Tvist om det generiske domænenavn hydrogel.dk: Afvejning af påtænkt brug mod eksisterende erhvervsinteresser

Den juridiske ramme

Sagen blev vurderet efter Domæneloven § 25, stk. 1 om god domænenavnsskik, herunder om der forelå en illoyal interesse i at blokere for andre. Da der er tale om et generisk ord – navnet på et materiale – lagde nævnet vægt på, at signalværdien er høj for mange aktører, hvilket kræver en grundig interesseafvejning.

Klagenævnet for Domænenavne traf afgørelse om, at indklagede kunne beholde domænenavnet ”hydrogel.dk”.

Nævnets begrundelse

For det første fandt nævnet det ikke godtgjort, at indklagede havde overtrådt Domæneloven § 25, stk. 2. Nævnet præciserede, at hverken manglende brug over en længere periode eller det forhold, at registranten indgår i en dialog om salg af domænenavnet, i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere, at registreringen er sket alene med videresalg for øje.

For det andet foretog nævnet en interesseafvejning efter Domæneloven § 25, stk. 1. Her lagde nævnet vægt på følgende:

• Generisk betegnelse: Da ”hydrogel” er et generisk ord for en materialesammensætning, har mange parter en naturlig interesse i domænet.
• Eksisterende forretning: Indklagede kunne dokumentere en reel og langvarig erhvervsmæssig aktivitet med hydrogel-produkter i andre europæiske lande og en tilknytning til domænenavnet ”hydrogel.info”.
• Prioritet: Indklagede var først i tid med registreringen (2015).

Nævnet konkluderede, at klagerens interesse i at etablere en ny forretning ikke væsentligt oversteg indklagedes legitime interesse i at fastholde domænenavnet som led i sin eksisterende forretningsstrategi. Indklagedes fastholdelse af domænenavnet var derfor ikke i strid med god domænenavnsskik.

Energitilsynets afgørelse

Energitilsynet godkendte klagers reguleringsregnskab for 2004, men afviste at godkende indregningen af en afskrivning på goodwill på 1.487.000 kr. Tilsynet argumenterede for, at afskrivning på goodwill ikke udgjorde en "nødvendig omkostning" i henhold til Naturgasforsyningsloven § 37, stk. 1. Begrundelsen var, at forsyningspligtkunderne var tilknyttet selskabet via en bevilling og ikke på grund af selskabets omdømme eller goodwill. At tillade afskrivningen ville ifølge tilsynet betyde, at kunderne kom til at betale for en merværdi, de selv havde skabt, og give selskabet en "overnormal profit".

Klagers centrale anbringender

Klager anførte, at:

• Goodwillen var et reelt aktiv, anerkendt af Energitilsynet i selskabets åbningsbalance.
• Selskabet var forpligtet til at afskrive på goodwill i henhold til årsregnskabsloven og afskrivningsloven, hvilket gjorde det til en reel og nødvendig omkostning.
• Ordlyden af Naturgasforsyningslovens § 37, stk. 1 omfatter "afskrivninger" uden at specificere typen, og der manglede derfor lovhjemmel til at afvise posten.
• En parallel bestemmelse i Elforsyningsloven § 69, stk. 1 indeholder et specifikt forbud mod prisstigninger som følge af virksomhedsoverdragelse, et forbud der ikke findes i naturgasforsyningsloven, hvilket måtte tolkes som et bevidst fravalg fra lovgivers side.

Energitilsynets yderligere argumenter

Energitilsynet fastholdt, at afgørelsen var konkret begrundet i forbrugerbeskyttelseshensyn. Tilsynet anførte desuden, at en godkendelse af afskrivningen ville være i strid med forudsætningerne for en tidligere afgørelse efter Naturgasforsyningsloven § 35, hvor et provenu fra aktiesalget skulle komme forbrugerne til gode via lavere priser. Tilsynet truede med at genoptage denne sag, hvis klager fik medhold.