HøjesteretSagen vedrørte den skattemæssige kvalifikation af tab lidt ved salg af kryptovaluta (bitcoins), der var erhvervet i spekulationsøjemed. Højesteret skulle afgøre, om tabene kunne fradrages direkte i den personlige indkomst, eller om de alene kunne fradrages som et ligningsmæssigt fradrag i den almindelige indkomst.
Sagsøgeren A havde i 2017 foretaget en række handler med kryptovaluta, primært bitcoins. Ved opgørelsen efter FIFO-princippet (First-in, First-out) fremgik det, at:
Parterne var enige om, at bitcoins var købt i spekulationsøjemed, og at både fortjenester og tab indgik i den skattepligtige almindelige indkomst jf. Statsskattelovens § 4 og § 5. Det var ligeledes uomtvisteligt, at fortjenesterne skulle beskattes som personlig indkomst jf. Personskattelovens § 3, stk. 1.
Konflikten bestod i behandlingen af de realiserede tab:
Højesteret lagde vægt på, at Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a fastsætter, at handelsfortjeneste er indkomst, mens tab blot kan fradrages i indkomsten – det er altså ikke en "negativ indkomst".
Retten fastslog, at Personskattelovens § 3, stk. 1 kun omfatter positive indkomster, der ikke er kapitalindkomst. Da tab ikke er en indkomst, falder det uden for definitionen af personlig indkomst. Endvidere er tab ved spekulation ikke nævnt i den udtømmende liste af fradrag i personlig indkomst i Personskattelovens § 3, stk. 2.
Konklusion: Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom og gav Skatteministeriet medhold. Tabene på 338.791 kr. skal alene fradrages som ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst, hvilket indebærer en lavere skatteværdi af fradraget sammenlignet med beskatningen af fortjenesten. Sagsøgeren blev desuden dømt til at betale 35.000 kr. i sagsomkostninger.
