Den Særlige KlageretEn dommer ved Retten i X-By udtalte under en hovedforhandling i en skattesag, at et advokatfirma havde "fusket" eller "fiflet" med at tilbageholde oplysninger. Den Særlige Klageret fandt udtalelserne krænkende og utilbørlige og gav dommeren en alvorlig misbilligelse. Dommeren havde beklaget, men kunne hverken be- eller afkræfte ordvalget.
Under hovedforhandlingen den 15. august 2023 ved Retten i X-By i en skattesag, hvor X-Firma repræsenterede to private parter, herunder K, fremsatte dommer D visse udtalelser.
Dommeren gav en tilkendegivelse om, at Skattestyrelsen havde overholdt 6-måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, og at Skatteministeriet derfor ville blive frifundet. I forbindelse med sin argumentation udtalte dommeren, at X-Firma havde "fusket" ved ikke at fremsende overdragelsesaftalen af 20. december 2018 på et langt tidligere tidspunkt til Skattestyrelsen.
Ordet "fusket" blev sagt klart og tydeligt ad to omgange, og både den mødende advokat, specialistadvokat B, og klienten K hørte ordvalget.
Sagen blev optaget til dom, som blev afsagt den 12. september 2023.
Dommer D kunne hverken be- eller afkræfte at have brugt ordet "fusket", idet han ikke kunne huske sit præcise ordvalg. Han forklarede, at han under sin mundtlige tilkendegivelse havde talt til K i mere uformelle vendinger for at forklare, hvorfor han ville frifinde Skatteministeriet.
Jeg har herunder nævnt, at der ikke er oplysninger i sagen om, hvorfor der ikke tidligere til Skattestyrelsen blev sendt de oplysninger, som blev efterspurgt.
Dommeren beklagede, hvis han var fremkommet med værdiladede udtalelser, som havde givet anledning til den beskrevne fortolkning, eller hvis hans udtalelser havde haft skadevirkning på X-Firmas relation til K, idet det ikke havde været hans intention.
Advokat A, der indgav klagen på vegne af X-Firma og K, anførte, at ordet "fusket" insinuerede, at medarbejdere hos X-Firma havde handlet dadelværdigt og muligvis endda på en måde, der kunne have strafferetlige konsekvenser. Der var derfor tale om en krænkende og utilbørlig udtalelse omfattet af retsplejelovens § 49, stk. 1.
Da dommer D ikke kunne afvise at have brugt ordet, måtte det lægges til grund, at formuleringen faktisk blev brugt. Der blev anført, at ordvalget ikke kunne bortforklares med, at der blev talt i uformelle vendinger.
Sagens kerne var, om 6-måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 var overholdt, og kommentaren om et motiv for tilbageholdelse af oplysninger var irrelevant. Dommerens subjektive opfattelse havde intet med det materielle spørgsmål at gøre.
Udtalelsen havde betydelig skadevirkning på relationen mellem X-Firma og klienten K, som næsten udelukkende hæftede sig ved dommerens bemærkning. Klageren fandt, at dommerens adfærd var utilbørlig og burde medføre sanktion.
Klagen blev indgivet den 11. september 2023 og var dermed rettidig i forhold til 4-ugers fristen i retsplejelovens § 49, stk. 1.
Klageretten bemærkede, at dens kompetence efter retsplejelovens § 49, stk. 1 er begrænset til at vurdere, om en dommer har udvist utilbørligt eller usømmeligt forhold, og ikke til at tage stilling til selve sagsbehandlingen eller rigtigheden af dommerens afgørelser.
For at bevare tilliden til domstolene må dommere optræde på en måde, der er egnet til at bevare denne tillid, jf. de etiske principper for dommere, særligt pkt. 3, 4 og 5. Dommeren skal behandle alle ordentligt og med respekt.
Klageretten lagde til grund, at dommer D havde udtalt, at X-Firma havde "fusket", "fiflet" eller lignende ved ikke at sende oplysninger tidligere.
Klageretten finder, at udtalelserne har været krænkende for klager, da udtalelserne har fået det til at fremstå som om, at klagers advokatfirma havde opført sig dadelværdigt og på en utilbørlig måde havde tilbageholdt oplysninger. Klageretten finder på denne baggrund, at dommer D har udvist en adfærd, som har været utilbørlig.
Henset til, at dommer D havde beklaget, hvis hans udtalelser havde haft skadevirkning, og oplyst, at det ikke var hans intention, fandt Klageretten, at sagen kunne afgøres ved, at Klageretten udtaler sin alvorlige misbilligelse, jf. retsplejelovens § 49, stk. 6, jf. stk. 1.
Thi kendes for ret:
Klageretten udtaler sin alvorlige misbilligelse af udtalelser, som dommer D fremsatte ved hovedforhandlingens afslutning om, at X-Firma havde "fusket", "fiflet" eller lignende ved ikke på et tidligere tidspunkt at sende de oplysninger til Skattestyrelsen, som blev efterspurgt.