Varemærkeret over for 20 års privat brug af domænenavnet hylo.dk

Parternes hovedargumenter

Klageren gjorde gældende, at domænenavnet i dag viser en "403 Forbidden"-fejlside, hvilket skaber forvirring for patienter, der søger information om deres medicinske udstyr. Klageren udtalte i den forbindelse:

"It's about patient safety. Since the domain is not in use, anyhow it's important for us for correct information and communication. [...] We find it hard to understand that two peoples email addresses are more important than thousands and even over a million of patients in Denmark."

Indklagede anførte heroverfor, at de har været i god tro ved registreringen i 2004, længe før klagers varemærke blev registreret. Indklagede afviste, at der var tale om en risiko for patientsikkerheden, da der altid medfølger dansk brugsanvisning med lægemidler, og information er tilgængelig på apotekernes hjemmesider. Indklagede lagde vægt på, at en overførsel ville fratage familien deres e-mailadresser gennem to årtier.

Klagenævnet traf afgørelse om, at indklagede frifindes, og domænenavnet hylo.dk således ikke skal overføres til klageren.

Begrundelse

Nævnet vurderede først, at indklagedes brug ikke var i strid med varemærkeretten, da domænenavnet udelukkende anvendes til private formål (e-mail) og ikke erhvervsmæssigt. Herefter foretog nævnet en interesseafvejning i medfør af Domæneloven § 25.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Anciennitet: Indklagede har haft domænet siden 2004, hvilket er 14 år før klagerens varemærkeregistrering.
• Legitim interesse: Indklagede har dokumenteret en vedvarende og personlig brug af domænet til e-mailkommunikation for flere familiemedlemmer.
• Loyalitet: Der er intet bevis for, at indklagede har handlet illoyalt eller i ond tro over for klageren.

Selvom klageren har en naturlig interesse i at bruge domænenavnet til markedsføring, fandt nævnet ikke, at denne interesse væsentligt oversteg indklagedes personlige interesse i at beholde deres e-mailadresser. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Domæneloven § 27, stk. 5, da domænet ikke har kommerciel betydning for indklagede.

andelcph ApS, etableret i 2018, hævdede, at de sagsøgte, som opererer inden for energisektoren, havde draget uberettiget fordel af andelcph's investering i markedsføring og opbygning af goodwill omkring navnet "Andel" i deres specifikke markedssegment.

Sagsøger gjorde gældende, at de sagsøgtes anvendelse af navnet udgjorde en overtrædelse af princippet om god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1.

Sagsøgers Påstande og Argumenter

andelcph ApS argumenterede primært for, at:

• Der var risiko for forveksling mellem parternes ydelser, navnlig i onlinemiljøet, hvilket skadede sagsøgers brand.
• De sagsøgtes aggressive markedsføring efter deres navneskifte resulterede i snyltning på den renommé, sagsøger havde opbygget.
• Brugen af navnet "Andel" i de sagsøgtes kommunikation var illoyal og vildledende, da det potentielt misbrugte en kundekreds, der primært associerede navnet med sagsøgers niche.

Sagsøgers krav var rettet mod:

Sagsøgtes Forsvar og Hovedpunkter

De sagsøgte, Andel Holding A/S og Andel A.M.B.A., krævede frifindelse og anførte:

• Ordet "Andel" er et almindeligt, beskrivende ord, der traditionelt anvendes i foreningsform og især i energisektoren som en henvisning til deres historiske organisatoriske form som et andelsselskab.
• De sagsøgtes etablerede kendskab og markedsposition var langt stærkere og ældre end sagsøgerens, hvorfor der ikke kunne være tale om illoyal snyltning på sagsøgers goodwill.
• Markedsføringsloven § 3 finder ikke anvendelse, da der ikke forelå en tilstrækkelig grad af illoyalitet eller urimelig udnyttelse af andelcph's investering.

Retten skulle vurdere, om de sagsøgtes brug af navnet "Andel" udgjorde en handling i strid med god markedsføringsskik i lyset af parternes respektive markedssegmenter og tidspunktet for navneændringerne i forhold til sagsøgers markedsføringsindsats.