Tvist om domænenavnet companyshop.dk mellem nystiftet dansk selskab og mangeårig britisk indehaver

Sekretariatets undersøgelser via Internet Wayback Machine viste desuden, at domænet i 2018 havde været anvendt til en hjemmeside for en virksomhed med navnet "CSS Company Shop Scandinavia ltd.", som var knyttet til indklagede.

Klagenævnet fandt ikke grundlag for at overføre domænenavnet til klageren.

Indledningsvis vurderede nævnet, at der ikke var bevis for, at indklagede havde overtrådt Domæneloven § 25, stk. 2, da der ikke forelå dokumentation for, at domænet var registreret eller opretholdt alene med videresalg eller udlejning for øje. Domænet havde ikke været udbudt offentligt til salg.

I forhold til Domæneloven § 25, stk. 1 om god domænenavnsskik foretog nævnet en interesseafvejning. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Beskrivende karakter: Betegnelsen "companyshop" består af to almindelige engelske ord, og signalværdien kan derfor udnyttes af mange parter.
• Prioritet: Indklagede har været registrant siden 2005, hvilket er længe før klagerens stiftelse i 2025.
• Legitim interesse: Indklagede sandsynliggjorde en legitim interesse i domænet gennem sit ejerskab af en række internationale domæner i samme serie og planer om et paneuropæisk projekt.

Nævnet konkluderede, at klagerens interesse ikke i væsentlig grad oversteg indklagedes interesse, og at fastholdelsen af registreringen derfor ikke var i strid med god domænenavnsskik.

Om brug af ”Foreningen Copenhagen Legal Tech”/”Copenhagen Legal Tech”

Østre Landsret har frifundet Foreningen Copenhagen Legal Tech i en sag om påstået krænkelse af varemærke- og selskabsnavne.

Energitilsynets afgørelse

Energitilsynet traf afgørelse den 18. juni 2018, hvor de udmeldte klagers bagudrettede reguleringspris for 2016. Afgørelsen indeholdt følgende punkter:

Håndtering af elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet

Energitilsynet fandt, baseret på Energistyrelsens vejledende udtalelse af 23. november 2016 og forarbejderne til elforsyningsloven § 19, at elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet ikke er omfattet af netvirksomhedens bevilling. Derfor skulle leverede mængder, indtægter, omkostninger, afskrivninger og værdien af netaktiver relateret til disse forbrugere ikke indregnes i reguleringsregnskabet. Klager blev pålagt at korrigere sit regnskab i henhold til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 5.

Opgørelse af netaktiver

Energitilsynet vurderede, at netaktiver defineres i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 2, nr. 16 og elforsyningsloven § 5, nr. 11. De fandt, at biler, rullende materiel og værktøj ikke er en integreret og uadskillelig del af netaktiverne. Disse aktiver blev i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 31 (290/2000) defineret som "andre aktiver". Klager blev pålagt at reducere sine netaktiver for 2016 med 1.309.014 kr.

Klagers bemærkninger

Klager anførte, at de historisk set havde varetaget kundeforhold og måleransvar for transmissionskunder, der fulgte med ved købet af 60 kV nettet. De henviste til tidligere metodegodkendelser af tariffer for transmissionskunder i henhold til elforsyningsloven § 73 og elforsyningsloven § 73a, samt Energitilsynets praksis over for SEAS-NVE Net A/S, som ifølge klager skabte en berettiget forventning om, at disse kundeforhold var omfattet af deres netbevilling. Klager argumenterede desuden for, at alle aktiver, der anvendes til netaktiviteter, bør indgå i den regulerede økonomi, og henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 18, stk. 5 (325/2001) og en e-mail fra Energitilsynet til NRGi Net A/S.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet fastholdt, at klager ikke havde bevilling til at håndtere kunder tilsluttet transmissionsnettet, da dette er transmissionsvirksomhedens ansvar i henhold til elforsyningsloven § 5, elforsyningsloven § 19 og elforsyningsloven § 47. De afviste, at tidligere afgørelser eller vejledninger skabte en berettiget forventning, da de enten var fejlagtige, ikke rettet mod klager, eller ikke omhandlede det specifikke spørgsmål om kundehåndtering. Vedrørende netaktiver fastholdt Forsyningstilsynet, at "netaktiver" er et særligt regulatorisk begreb, der er snævrere end alle anlægsaktiver anvendt til netaktiviteter. De henviste til elforsyningsloven § 69, stk. 2 (gammel lov) og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 30 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 31 (290/2000), som differentierede mellem netaktiver og andre aktiver. En udvidende fortolkning ville stride mod elforsyningsloven § 1 om at sikre billig elektricitet.