Den Særlige KlageretSagen omhandler Østre Landsrets beslutning om at afbeskikke advokat A som forsvarer for T i en ankesag om indsmugling af 578 kg kokain. Advokat A kærede afgørelsen til Den Særlige Klageret, der skulle tage stilling til, om betingelserne for tilbagekaldelse af beskikkelsen efter retsplejelovens § 736, stk. 1, nr. 2, jf. § 735, stk. 3, nr. 2, var opfyldt. Klageretten stadfæstede afbeskikkelsen under henvisning til en samlet vurdering af bl.a. forsinkelsen, hensynet til varetægtsfængslede medtiltalte og landsrettens bestræbelser på berammelse.
T blev den 24. august 2024 anholdt og tiltalt for indsmugling af 578 kilo kokain, som blev dumpet fra et containerskib ud for Langeland. Han har siden været varetægtsfængslet sammen med fire medtiltalte. Ved Retten i Svendborgs dom af 2. oktober 2025 blev T idømt 17 års fængsel for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 191 og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Advokat A var beskikket forsvarer for T under byrettens behandling af sagen. Efter dommen ankede T til frifindelse, subsidiært formildelse, og anklagemyndigheden kontraankede til skærpelse. Advokat A blev på ny beskikket af landsretten den 16. oktober 2025.
Østre Landsret sendte den 10. november 2025 tre datoforslag til hovedforhandling i ankesagen (anslået varighed 6 dage) til de fem beskikkede forsvarere:
Advokat A meddelte, at hun kunne møde alle dage i forslag 2 og 3, men i forslag 1 kunne hun ikke møde den 20., 22., 25. og 27. januar 2027 på grund af andre berammede nævningesager. De øvrige fire forsvarere kunne møde alle dage i forslag 1 med enkelte undtagelser, og to af dem havde ikke nogen begrænsninger.
Efter en samlet vurdering meddelte landsretten den 13. november 2025, at man agtede at beramme sagen til forslag 1 (det tidligst mulige tidspunkt) og bad advokat A og en anden forsvarer, der også havde forfald på enkelte dage, om at oplyse, om de kunne frigøre sig. Advokat A protesterede og fastholdt, at hun ikke kunne frigøre sig fra de nævnte dage. Hun anførte bl.a., at hun havde mange andre ledige dage, at der skulle tages hensyn til det frie forsvarervalg og klientrelationen, og at sagen var varetægtsfængselsgrundet og med meget lange straffe, så en mindre forsinkelse ikke var væsentlig.
Den 11. december 2025 besluttede landsretten at beramme sagen til forslag 1 og afbeskikke advokat A under henvisning til, at hendes medvirken som beskikket forsvarer væsentligt ville forsinke behandlingen af sagen, jf. retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2, jf. § 736, stk. 1, nr. 2.
Advokat A kærede beslutningen og gjorde gældende, at betingelserne for afbeskikkelse ikke var opfyldt. Hun anførte navnlig:
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse og fremhævede, at berammelsestiden fra november 2025 til forslag 2 var ca. 17½ måneder mod ca. 14½ måned til forslag 1, men at en forsinkelse på ca. 3 måneder ikke i sig selv var afgørende. Derimod talte hensynet til de varetægtsfængslede medtiltalte, og at advokat A kun delvist kunne møde i forslag 1, for afbeskikkelse.
Klageretten behandlede kæremålet med deltagelse af Hanne Schmidt, Bo Østergaard, Kari Sørensen, Lasse Højlund Christensen og Peter Trudsø.
Klageretten lagde til grund, at T har krav på en beskikket forsvarer efter retsplejelovens § 731 og er berettiget til selv at vælge denne, jf. § 730, stk. 1. Retten kan dog tilbagekalde beskikkelsen, hvis forsvarerens medvirken væsentligt vil forsinke sagen, jf. § 736, stk. 1, nr. 2, jf. § 735, stk. 3, nr. 2.
Af forarbejderne til bestemmelsen (lov nr. 714 af 8. juni 2018) fremgår, at sagsbehandlingstiden skal vægtes tungere end tidligere i den samlede afvejning, og at der skal tages hensyn til bl.a. den bestående klientrelation, sagens karakter, medtiltalte og varetægtsfængslede. Som retningslinjer nævnes bl.a., at en forkortelse af sagsbehandlingstiden fra 3 til 1 måned i sig selv bør føre til afbeskikkelse, mens en forkortelse fra 9 til 7 måneder alene ikke er tilstrækkeligt, medmindre der er tungtvejende hensyn til f.eks. varetægtsfængslede.
Efter en samlet vurdering tiltrådte Klageretten, at betingelserne var opfyldt. Der blev lagt vægt på, at advokat As deltagelse ville forsinke sagens behandling med mindst ca. 3 måneder, at hensynet til de varetægtsfængslede medtiltalte vejede tungt, og at landsretten havde gjort tilstrækkelige bestræbelser på at beramme sagen under hensyntagen til alle forsvareres kalendere. Det af advokat A anførte kunne ikke ændre resultatet.
