HøjesteretSagen afdækker det principielle spørgsmål om, hvornår en borger kan kræve domstolsfastslåelse af et kildeforhold med efterretningstjenesterne, til trods for den generelle ret til fortrolighed. Højesteret fastslår, at undtagelser findes, når anerkendelsen er afgørende for en borgers retsstilling i en alvorlig udenlandsk straffesag.
Som udgangspunkt har borgere ikke krav på at få fastslået kildeforhold gennem søgsmål, idet PET-loven § 12, stk. 1 og FE-loven § 9, stk. 1 sikrer efterretningstjenesternes hemmeligholdelse. Højesteret fraviger dog dette udgangspunkt i helt særlige situationer. I nærværende sag havde A en konkret og aktuel retlig interesse, da den spanske højesteret i sin dom havde lagt til grund, at danske myndigheder afviste ethvert samarbejde med ham. Da genoptagelse i Spanien kræver nye faktiske oplysninger, var en dansk dom nødvendig for at vurdere A's muligheder for at få den spanske straffedom ændret.
A påstod, at han fungerede som kilde for PET og FE under sine rejser til Syrien i 2013 og 2014. Domstolen lagde vægt på en samlet bevisvurdering, der omfattede:
Efter afvejningen fandt Højesteret det bevist, at A samarbejdede med tjenesterne og modtog vederlag for at levere oplysninger om danske syrienskrigere.
Højesteret ændrede landsrettens dom og gav A medhold i sine påstande.
