Tvist om domænenavnet hindemae.dk mellem ejer af Hindemae Gods og en privat registrant

"Hindemae er ikke blot et geografisk stednavn, men en entydig betegnelse for Godset... Navnet Hindemae kan derfor ikke adskilles fra det sted, det repræsenterer – hverken juridisk, historisk eller i offentlighedens opfattelse."

Sekretariatets undersøgelser har vist, at domænenavnet tidligere har været anvendt til en hjemmeside for godset, og at de første 50 søgeresultater på Google vedrørende "Hindemae" udelukkende relaterer sig til godset.

Klagenævnet har afgjort, at registreringen af domænenavnet "hindemae.dk" skal overføres til klageren. Nævnet vurderer, at indklagedes registrering og opretholdelse af domænenavnet er i strid med Domæneloven § 25, stk. 1 om god domænenavnsskik.

Begrundelsen er baseret på en interesseafvejning, hvor klagerens interesse vejer betydeligt tungere end indklagedes. Nævnet lægger vægt på følgende:

• Klageren som ejer af Hindemae Gods har en naturlig og legitim interesse i at disponere over domænenavnet til markedsføring og omtale af ejendommen.
• Navnet "Hindemae" refererer til en specifik geografisk lokation og et gods af væsentlig kulturhistorisk betydning.
• Indklagede har ikke i tilstrækkelig grad godtgjort eller dokumenteret en reel og legitim interesse i domænenavnet, der kan måle sig med klagerens.
• Domænenavnets signalværdi er tæt knyttet til godset, hvorfor indklagedes opretholdelse af registreringen findes illoyal.

Da sagen vedrører en interesseafvejning og indklagede ikke har erhvervsmæssig interesse i domænet, er afgørelsen truffet i overensstemmelse med Domæneloven § 27, stk. 5. Overførslen af domænenavnet sker i medfør af Domæneloven § 28, stk. 4, nr. 1.

• Klageren anmeldte den 1. april 2009 et indbrud i sit hjem, opdaget kl. 4 om natten, hvor hoveddøren stod åben. Klageren, hendes mand og to børn sov på 1. salen.
• Der blev anmeldt tyveri af designertøj, smykker og kontanter. Selskabet udbetalte 123.000 kr. for diverse genstande i henhold til reglerne om simpelt tyveri.
• Politirapporten angiver "ukendt indgang, ingen spor, mulig bankenøgle" og en samlet værdi af det stjålne på 75.960 kr. Der blev ikke fundet opbrudsmærker, men klagerens søn havde mistet en nøgle, og der var tidligere stjålet en bil med husnøgler.
• En ekstern konsulent, RM-Group A/S, foretog en låseundersøgelse og konkluderede, at der ikke var tegn på opbrydning. Konsulenten bemærkede også, at en sikkerhedskæde på døren ikke havde været i brug i lang tid, og at der var tegn på forsøg på at efterligne opbrydningsspor.
• Klageren indhentede en udtalelse fra Mejlshede Låse- og Sikringscenter A/S, som konkluderede, at det ikke kunne udelukkes, at låsen var blevet opdirket med en bankenøgle.
• Selskabet forelagde Mejlhedes udtalelse for RM-Group, som fastholdt sin tidligere konklusion.
• Selskabet har rejst tvivl om ægtheden af den fremlagte dokumentation for de stjålne genstande, idet en kvittering fra en butik i USA viste sig at være falsk, og et certifikat for et Rolex ur var ikke ægte.

Parternes argumenter

• Selskabet fastholder, at der er tale om simpelt tyveri, da der ikke er tegn på indbrud i en forsvarligt aflåst bygning. Selskabet henviser til RM-Groups undersøgelse og politiets rapport, der ikke fandt tegn på opbrydning. Selskabet betvivler også ægtheden af klagerens dokumentation for de stjålne genstande.
• Klageren mener, at der er tale om indbrudstyveri, idet gerningsmanden har brugt en bankenøgle. Klageren henviser til Mejlshede Låse- og Sikringscenters udtalelse, der ikke udelukker, at låsen er blevet opdirket. Klageren bestrider selskabets påstand om, at hun har givet urigtige oplysninger om sikkerhedskæden og opbrydningsspor.