Den Særlige KlageretSagen drejer sig om, hvorvidt advokat A kunne beskikkes som forsvarer for T, efter at Retten i Odense havde nægtet ombeskikkelse med henvisning til, at T ikke havde angivet sit ønske inden for en fastsat frist på fem hverdage, og at advokat As medvirken ville udsætte den berammede hovedforhandling. Den Særlige Klageret stadfæstede afgørelsen og fastslog, at betingelserne i retsplejelovens § 736, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt, da en eventuel beskikkelse ville medføre en absolut uacceptabel forsinkelse af sagen.
Den 16. oktober 2024 rejste Fyns Politi tiltale mod T for overtrædelse af færdselsloven, våbenbekendtgørelsen og lov om euforiserende stoffer. Retten i Odense sendte allerede den 17. oktober 2024 et brev via e-Boks til T, hvori retten oplyste, at den havde modtaget anklageskriftet, og at den ville beskikke en forsvarer. T fik en frist på fem hverdage fra modtagelsen til at oplyse, hvis han ønskede en bestemt advokat beskikket som forsvarer.
T henvendte sig ikke til retten inden for fristen.
Sagen blev den 27. december 2024 berammet til hovedforhandling den 21. februar 2025 kl. 9-13. Samtidig beskikkede retten advokat B som forsvarer for T efter den almindelige fordelingsregel i Retsplejeloven § 735, stk. 1.
Anklageskriftet og indkaldelsen blev forkyndt for T den 8. januar 2025.
Den 9. januar 2025 – dagen efter forkyndelsen – sendte advokat A en mail til Retten i Odense, hvori hun anmodede om at blive beskikket som T's forsvarer og samtidig bad om omberammelse af sagen, da hun ikke kunne møde den 21. februar 2025. Hun foreslog i alt 14 alternative datoer i perioden 13. marts – 15. maj 2025. Af retstekniske grunde var den første ledige retsdato blandt de foreslåede den 24. april 2025.
Retten i Odense nægtede at tage anmodningen om beskikkelse af advokat A til følge. Af kendelsen fremgår:
Det er ubestridt, at T ikke har henvendt sig inden fristen. Da sagen allerede er berammet, skal anmodningen vurderes efter Retsplejeloven § 736, stk. 1, nr. 4, hvorefter en eksisterende beskikkelse kun kan tilbagekaldes, hvis sigtede anmoder om en ny forsvarer, og dennes medvirken ikke vil forsinke sagens behandling. Ifølge forarbejderne er udelukkelsen af forsinkelse absolut – selv én dags forsinkelse er tilstrækkelig til at afvise ombeskikkelse.
Advokat As medvirken ville udsætte hovedforhandlingen fra den 21. februar 2025 til den 24. april 2025, dvs. med godt to måneder. Derfor fandt retten, at betingelserne i § 736, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt.
Retten bemærkede endvidere, at selv hvis sagen skulle vurderes efter den mere lempelige Retsplejeloven § 736, stk. 1, nr. 3, jf. § 735, stk. 3, nr. 2, ville forsinkelsen på over to måneder udgøre en væsentlig forsinkelse, der ligeledes ville udelukke beskikkelse.
Advokat A gjorde gældende, at T havde krav på frit forsvarervalg efter Retsplejeloven § 730, stk. 1 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra c. Hun anførte:
Anklagemyndigheden støttede rettens afgørelse og anførte:
Klageretten henviste til følgende centrale bestemmelser i Retsplejeloven:
Forarbejdernes præciseringer (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 204) var udslagsgivende: en sigtet anses for at have haft lejlighed, når retten har givet frist; forhindring skal dokumenteres (fx hospitalsindlæggelse eller fængsling uden orientering). Er fristen overskredet, er det kun nr. 4's absolutte forbud mod forsinkelse, der gælder.
Kæreskriftet blev modtaget i Retten i Odense den 3. februar 2025, hvilket var inden for fristen i Retsplejeloven § 737, stk. 1, jf. § 970, stk. 1. Klageretten havde derfor kompetence til at behandle kæren.
Klageretten fastslog, at Retten i Odenses brev af 17. oktober 2024 var sendt til T via e-Boks med en frist på fem hverdage. Det var fra begge sider ubestridt, at T ikke reagerede inden fristen. Klageretten fandt ikke godtgjort, at T havde været forhindret i at overholde fristen – der var ikke ført bevis for, at han eksempelvis havde været indlagt, fængslet uden adgang til e-Boks eller lignende.
Sagens oplysninger giver ikke grundlag for at anse T for forhindret, og derfor har han haft lejlighed til at angive sit forsvarerønske inden fristens udløb.
Derfor skulle anmodningen om ombeskikkelse behandles efter Retsplejeloven § 736, stk. 1, nr. 4 – og ikke efter den mere fleksible nr. 3.
Efter nr. 4 er det en ufravigelig betingelse, at den nye forsvarers medvirken ikke vil forsinke sagens behandling. Forarbejderne fastslår, at selv én dags udsættelse af en berammet hovedforhandling er tilstrækkelig til at afslå anmodningen.
Advokat A havde meddelt, at hun ikke kunne møde den 21. februar 2025, og rettens kalender betød, at den første ledige dato blandt hendes forslag var den 24. april 2025 – en udsættelse på cirka to måneder. Klageretten konstaterede:
En ombeskikkelse vil nødvendigvis medføre, at den allerede berammede hovedforhandling må udsættes fra den 21. februar 2025 til tidligst den 24. april 2025. Dette udgør en forsinkelse, der efter bestemmelsens ordlyd og klare forarbejder udelukker ombeskikkelse.
Da betingelserne i Retsplejeloven § 736, stk. 1, nr. 4 ikke var opfyldt, og der ikke var grundlag for at anvendeøvrige regler, stadfæstede Klageretten Retten i Odenses kendelse af 29. januar 2025. Advokat As anmodning om beskikkelse blev dermed endeligt afvist.
Thi bestemmes: Retten i Odenses kendelse af 29. januar 2025 stadfæstes.
