HøjesteretSagen angår spørgsmålet om, hvorvidt der forelå 'særlige omstændigheder' efter kriminallovens § 158, stk. 1, 3. pkt., der kunne begrunde fastsættelse af en ny 2-årig længstetid for en grønlandsk behandlingsdom idømt en kvinde med skizofreni i 2014 – allerede forlænget fire gange. Centralt stod spørgsmålet om, i hvilket omfang efterfølgende domfældelser ved danske domstole og kriminalitet begået i Danmark under myndighedsarrangeret ophold dér kunne begrunde forlængelse af den grønlandske foranstaltning. Højesteret fastslog principielt, at sådanne domfældelser er relevante, men fandt efter en samlet proportionalitetsvurdering, at betingelserne for forlængelse ikke var opfyldt.
A (kvinde, diagnosticeret med paranoid skizofreni som 15-årig) begik i perioden august 2011 til august 2012 vold og trusler mod personale på en socialpædagogisk døgninstitution i Nuuk samt ulovlig alarmering og tingsbeskadigelse. Ved Sermersooq Kredsrets dom af 3. marts 2014 blev hun idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, jf. Kriminalloven § 157, stk. 2 med en længstetid på 3 år, jf. § 158, stk. 1. Diagnosen var på domstidspunktet ændret til hebefren skizofreni.
Forlængelser af foranstaltningen:
| Afgørelse | Forlængelse | Bemærkning |
|---|---|---|
| Kredsrettens beslutning, 26. aug. 2016 | +2 år | Behandling ændret til dansk psykiatrisk hospital |
| Grønlands Landsrets beslutning, 21. aug. 2019 | +2 år | Kredsret nægtede, landsret omgjorde |
| Kredsrettens beslutning, 3. maj 2021 | +2 år | Under ophold i Danmark |
| Grønlands Landsrets beslutning, 7. dec. 2023 | +2 år | Kredsret nægtede igen, landsret omgjorde |
Opholdet i Danmark (2020–2024): I april 2020 anbragte Sermersooq Kommune A på bostedet ... i Nordjylland – uden hendes involvering og på et bosted uden kompetencer i forhold til grønlandsk sprog og kultur. Under opholdet opstod der gentagne konflikter med personale. A udviste stigende udadreagerende adfærd og ønskede vedvarende at vende tilbage til Grønland. Retten i Hjørring dømte hende:
I maj 2024 vendte A tilbage til Grønland. Hun indlagdes i juni 2024 på Retspsykiatrisk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, og har siden befundet sig i stabil antipsykotisk behandling.
Kriminallovens § 158, stk. 1 (Grønland) bestemmer:
Bestemmelsen bygger på straffelovens § 68 a (Danmark), som dog opererer med en grundlængstetid på 5 år (mod 3 i Grønland) og en initial forlængelsesmulighed på 2 år. De kortere grønlandske frister afspejler et generelt lavere sanktionsniveau i Grønland og proportionalitetshensyn.
Afforarbejderne til straffelovens § 68 a (Ft. 1999-2000, tillæg A, L 438, s. 3623) fremgår, at forlængelse kun kan ske under særlige omstændigheder, herunder:
Samtidigt fastslår Kriminallovens § 159, stk. 1, at anklagemyndigheden har pligt til at påse, at en foranstaltning ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt – herunder at proportionalitetshensyn indgår i vurderingen.
Anklagemyndighedens anbringender:
A's anbringender:
Højesteret fastslog to principielle retningslinjer for vurderingen efter Kriminalloven § 158, stk. 1, 3. pkt.:
Højesteret udtalte, at der ved vurderingen af 'særlige omstændigheder', som kan begrunde forlængelse af en grønlandsk foranstaltning, kan lægges vægt på, om den pågældende efterfølgende er blevet dømt for strafbare forhold ved en dansk domstol:
"Sådanne strafbare forhold samt eventuelle erklæringer mv., der er fremlagt for en dansk domstol, kan således tillægges betydning ved vurderingen af, om den pågældendes tilstand er blevet forværret på en sådan måde, at den pågældende frembyder fare for andre, eller om der er et åbenbart behov for at fortsætte en behandling eller pleje af kriminalitetsforebyggende hensyn."
Dette klarlægger en hidtil uafklaret retsstilling om samspillet mellem grønlandsk og dansk kriminalret ved foranstaltningsforlængelse.
Ligesom efter Straffeloven § 68 a, stk. 1, 3. pkt., skal der foretages en proportionalitetsvurdering efter Kriminallovens § 158, stk. 1, 3. pkt. Vurderingen indebærer afvejning af:
| Faktor | Indhold |
|---|---|
| Risikoen for ny kriminalitet | Karakteren og grovheden heraf samt den lægelige vurdering af recidivrisikoen |
| Behandlingsbehov | Om der foreligger et kriminalitetsforebyggende behandlings- eller plejebehov |
| Byrden for den dømte | Varigheden af og indgrebet ved fortsat undergivelse af foranstaltningen |
| Hypotetisk straf | Hvilken anstaltsanbringelse ville være idømt, hvis den pågældende ikke havde været utilregnelig |
| Foranstaltningens varighed | Hvor lang tid den dømte allerede har været underlagt foranstaltningen |
Højesteret stadfæstede Grønlands Landsrets beslutning og fandt, at betingelserne for at fastsætte en ny længstetid efter Kriminallovens § 158, stk. 1, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Begrundelsens hovedelementer:
1. Aktuel helbredstilstand: Ingen forværring til fareniveau – A er i relevant, stabil antipsykotisk behandling og frembyder ikke psykotiske symptomer. Der er ikke grundlag for at antage, at hun på nuværende tidspunkt frembyder fare for andre.
2. Kriminaliteten i Danmark: Retten i Hjørrings dom af 24. april 2025 – og de tilknyttede erklæringer – kan ikke begrunde forlængelse, fordi:
3. Recidivrisiko i Grønland: I perioden 2014–2020 (primært ophold i Grønland) kun enkeltstående episoder med udadreagerende adfærd. Ingen nye oplysninger om kriminalitet siden tilbagekomsten til Grønland i maj 2024. Recidivrisiko og behandlingsbehov falder betydeligt ved ophold i Grønland.
4. Forbedret situation: As tilstand er forbedret, og der søges om plads på den socialpædagogiske institution ...
5. Kriminalforsorgens anbefaling: Baseret alene på sociale hensyn (manglende fast bolig/venteliste til institution) – ikke på kriminalitetsforebyggende hensyn.
6. Proportionalitet: Foranstaltningen er idømt den 3. marts 2014 og allerede forlænget fire gange. En femte forlængelse er ikke proportional.
Thi bestemmes: Grønlands Landsrets beslutning stadfæstes. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.
