Tvist om hjælpukraine.dk mellem foreningen Hjælp Ukraine og Røde Kors

Sekretariatets undersøgelser viste, at betegnelsen "hjælp ukraine" er meget udbredt i det danske sprogmiljø og benyttes af adskillige aktører til organisering af nødhjælp. Ved vurderingen af sagen skal det overvejes, om registreringen er sket i strid med Domæneloven § 25, stk. 1, der fastsætter standarden for god domænenavnsskik.

Klagenævnet traf afgørelse om, at klageren ikke kunne få medhold i kravet om overførsel. Da sagen ikke skønnedes at have erhvervsmæssig betydning for parterne, blev afgørelsen truffet efter Domæneloven § 27, stk. 5.

Nævnets flertal lagde vægt på følgende præmisser:

• Beskrivende karakter: Betegnelsen "hjælp ukraine" er en sammenstilling af almindelige ord, der er direkte beskrivende for den aktivitet, begge parter udøver. Klageren må derfor acceptere, at andre også benytter denne betegnelse.
• Legitim interesse: Selvom indklagede ikke har taget domænet i brug, vurderede flertallet, at Røde Kors som nødhjælpsorganisation har en legitim interesse i at råde over et domænenavn, der afspejler deres indsatsområder.
• God domænenavnsskik: Det forhold, at en registrant ikke har anvendt domænenavnet aktivt, er ikke i sig selv i strid med god domænenavnsskik. Der blev ikke fundet bevis for, at indklagede har handlet illoyalt.

"Loven angiver ikke en prioritering af hvilke hensyn, der vejer tungest, men overlader dette skøn til klagenævnet og domstolene. Der er ikke på forhånd foretaget en interesseafvejning mellem private registranter, kommercielle eller samfundsmæssige formål."

To medlemmer udgjorde et mindretal, der stemte for overførsel. Mindretallet lagde vægt på, at klagerens interesse i domænet var væsentligt større end indklagedes, da klageren bærer navnet som foreningsnavn, mens indklagede hverken har brugt domænet eller svaret i sagen.

Sagsøgers påstand om væsentlige mangler

Sagsøger påstod, at de overtagede aktiver led af væsentlige mangler. Hovedargumenterne var:

• Lagerbeholdningens værdi: En stor del af lageret (ca. 60%) var forældet, usælgeligt eller fejlbehæftet, hvilket væsentligt oversteg den forventede afskrivningsprocent i detailbranchen.
• Kundedatabase: Databasen var ikke compliant med gældende GDPR-regler, hvilket nødvendiggjorde en dyr og tidskrævende oprensning og genindhentning af samtykker, hvilket medførte et stort omsætningstab.

Sagsøger krævede i alt 3.500.000 DKK i erstatning for tabt fortjeneste og omkostninger til udbedring af manglerne, idet de anførte, at manglerne udgjorde en væsentlig misligholdelse efter Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.

Sagsøgtes forsvarslinje

Sagsøgte, Henri Drenck, nedlagde påstand om frifindelse. Han gjorde gældende, at salget var sket under inddragelse af en klar as is-klausul i købsaftalen, og at Sagsøger havde haft rig mulighed for at gennemføre en grundig due diligence forud for overtagelsen. Sagsøgte argumenterede for, at:

"De påståede mangler ved lageret og databasen var synlige og burde have været opdaget ved professionel due diligence. Sagsøger bærer ansvaret for sin egen forsømmelighed i undersøgelsesfasen."

Desuden anførte Sagsøgte, at Sagsøger, Retail Invest ApS, forsøgte at påberåbe sig vildfarelse, som de selv burde have undgået. Han henviste til Aftaleloven § 32, stk. 1 om fejlagtige viljeserklæringer, idet han mente, at ethvert grundlag for ophævelse var bortfaldet, fordi Sagsøger var bekendt med de generelle risici ved overtagelse af et eksisterende lager.

Retten skulle afgøre, om manglerne var så væsentlige, at de trods en as is-klausul berettigede Sagsøger til erstatning, og i hvilket omfang Sagsøgers egen undersøgelsespligt havde betydning for ansvarsfordelingen.