HøjesteretHøjesteret har ved kendelse afsagt den 3. oktober 2025 afvist at behandle et kæremål, hvor en beskikket advokat ønskede forhøjet salær fastsat af Vestre Landsret. Afvisningen skete uden realitetsbehandling, idet den nødvendige tilladelse til kære fra Procesbevillingsnævnet manglede.
Tvisten opstod i forbindelse med en omfattende sag behandlet ved Vestre Landsret som første instans i medfør af Retsplejeloven § 226. Den beskikkede advokat varetog interesserne for Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen.
Den 10. september 2025 traf Vestre Landsret beslutning om at fastsætte advokatsalæret for arbejdet i sagen. Den beskikkede advokat var utilfreds med beløbet og valgte at kære afgørelsen direkte til Højesteret for at opnå en væsentlig forhøjelse.
Advokaten nedlagde følgende trinvise påstande vedrørende salærets udmåling:
De indkærede modparter udtalte sig ikke i anledning af kæremålet.
Kæren rejste et rent procesretligt spørgsmål om, hvorvidt sagen kunne anlægges direkte i Højesteret uden forudgående tilladelse.
Advokaten gjorde gældende, at kære af landsrettens salærfastsættelse skulle ske efter Retsplejeloven § 389, stk. 3, eller via analogi hertil. Argumentationen hvilede på, at bestemmelsen ikke eksplicit begrænser reglen til byretternes afgørelser, og at den derfor også burde finde anvendelse, når landsretten fungerer som første instans.
Sagen blev indberammet af Ankeudvalgets formand i overensstemmelse med Retsplejeloven § 3, stk. 4.
Højesteret fastslog entydigt, at landsrettens beslutninger som udgangspunkt kun kan prøves i Højesteret, hvis der foreligger en særlig tilladelse. Ifølge retsplejelovens regler skal kære af en landsrets beslutning til Højesteret have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet jf. Retsplejeloven § 392, stk. 3.
Da den kærende advokat hverken havde søgt eller opnået en sådan tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, forelå et umiddelbart proceshinder for behandling af sagen. Højesteret konsekvent afviste derfor hele kæremålet uden at tage stilling til selve salæruddelingen.
Resultat: Kæresagen afvises fra Højesteret.
