Højesteretsdom over tre mænd for dødstrusler mod statsministeren under corona-demonstration

Sagens kerne: Dødstrussel under corona-demonstration

Den 23. januar 2021 deltog de tre tiltalte i en demonstration arrangeret af gruppen ”Men in Black” på Julius Thomsens Plads. De medbragte en mannequindukke i fuld størrelse, der var iført tøj og paryk, og på hvis ansigt der var påsat et billede af statsministeren. Om halsen på dukken var placeret et skilt med følgende ordlyd:

”Vores FÆLLES indsats er helt afgørende. vi MÅ og SKAL bekæmpe VIRUSSEN. Vi får brug for SAMFUNDSSIND HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!”

Dukken blev efterfølgende hængt op i en lygtepæl ved hjælp af en lastbilstrop, der var ført rundt om dukkens hals. Under ophængningen bemærkede Tiltalte3, at det var en ”rigtig dårlig idé, og at det var en dødstrussel”, men de fortsatte alligevel med handlingen. Den oprindelige sigtelse omfattede også ildspåsættelse af dukken, men denne del af sagen blev senere afvist af retten.

Procesforløb og parternes påstande

Sagen har gennemgået tre instanser, hvor anklagemyndigheden konsekvent har nedlagt påstand om fængselsstraf for overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1, mens de tiltalte har nægtet sig skyldige og nedlagt påstand om frifindelse.

• Retten på Frederiksberg (14. september 2022): Frifandt de tiltalte. Byretten fandt ytringen tvetydig og beskyttet af ytrings- og forsamlingsfriheden, idet den primært kunne opfattes som et politisk ordspil over statsministerens egne udtalelser.
• Østre Landsret (13. marts 2024): Ankestede byrettens frifindelse. Landsretten dømte alle tre for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 jf. Straffeloven § 81, nr. 7 og idømte hver af dem 40 dages ubetinget fængsel.
• Højesteret (3. januar 2025): Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse. Højesteret stadfæstede landsrettens dom i både skyld og strafudmåling.

Sagen refereres i praksis som AM2025.01.03H.

Retsgrundlag

Rettens vurdering hvilede på følgende centrale bestemmelser:

• Straffeloven § 119, stk. 1: Straffer den, der offentligt fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv.
• Straffeloven § 81, nr. 7: Fastsætter, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
• Straffeloven § 89: Mulighed for at udmåle straffe som tillægsstraf.
• Grundloven §§ 77 og 79 samt EMRK artikel 10 og EMRK artikel 11: Beskyttelse af ytrings- og forsamlingsfrihed, som dog ikke omfatter trusler om vold.
• Forarbejderne til straffelovens § 119, stk. 3: Indførte i 2019 en generel forhøjelse af strafniveauet for trusler mod offentligt ansatte med ca. en tredjedel.

Stridspunkter

Højesterets behandling fokuserede på følgende væsentlige spørgsmål:

• Om kombinationen af mannequindukken, ophængningen med lastbilstrop og skiltets ordlyd objektivt udgjorde en trussel om vold efter straffelovens § 119, stk. 1, eller om det udelukkende var en tvetydig politisk ytring.
• Om en eventuel domfældelse ville udgøre et uforholdsmæssigt indgreb i ytringsfriheden under EMRK artikel 10, idet handlingen fandt sted under en lovlig demonstration.
• Om truslen var en direkte reaktion på statsministerens lovlige ytringer i den offentlige debat, hvilket ville udløse den skærpelse, der følger af straffelovens § 81, nr. 7.
• Om den idømte straf på 40 dages ubetinget fængsel var forsvarlig set i lyset af truslens karakter og sagsbehandlingstiden.

Højesterets begrundelse

Højesteret foretog en samlet og kontekstuel vurdering af ytringen:

• Objektiv trussel: Retten lagde vægt på, at mannequindukken ikke blot var en stativ, men blev fysisk fastgjort i en lygtepæl med en lastbilstrop om halsen. I lyset heraf og af teksten ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!” fandt retten, at handlingen objektivt set udgjorde en dødstrussel rettet mod statsministeren.
• Ytringsfrihedens grænser: Højesteret understregede, at selvom ytringen blev fremsat under en politisk demonstration, beskytter EMRK artikel 10 ikke trusler om vold mod specifikke personer. Retten kan kritisere politik i skarpe vendinger uden at krydse grænsen til strafbare trusler.
• Afvisning af skærpende omstændighed: Vedrørende straffelovens § 81, nr. 7 fandt Højesteret, at anklagemyndigheden ikke havde ført det fornødne bevis for, at truslen var en specifik reaktion på statsministerens lovlige ytringer i debatten. Truslen rettede sig i stedet mod hendes generelle politik under coronakrisen. Bestemmelsen blev derfor ikke anvendt ved strafudmålingen.
• Strafudmåling: Trods afvisningen af straffelovens § 81, nr. 7 tiltrådte Højesteret straffen på 40 dages ubetinget fængsel. Retten henvisede til truslens grove karakter og de i 2019 indførte retningslinjer, som pålægger en forhøjelse af strafniveauet for trusler mod personer i offentlig tjeneste. Sagsbehandlingstiden var ikke tilstrækkelig til at begrunde betinget fængsel eller nedsættelse.

”Uanset at ytringen blev fremsat og dukken blev ophængt under en demonstration og var rettet mod regeringens politik, finder Højesteret, at en domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ikke vil være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 10.”

Afgørelse

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom af 13. marts 2024. De tre tiltalte er dømt skyldige i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og idømt hver 40 dages ubetinget fængsel. For to af de tiltalte udmåles straffen som tillægsstraf efter straffelovens § 89. Statskassen bærer sagens omkostninger for Højesteret. Dommen er afsagt uden dissens.