Højesteret: Udlæsning af beslaglagt mobiltelefon er en del af beslaglæggelsen og ikke ransagning (Sag 5/2026)

ITK-afdelingens beskrivelse af flygtige data og udlæsningsmetoden

En politirapport af 20. juni 2025 anførte oprindeligt, at der ved sikringen »formentlig« var sket påvirkning/ændring af telefonens data. Dette blev korrigeret i en politirapport af 12. november 2025, der præciserede, at der ved en korrekt udlæsning ikke sker ændringer i data — ændringer ville alene forekomme ved fysisk adgang til og gennemsyn af telefonen.

ITK-afdelingens erklæring af 10. marts 2026 redegjorde nærmere for den tekniske baggrund:

• Flygtige data: Moderne telefoner indeholder både blivende og flygtige data, der automatisk overskrives, slettes eller udløber (fx selvdestruerende beskeder, papirkurv-funktion med ca. 30 dages opbevaring og baggrundsdatabaser).
• Cloud-tokens: Adgang til tilknyttede onlinekonti styres via CLOUD-tokens, der udløber ved inaktivitet.
• Flytilstand utilstrækkelig: Flytilstand afbryder kun adgang til telenetværket og forhindrer hverken automatisk sletning eller udløb af tokens; den beskytter primært mod fjernsletning (remote wipe).
• Fjernadgang: Personer med adgang til onlinekonti kan via fjernadgang påvirke, ændre eller slette data — risikoen stiger, jo længere politiet venter.

Afdelingen forklarede, at der ved selve udlæsningen ikke foretages nogen gennemgang/gennemsyn af data (da dette anses for ransagning), men at udlæsningen kopieres til et krypteret USB-stik, som sagsbehandleren afventer kendelse med at gennemgå.

"Nej, enheden blev datasikret uden at der blev ændret på data på enheden. Dette er et grundlæggende dogme inden for udlæsning af mobiltelefoner, at der ikke må ændres på data."

Parternes anbringender om udlæsningens karakter

Tiltaltes synspunkt

• Udlæsningen udgjorde en ransagning, idet der skete en fuldstændig kopiering/flytning af samtlige data til en anden enhed ved brug af specialiseret software.
• Politiet havde digitalt »rørt« og ændret data ved at kategorisere dem og forsyne dem med metadata, herunder tidsstempler.
• Ransagning må anses for påbegyndt allerede ved etablering af adgang til telefonen — på samme måde som ransagning af et husrum påbegyndes, når politiet skaffer sig adgang.
• ITK-afdelingens erklæring var uklar og selvmodsigende, og indgrebet omfattede reelt også eksterne, cloud-baserede data.
• Ransagningen var foretaget uden forudgående retskendelse, jf. § 796, stk. 2, og dermed ulovlig — med afsmittende virkning på beslaglæggelsen.

Anklagemyndighedens synspunkt

• Den blotte sikring (udlæsning) af data udgjorde ikke en ransagning, idet ransagning forudsætter, at politiet gør sig bekendt med selve indholdet.
• Udlæsningen »fastfryste« dataene, som de så ud på beslaglæggelsestidspunktet, og var en teknisk foranstaltning til at sikre beslaglæggelsen.
• Indgrebet kunne anses som et accessorium til beslaglæggelsen, jf. UfR 2019.1304 H.
• Subsidiært skulle indgrebet godkendes som foretaget på øjemedet efter § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 1, og efter § 796, stk. 3, jf. § 794, stk. 1 og 2 — og selv ved formelle mangler bør ransagningen godkendes, jf. § 798, stk. 2, da reglerne ikke havde haft retssikkerhedsmæssig betydning.

Byrettens og landsrettens godkendelse af indgrebene

Retten i Viborg (19. september 2025, sag 1290/2025) opretholdt beslaglæggelsen og bestemte, at politiet måtte ransage telefonen:

• Tiltalte var med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af straffeloven § 119, stk. 1, og der var grund til at antage, at telefonen indeholdt beviser, jf. retsplejeloven § 802, stk. 1.
• Anmodningen var modtaget inden for fristen, hvorfor betingelsen i § 806, stk. 4 var overholdt, og beslaglæggelse uden forudgående retskendelse blev godkendt, da formålet ellers ville være forspildt.
• Den omstændighed, at flere videoer af episoden var indleveret til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, ændrede ikke vurderingen.
• Betingelserne for ransagning i § 796, stk. 2, jf. § 794, stk. 1 og 2, var opfyldt.

"Retten bemærker, at politiets sikring af data på telefonen – for at undgå at oplysningerne slettes – ikke kan betragtes som en ransagning. Reglerne om ransagning har til formål at beskytte indholdet på telefonen, men ikke en sikring heraf."

Vestre Landsret (9. oktober 2025, sag S-1705-25) stadfæstede kendelsen med henvisning til byrettens begrundelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret lagde efter ITK-afdelingens rapport af 10. marts 2026 til grund, at udlæsningen alene indebar sikring af data tilknyttet mobiltelefonen, og at der ved udlæsningen ikke blev foretaget gennemgang af disse data.

På den baggrund fastslog Højesteret:

Udlæsningen skal anses for en del af beslaglæggelsen af mobiltelefonen og ikke for ransagning af mobiltelefonen.

Af de grunde, som byretten havde anført, og som landsretten havde tiltrådt, fandt Højesteret, at:

• betingelserne for beslaglæggelse uden forudgående retskendelse var opfyldt, jf. retsplejeloven § 802, stk. 1 og § 806, stk. 4, og
• betingelserne for den efterfølgende ransagning var opfyldt, jf. § 794, stk. 1 og 2.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.

Afgørelsen fastlægger den retlige distinktion mellem beslaglæggelse og ransagning ved digital dataudlæsning fra mobiltelefoner: sikring/kopiering uden gennemgang er en del af beslaglæggelsen, mens gennemgang af indholdet udgør ransagning.