Tvisten mellem SUPER SIGN ApS og EVERGREEN INTERNET ApS om overdragelse af domænenavnet kq.dk baseret på historisk brug og god domænenavnsskik

Vurdering af god domænenavnsskik (Interesseafvejning)

Nævnet foretog en samlet interesseafvejning i henhold til Domæneloven § 25, stk. 1. Nævnet bemærkede, at domænenavnet "kq.dk" er sammensat af to bogstaver, hvilket betyder, at også andre end parterne kan have en naturlig interesse i at råde over navnet. Endvidere blev det konstateret, at betegnelsen "kq" på internettet ikke var særligt forbundet med sagens parter.

Klagenævnet lagde vægt på følgende faktorer i afvejningen:

Efter en samlet vurdering fandt Klagenævnet det ikke godtgjort, at klagerens interesser i domænenavnet væsentligt overstiger indklagedes interesser. Da indklagede endvidere var først i tid med hensyn til registrering, og der ikke var andre illoyale eller retsstridige forhold, konkluderede nævnet, at fastholdelsen af registreringen ikke var i strid med god domænenavnsskik.

Sagsøgers påstand om væsentlige mangler

Sagsøger påstod, at de overtagede aktiver led af væsentlige mangler. Hovedargumenterne var:

• Lagerbeholdningens værdi: En stor del af lageret (ca. 60%) var forældet, usælgeligt eller fejlbehæftet, hvilket væsentligt oversteg den forventede afskrivningsprocent i detailbranchen.
• Kundedatabase: Databasen var ikke compliant med gældende GDPR-regler, hvilket nødvendiggjorde en dyr og tidskrævende oprensning og genindhentning af samtykker, hvilket medførte et stort omsætningstab.

Sagsøger krævede i alt 3.500.000 DKK i erstatning for tabt fortjeneste og omkostninger til udbedring af manglerne, idet de anførte, at manglerne udgjorde en væsentlig misligholdelse efter Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.

Sagsøgtes forsvarslinje

Sagsøgte, Henri Drenck, nedlagde påstand om frifindelse. Han gjorde gældende, at salget var sket under inddragelse af en klar as is-klausul i købsaftalen, og at Sagsøger havde haft rig mulighed for at gennemføre en grundig due diligence forud for overtagelsen. Sagsøgte argumenterede for, at:

"De påståede mangler ved lageret og databasen var synlige og burde have været opdaget ved professionel due diligence. Sagsøger bærer ansvaret for sin egen forsømmelighed i undersøgelsesfasen."

Desuden anførte Sagsøgte, at Sagsøger, Retail Invest ApS, forsøgte at påberåbe sig vildfarelse, som de selv burde have undgået. Han henviste til Aftaleloven § 32, stk. 1 om fejlagtige viljeserklæringer, idet han mente, at ethvert grundlag for ophævelse var bortfaldet, fordi Sagsøger var bekendt med de generelle risici ved overtagelse af et eksisterende lager.

Retten skulle afgøre, om manglerne var så væsentlige, at de trods en as is-klausul berettigede Sagsøger til erstatning, og i hvilket omfang Sagsøgers egen undersøgelsespligt havde betydning for ansvarsfordelingen.