Overdragelse af freetech.dk til Freetech A/S efter tvist om konkursbo og stråmandsvirksomhed

Sagen er behandlet i overensstemmelse med Domæneloven § 25, stk. 1 om god domænenavnsskik.

Klagenævnet for Domænenavne traf afgørelse om, at domænenavnet freetech.dk straks skal overføres til klageren, Freetech A/S.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at klageren har en naturlig og væsentlig kommerciel interesse i domænet, da det svarer til deres virksomhedsnavn og tidligere har været anvendt aktivt af dem. Ved en interesseafvejning fandt nævnet, at denne interesse vejer langt tungere end indklagedes.

Klagenævnet bemærkede specifikt:

• Indklagede har ikke dokumenteret en legitim interesse i at fastholde registreringen.
• Det blev ikke godtgjort, at registreringen reelt tjente konkursboets interesser.
• Betegnelsen "freetech" er på internettet i høj grad forbundet med klageren.

Opretholdelsen af registreringen hos indklagede blev derfor anset for at være i strid med god domænenavnsskik, jf. Domæneloven § 25, stk. 1. Afgørelsen om overførsel er truffet i medfør af Domæneloven § 28, stk. 4, nr. 1.

Om brug af ”Foreningen Copenhagen Legal Tech”/”Copenhagen Legal Tech”

Østre Landsret har frifundet Foreningen Copenhagen Legal Tech i en sag om påstået krænkelse af varemærke- og selskabsnavne.

Sagsøgers påstand om væsentlige mangler

Sagsøger påstod, at de overtagede aktiver led af væsentlige mangler. Hovedargumenterne var:

• Lagerbeholdningens værdi: En stor del af lageret (ca. 60%) var forældet, usælgeligt eller fejlbehæftet, hvilket væsentligt oversteg den forventede afskrivningsprocent i detailbranchen.
• Kundedatabase: Databasen var ikke compliant med gældende GDPR-regler, hvilket nødvendiggjorde en dyr og tidskrævende oprensning og genindhentning af samtykker, hvilket medførte et stort omsætningstab.

Sagsøger krævede i alt 3.500.000 DKK i erstatning for tabt fortjeneste og omkostninger til udbedring af manglerne, idet de anførte, at manglerne udgjorde en væsentlig misligholdelse efter Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.

Sagsøgtes forsvarslinje

Sagsøgte, Henri Drenck, nedlagde påstand om frifindelse. Han gjorde gældende, at salget var sket under inddragelse af en klar as is-klausul i købsaftalen, og at Sagsøger havde haft rig mulighed for at gennemføre en grundig due diligence forud for overtagelsen. Sagsøgte argumenterede for, at:

"De påståede mangler ved lageret og databasen var synlige og burde have været opdaget ved professionel due diligence. Sagsøger bærer ansvaret for sin egen forsømmelighed i undersøgelsesfasen."

Desuden anførte Sagsøgte, at Sagsøger, Retail Invest ApS, forsøgte at påberåbe sig vildfarelse, som de selv burde have undgået. Han henviste til Aftaleloven § 32, stk. 1 om fejlagtige viljeserklæringer, idet han mente, at ethvert grundlag for ophævelse var bortfaldet, fordi Sagsøger var bekendt med de generelle risici ved overtagelse af et eksisterende lager.

Retten skulle afgøre, om manglerne var så væsentlige, at de trods en as is-klausul berettigede Sagsøger til erstatning, og i hvilket omfang Sagsøgers egen undersøgelsespligt havde betydning for ansvarsfordelingen.