HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om Lønmodtagernes Garantifond (LG) var forpligtet til at dække en lønmodtagers fulde sagsomkostninger, når denne ud over et dækningsberettiget lønkrav også havde forfulgt et krav om godtgørelse for mangelfuld ansættelseskontrakt, som ikke var omfattet af garantien. Sagen angik endvidere, om LG skulle dække omkostninger ved kæremål om selve sagsomkostningernes størrelse. Højesteret fastslog, at LG på baggrund af sin faste praksis kunne opgøre dækningen forholdsmæssigt, og at kæremålsomkostningerne ikke var dækningsberettigede.
A var i 2018 ansat i DBK Byggeselskab IVS. Den 22. december 2018 stævnede han sin arbejdsgiver med påstand om betaling af i alt 17.424 kr., heraf 9.924 kr. for manglende løn og 7.500 kr. i godtgørelse for mangelfuld ansættelseskontrakt.
Ved udeblivelsesdom af 9. april 2019 tilkendte Retten i Hillerød (BS-11400/2020-HIL) A det krævede beløb samt 500 kr. til dækning af retsafgift.
A var utilfreds med omkostningsafgørelsen og kærede til Østre Landsret, der den 11. oktober 2019 tilkendte ham 2.800 kr. til dækning af udgifter til partsrepræsentation (ud over 500 kr. til retsafgift). Landsretten tilkendte ham ikke kæremålsomkostninger.
A kærede landsrettens kendelse til Højesteret med påstand om kæremålsomkostninger. Højesteret tilkendte ham ved kendelse af 28. maj 2020 (UfR 2020.2419) i alt 2.500 kr. i kæremålsomkostninger for landsret og Højesteret.
Imens var DBK Byggeselskab den 24. juni 2019 taget under konkursbehandling.
A anmeldte sit krav til LG. Kravet omfattede den manglende løn (9.924 kr.) samt sagsomkostninger vedrørende retssagen.
LG anerkendte, at lønkravet var dækket efter LG-lovens § 2, men at godtgørelseskravet for ansættelseskontrakten ikke var omfattet. LG udbetalte:
Beløbet på 1.595 kr. svarede til ca. 57 % af de tilkendte 2.800 kr., idet lønkravet udgjorde ca. 57 % af det samlede påstandsbeløb (9.924 kr. / 17.424 kr.).
LG afviste at dække nogen del af kæremålsomkostningerne. A gjorde krav på yderligere 2.995 kr.:
| Krav | Beløb |
|---|---|
| Rest af partsrepræsentation (2.800 – 1.595 – 500) | 455 kr. |
| Kæremålsomkostninger | 2.500 kr. |
| I alt | 2.995 kr. |
A nedlagde påstand om betaling af 2.995 kr. med procesrente fra 10. april 2019 af 455 kr. og fra 14. august 2020 af 2.500 kr., subsidiært et mindre beløb. LG påstod stadfæstelse af landsrettens dom.
Lov om Lønmodtagernes Garantifond
§ 2. Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Garantien omfatter dog ikke den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildestat eller i forbindelse med løninneholdelse efter kilde-skattelovens § 73.
Konkursloven
§ 95, stk. 1. Derefter betales i lige forhold: 1) Krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse. […]
Bekendtgørelse nr. 1456 af 4. december 2023 om Lønmodtagernes Garantifond
§ 1. Anmeldelse af lønmodtageres krav sker via en digital anmeldelse, der findes på fondens hjemmeside. […] De krav, der kan anmeldes, er følgende: 1) Løn og andet vederlag. […] 5) Renter og sagsomkostninger.
§ 4, stk. 4. Som dokumentation for krav på renter og sagsomkostninger vedlægges kopi af breve og eventuel dom, der tilkender lønmodtager omkostninger, eller kvittering for afholdt retsafgift.
Administrativ praksis (LG’s vejledning på virk.dk)
LG har siden 1982 haft fast praksis for dækning af sagsomkostninger. I vejledningen pr. 1. januar 2004 fastsættes bl.a.:
Sagsomkostninger tilkendt ved dom udbetales med det tilkendte beløb, når der har været egentlig procedure under retssagen.
Hvis det krav som sagsomkostningerne vedrører kun delvist er dækket af garantien, udbetales de afholdte sagsomkostninger forholdsmæssigt.
Bemærk, at krav på sagsomkostninger ikke direkte er omfattet af LG-loven. LG dækker derfor kun sagsomkostninger, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:
Sagen rejste to spørgsmål: (1) om LG kunne opgøre dækningen af sagsomkostninger forholdsmæssigt, og (2) om kæremålsomkostninger skulle dækkes helt eller delvist.
Hverken LG-loven eller bekendtgørelsen regulerer situationen, hvor en lønmodtager under en retssag mod arbejdsgiveren ud over garantidækkede krav også forfølger andre krav. Højesteret udtalte:
Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Lønmodtagernes Garantifonds faste og langvarige praksis, hvorefter afholdte sagsomkostninger som anført i vejledningen udbetales forholdsmæssigt, hvis det krav, som sagsomkostningerne vedrører, kun delvist er dækket af garantien.
LG var derfor berettiget til at opgøre den dækningsberettigede andel af sagsomkostningerne til 57 %.
Om kæremålsomkostningerne bemærkede Højesteret:
Disse omkostninger er ikke afholdt for at opnå dækning for lønkravet under garantien i henhold til § 2 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, idet retten til dækning allerede var opnået ved udeblivelsesdommen af 9. april 2019.
Der var derfor ikke grundlag for at pålægge LG at dække nogen del af kæremålsomkostningerne.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom.
Under hensyn til sagens karakter bestemte retten, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for byret, landsret eller Højesteret til den anden part eller statskassen.
