HøjesteretSagen afdyrker, hvordan partsangivelse i en anke iværksat via domstolenes digitale sagsportal skal fortolkes, når de supplerende processkrifter er usikre om ankens omfang. Højesteret fastslog, at den systemgenererede ankestævning er afgørende, og at der kræves sikre holdepunkter for at fravige den angivne partssammensætning.
E/F X sagsøgte A og B for manglende betaling af fælles- og forbrugsudgifter. Byretten (Retten på Frederiksberg) gav E/F X medhold i kravet om, at A skulle betale 45.996,55 kr., og at A og B solidarisk skulle betale 145.548,25 kr. Dommen indeholdt endvidere en fastsættelse af, at A skulle friholde B for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som B måtte blive dømt til at betale til E/F X.
A ankede byrettens dom via den digitale sagsportal. I den automatisk genererede ankestævning blev både E/F X og B medtaget som indstævnte, da A ikke benyttede muligheden for at fravælge B. Landsretten fandt dog, at A's supplerende processkrifter alene adresserede forholdet til E/F X, og fastslog derfor, at anken ikke omfattede B. Sagen i forhold til B blev herefter anset for afsluttet.
Højesteret omstødte landsrettens synspunkt og henviste til Retsplejelovens § 148 a, stk. 1, der kræver behandling af sager via den digitale sagsportal. Da B var anført som indstævnt i den systemgenererede ankestævning, og A ikke aktivt fravalgte ham, må udgangspunktet være, at anken omfatter B. Retten fastslog en væsentlig principiel regel: der skal foreligge sikre holdepunkter, hvis domstolene skal bortse fra partsangivelsen i sagssystemet. De supplerende processkrifter udgjorde ikke sådanne holdepunkter. Sagen sendes tilbage til landsretten til fortsat behandling med inddragelse af både E/F X og B.
