Tvist om ejerskab til domænenavnet tøjposen.dk efter ophør af erhvervsmæssigt samarbejde

Parternes hovedsynspunkter

Klageren har fremført, at det var en væsentlig forudsætning for handlen, at alle digitale aktiver fulgte med, og at indklagede tidligere havde bekræftet, at domænerne var en del af aftalen. Indklagede har modsat sig dette og henvist til en passus i overdragelsesaftalen, hvoraf det fremgår, at "der overdrages ikke hjemmeside samt ikonfiler vedrørende denne". Indklagede betragter derfor domænenavnet som sin personlige ejendom.

Klagenævnet har afgjort, at registreringen af domænenavnet tøjposen.dk straks skal overføres til klageren. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at domænenavnet blev registreret på et tidspunkt, hvor indklagede var medejer af selskabet, og at det blev anvendt direkte til virksomhedens drift og markedsføring.

Nævnet fandt det dermed godtgjort, at domænenavnet blev registreret på vegne af og til brug for Tøjposen ApS. Vedrørende fortolkningen af overdragelsesaftalen vurderede nævnet, at formuleringen om, at hjemmesiden ikke medfulgte, ikke var tilstrækkelig til at fastslå, at indklagede havde forbeholdt sig selve brugsretten til domænenavnet. I overensstemmelse med princippet i Varemærkeloven § 38, stk. 2, anses brugsretten til forretningskendetegn som udgangspunkt for at følge den virksomhed, de er knyttet til. Da klageren overtog den fulde kontrol med selskabet, er han ligeledes den retmæssige indehaver af brugsretten til domænenavnet. Afgørelsen er truffet i medfør af Domæneloven § 28, stk. 4, nr. 1.

Om brug af ”Foreningen Copenhagen Legal Tech”/”Copenhagen Legal Tech”

Østre Landsret har frifundet Foreningen Copenhagen Legal Tech i en sag om påstået krænkelse af varemærke- og selskabsnavne.

Sagsøgers påstand om væsentlige mangler

Sagsøger påstod, at de overtagede aktiver led af væsentlige mangler. Hovedargumenterne var:

• Lagerbeholdningens værdi: En stor del af lageret (ca. 60%) var forældet, usælgeligt eller fejlbehæftet, hvilket væsentligt oversteg den forventede afskrivningsprocent i detailbranchen.
• Kundedatabase: Databasen var ikke compliant med gældende GDPR-regler, hvilket nødvendiggjorde en dyr og tidskrævende oprensning og genindhentning af samtykker, hvilket medførte et stort omsætningstab.

Sagsøger krævede i alt 3.500.000 DKK i erstatning for tabt fortjeneste og omkostninger til udbedring af manglerne, idet de anførte, at manglerne udgjorde en væsentlig misligholdelse efter Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.

Sagsøgtes forsvarslinje

Sagsøgte, Henri Drenck, nedlagde påstand om frifindelse. Han gjorde gældende, at salget var sket under inddragelse af en klar as is-klausul i købsaftalen, og at Sagsøger havde haft rig mulighed for at gennemføre en grundig due diligence forud for overtagelsen. Sagsøgte argumenterede for, at:

"De påståede mangler ved lageret og databasen var synlige og burde have været opdaget ved professionel due diligence. Sagsøger bærer ansvaret for sin egen forsømmelighed i undersøgelsesfasen."

Desuden anførte Sagsøgte, at Sagsøger, Retail Invest ApS, forsøgte at påberåbe sig vildfarelse, som de selv burde have undgået. Han henviste til Aftaleloven § 32, stk. 1 om fejlagtige viljeserklæringer, idet han mente, at ethvert grundlag for ophævelse var bortfaldet, fordi Sagsøger var bekendt med de generelle risici ved overtagelse af et eksisterende lager.

Retten skulle afgøre, om manglerne var så væsentlige, at de trods en as is-klausul berettigede Sagsøger til erstatning, og i hvilket omfang Sagsøgers egen undersøgelsespligt havde betydning for ansvarsfordelingen.