HøjesteretHøjesteret afsagde dom den 2. februar 2024 i sagen BS-50349/2023-HJR mellem A (en søn) og B (afdødes tidligere samlever). Sagen handler om fortolkningen af begrebet "nærmeste pårørende" i forsikringsaftaleloven og om en samlever fortsat opfylder kravet om fælles bopæl, når hun flytter ud få dage før forsikringstagerens død som følge af uoverensstemmelser.
C afgik ved døden den 30. august 2019 ved selvmord. Han efterlod sig to sønner: den voksne A fra et tidligere forhold, samt en mindreårig søn, han havde sammen med B. B og C havde i cirka 14 år levet sammen på en fælles bopæl. Nogle dage før dødsfaldet flyttede B på grund af uoverensstemmelser over til sin datters lejlighed. Kort før selvmordet blev C, med hjælp fra B, skrevet op til en ny, selvstændig bolig. C efterlod en afskedsbesked på Facebook, som indikerede, at forholdet til B var definitivt afsluttet.
Ved dødsfaldet udløste to forsikringer (en gruppelivsforsikring i Alka og en forsikring i PensionDanmark) krav om udbetaling til "nærmeste pårørende". Parterne er enige om, at hvis B ikke betragtes som nærmeste pårørende, tilkommer udbetalingerne A og hans mindreårige halvbror med halvdelen til hver. Sagen har været behandlet i Retten i Næstved, Østre Landsret og til sidst Højesteret.
Spørgsmålet drejer sig om fortolkningen af Forsikringsaftaleloven § 105 a, der fastsætter, hvem der anses for nærmeste pårørende.
"§ 105 a. Medmindre andet fremgår af omstændighederne, anses som nærmeste pårørende forsikringstagerens ægtefælle, en samlever, der opfylder kravene i stk. 2, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge."
"Stk. 2. For at være omfattet af stk. 1 skal en samlever leve sammen med forsikringstageren på fælles bopæl og 1) vente, have eller have haft et barn sammen med forsikringstageren eller 2) have levet sammen med forsikringstageren i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet."
"Stk. 3. En fælles bopæl som nævnt i stk. 2 anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution."
Højesteret trækker paralleller til Arvelovens § 67, stk. 3 vedrørende tilbagekaldelse af testamenter ved samlivsophør på grund af uoverensstemmelser, da lovforslagene bygger på samme betænkning. Forarbejderne præciserer, at hvis adskillelsen skyldes uoverensstemmelser, skal der foretages en konkret vurdering. Samlivet anses for ophørt, hvis opholdet i en anden bolig må anses som et udtryk for, at samlivet er endeligt ophørt fra mindst én af parternes side.
Sagsøgeren, A, har påstået følgende:
B har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.
Konflikten centrerer om, hvorvidt Bs fraflytning få dage før Cs død skal betragtes som et midlertidigt ophold under stk. 3, eller om det udtrykker et endeligt samlivsophør. Hvis samlivet var endeligt ophørt, er B ikke omfattet af kredsen af samlevere, og børnene træder i stedet som nærmeste pårørende.
Højesteret fastslår, at der ved bedømmelsen af, om parterne fortsat levede sammen på fælles bopæl på dødstidspunktet, skal foretages en konkret vurdering af omstændighederne. Retten lægger vægt på flere faktorer:
"På denne baggrund finder Højesteret efter en samlet vurdering, at det må lægges til grund, at samlivet var endeligt ophørt, da C døde."
Da samlivet vurderes endeligt ophørt, opfylder B ikke betingelserne for at være omfattet af kredsen af nærmeste pårørende som samlever i henhold til lovens ordlyd og forarbejder. C's børn er derfor de nærmeste pårørende.
Højesteret ændrer landsrettens dom og giver sagsøgeren medhold i alle påstande. Sagsøgeren, A, tilkendekendes forsikringssummerne, mens sagsøgte, B, dømmes til at betale omkostninger.
| Post | Beløb | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Udbetaling til A | 60.022,75 kr. | Procesrente fra 2. september 2020 |
| Anerkendelse af PensionDanmark-udbetaling | 331.161,18 kr. | Tilfalder A |
| Sagsomkostninger til statskassen | 145.700 kr. | Dækkende advokatudgift og retsafgift for alle instanser |
Højesteret fastsætter, at B skal betale de idømte beløb inden 14 dage efter dommens afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Der er ikke udtalt dissens; dommen afsiges af en 5-mands afdeling.
"THI KENDES FOR RET:
B skal betale 60.022,75 kr. til A med procesrente fra den 2. september 2020.
B skal anerkende, at 331.161,18 kr. fra PensionDanmark skal udbetales til A.
I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal B betale 145.700 kr. til statskassen."
