tjeneste eller hverv og misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret. Straffen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre en uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
Højesteret henviste til Straffelovskommissionens betænkning af 9. november 1917, sp. 257. Her fremtræder bestemmelsen om embedsmisbrug "som et Supplement til de foregaaende Bestemmelser om Tjenesteforseelser, og det er overladt til Domstolenes Skøn at afgøre, om der i det enkelte Tilfælde kan statueres at foreligge Misbrug."
Højesteret finder, at mindre grove tjenesteforseelser ikke omfattes af straffelovens § 155, og at vurderingen af, om et forhold omfattes af bestemmelsen om embedsmisbrug, må bero på en konkret helhedsvurdering af sagens omstændigheder.
Sagen angik, om forholdet havde en sådan grovhed, at T var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155.
Landsretten havde foretaget en samlet vurdering af:
På den baggrund havde landsretten fundet, at der ikke var sket en sådan krænkelse af privates eller det offentliges ret, at T havde overtrådt § 155.
Højesteret tiltrådte, at forholdet ikke havde en sådan grovhed, at det er omfattet af det strafbare område efter straffelovens § 155. Frifindelsen blev dermed stadfæstet.
Højesteret havde som følge af tiltalens indhold ikke anledning til at tage stilling til, om der var sket en strafbar overtrædelse af databeskyttelsesreglerne. Spørgsmålene om straffens bortfald efter § 80 og om strafudmåling kom heller ikke i betragtning.