HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om GF Forsikring A/S' stiftelse af datterselskabet GF IT A/S til it-udvikling med efterfølgende fællesregistrering udgjorde misbrug af momsreglerne. Retten fastslog, at konstruktionen – der gav fuldt momsfradrag for udgifter anvendt til momsfrie forsikringsydelser – var i strid med momsneutralitetsprincippet. Selskaberne kunne derfor ikke påberåbe sig fællesregistreringen fra den 1. januar 2010, og fællesregistreringen fik først virkning fra den 1. oktober 2014.
GF Forsikring A/S stiftede den 28. marts 2008 et 100 % ejet datterselskab, GF IT A/S. Formålet var at udvikle et nyt it-system (TIA-systemet) og et telefonisystem, som skulle stilles til rådighed for moderselskabet. GF IT havde ingen ansatte og købte udviklingsydelser hos eksterne leverandører samt diverse ydelser hos GF Forsikring.
GF IT opnåede fuldt momsfradrag for udviklingsudgifterne i 2008 og 2009 – samlet ca. 37,5 mio. kr. – mens GF Forsikring som forsikringsselskab kun havde delvis fradragsret. Fra oktober 2009 påbegyndte GF IT momspligtig udlejning af it-systemet til moderselskabet.
Pr. 1. januar 2010 blev selskaberne efter anmodning fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4. Dermed blev interne transaktioner momsfrie, og GF IT undgik at opkræve moms af udlejningen. Koncernen opnåede således fuldt fradrag for udviklingsudgifterne samtidig med, at den løbende udlejning ikke blev pålagt moms.
SKAT traf afgørelse i 2013 om, at konstruktionen udgjorde misbrug, og ophævede fællesregistreringen med tilbagevirkende kraft. GF-selskaberne indbragte sagen for Landsskatteretten, der i 2018 gav dem delvist medhold.
Skatteministeriet anlagde herefter retssag ved Østre Landsret (BS-24722/2019-OLR) og efter landsrettens dom ankesagen til Højesteret.
For Højesteret nedlagde Skatteministeriet principale påstande:
Selskaberne påstod frifindelse og anmodede om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, hvilket Højesteret afviste.
Højesteret gennemgik EU-Domstolens praksis, navnlig Halifax (C-255/02), Weald Leasing (C-103/09), Italmoda (C-131/13 m.fl.), Cussens (C-251/16) og ITH (C-734/19). Der gælder et generelt EU-retligt misbrugsprincip, som finder anvendelse uafhængigt af nationale regler.
Konstatering af misbrug kræver opfyldelse af to betingelser:
Ved konstateret misbrug skal transaktionerne omdefineres med henblik på at retablere den situation, der ville have foreligget uden misbruget. Dette kan ske med tilbagevirkende gyldighed.
Højesteret fastslog, at konstruktionen udgjorde misbrug af momsreglerne.
Højesteret lagde til grund, at stiftelsen af GF IT i kombination med fællesregistreringen gav anledning til en uberettiget afgiftsfordel i strid med princippet om afgiftsneutralitet.
Det strider således imod princippet om afgiftsneutralitet, at GF IT opnåede fuldt fradrag for moms på indkøb, som var planlagt anvendt stort set udelukkende til brug for afgiftsfrie leverancer.
Retten fandt det godtgjort, at hovedformålet med konstruktionen var at opnå denne fordel. Der henvistes til de begivenhedsnære dokumenter fra marts 2008, herunder:
Efter EU-Domstolens praksis skal de transaktioner, der indgår i misbruget, omdefineres. Her indgik fællesregistreringen som et element i misbruget, og SKAT var derfor berettiget til at tilsidesætte dens virkning.
Heraf følger, at de transaktioner, der er foretaget mellem selskaberne under fællesregistreringen – herunder udlejningen af IT- og telefonisystemerne – omdefineres fra momsfrie interne transaktioner til at være momspligtige transaktioner mellem særskilte afgiftspligtige selskaber.
Selskaberne kunne således ikke støtte ret på fællesregistreringen fra den 1. januar 2010.
Højesteret gav Skatteministeriet medhold i alle principale påstande med den justering, at fællesregistreringens virkning udsættes til 1. oktober 2014.
Resultatet:
Sagsomkostninger:
GF Forsikring og GF IT hæfter solidarisk for 810.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet for landsret og Højesteret.
Skatteministeriet anerkendte, at den momsfordel, der resterede efter fem års momspligtig udlejning, var så begrænset, at misbrug ikke længere forelå. Højesteret tiltrådte dette og fastsatte, at fællesregistreringen kunne få virkning fra den 1. oktober 2014 – svarende til fem år efter udlejningens påbegyndelse i oktober 2009.
