HøjesteretHøjesteret tager stilling til, om der foreligger 'særlige omstændigheder' efter kriminallovens § 158, stk. 1, der kan begrunde endnu en forlængelse af en grønlandsk behandlingsdoms længstetid, som allerede er forlænget fire gange siden 2014. Sagen rejser tillige spørgsmålet om, hvilken vægt efterfølgende domfældelser ved danske domstole og proportionalitetshensyn har ved denne vurdering. Højesteret stadfæster Grønlands Landsrets beslutning om ikke at forlænge foranstaltningen.
Domfældte blev ved Sermersooq Kredsrets dom af 3. marts 2014 fundet skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 37 (vold/trusler mod offentlig tjeneste, tre forhold), § 44 (ulovlig alarmering, ét forhold) og § 113 (tingsbeskadigelse, to forhold), begået i perioden august 2011 til august 2012 på en socialpædagogisk døgninstitution i Grønland.
Domfældte var på gerningstidspunktet 21 år og led af en alvorlig sindslidelse (Diagnose 1). En retspsykiatrisk erklæring fra Aarhus Universitetshospital, Retspsykiatrisk Afdeling, konkluderede, at hun var sindssyg og hørte til den personkreds, der er omtalt i kriminallovens § 156, stk. 1. Hun blev idømt behandling på psykiatrisk afdeling med kriminalforsorgens tilsyn og en længstetid på 3 år i medfør af kriminallovens § 158, stk. 1.
Der har efterfølgende fundet fire forlængelser sted:
| Afgørelse | Dato | Forlængelse |
|---|---|---|
| Sermersooq Kredsret | 26. august 2016 | +2 år; foranstaltning ændret til dansk psykiatrisk hospital |
| Grønlands Landsret | 21. august 2019 | +2 år |
| Sermersooq Kredsret | 3. maj 2021 | +2 år |
| Grønlands Landsret |
| 7. december 2023 |
| +2 år |
Parallelt hermed blev Domfældte ved Retten i Aarhus' dom af 17. marts 2014 idømt en dansk behandlingsdom for otte voldsforhold begået under indlæggelse i Danmark. Retten i Aarhus ophævede imidlertid den danske foranstaltning ved kendelse af 27. december 2016 med henvisning til den grønlandske foranstaltning.
I april 2020 blev Domfældte af Sermersooq Kommune placeret på et privat bosted i Nordjylland (Bosted 3) – en flytning hun ikke selv ønskede, og som foregik uden involvering af det psykiatriske behandlingssystem.
En erklæring af 11. juni 2024 fra Retspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, beskriver forløbet:
Bosted 3 var ikke i besiddelse af specielle kompetencer i forhold til en grønlandsk beboer, det grønlandske sprog eller kultur. Da Domfældte relativt hurtigt frembød alvorlige symptomer og reaktioner på den pludselige flytning, blev hendes tilstand i tiltagende grad forværret.
Hendes tilstand forværredes markant under opholdet i Danmark, og det lykkedes ikke at arrangere tilbageflytning til Grønland eller til den særligt indrettede Retspsykiatriske Grønlandsafdeling i Aarhus. Dette resulterede i to yderligere danske domfældelser:
I maj 2024 vendte Domfældte tilbage til Grønland. Den 24. juni 2024 blev hun indlagt på Retspsykiatrisk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Af de lægelige og kriminalforsorgens udtalelser fra efteråret 2024 fremgår:
Anklagemyndigheden anmodede på denne baggrund kredsretten om at fastsætte en ny 2-årig længstetid fra den 4. marts 2025.
Af kriminallovens § 158, stk. 1 fremgår, at en foranstaltning, der medfører anbringelse, fastsættes med en længstetid på 3 år, og at retten under særlige omstændigheder efter anmodning fra anklagemyndigheden kan fastsætte en ny længstetid på 2 år.
Forarbejderne til bestemmelsen (Ft. 2007-08, tillæg A, 2. samling, L 35, s. 1677) fastslår, at den svarer til straffelovens § 68 a. Af forarbejderne til straffelovens § 68 a, stk. 1, 3. pkt. fremgår, at forlængelse kun kan ske, hvis:
Endvidere skal der foretages en proportionalitetsvurdering, der afvejer:
Anklagemyndigheden anførte navnlig:
Domfældte anførte navnlig:
Højesteret (fem dommere) udtaler indledningsvis, at:
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder som kan begrunde forlængelse af en foranstaltning idømt ved en grønlandsk domstol, kan der lægges vægt på, om den pågældende efterfølgende er blevet dømt for strafbare forhold ved en dansk domstol.
Dette er et nyt fortolkningsbidrag: domfældelser og erklæringer fra danske sager kan tillægges betydning, men fører ikke automatisk til forlængelse.
Højesteret finder herefter, at betingelserne ikke er opfyldt, med følgende begrundelse:
Thi bestemmes: Grønlands Landsrets beslutning stadfæstes. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.
