Den Særlige KlageretT fik i 2022 sin ankesag afvist af Vestre Landsret, fordi han udeblev fra hovedforhandlingen efter et motorstop. Landsretten afslog efterfølgende anmodning om genoptagelse, og T indbragte afslaget for Den Særlige Klageret. Klageretten fandt, at motorstoppet ikke udgjorde lovligt forfald, og stadfæstede landsrettens kendelse.
Ved Retten i Holstebros dom af 10. maj 2022 blev T idømt 30 dages fængsel for overtrædelse af Straffelovens § 244, stk. 1 og blev samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. T ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Ankesagen var berammet til hovedforhandling den 1. december 2022 kl. 9. T var ikke mødt ved retsmødets start. Retsformanden bemærkede, at indkaldelsen var lovligt forkyndt, og at retten ca. kl. 8.45 havde fået oplyst, at T ville blive et kvarter forsinket på grund af bilproblemer. T's forsvarer oplyste, at hun havde haft kontakt med T, og at han ville ankomme i løbet af kort tid. Da T fortsat ikke var mødt kl. 9.20, afsagde landsretten kendelse om afvisning af anken efter Retsplejelovens § 920, stk. 2 med den begrundelse, at T var udeblevet uden at have dokumenteret lovligt forfald, og at landsretten ikke undtagelsesvist fandt det nødvendigt at fremme sagen i hans fravær.
T anmodede den 24. marts 2023 om genoptagelse af ankesagen. Han oplyste, at han på vej til landsretten havde haft motorstop, havde ringet og oplyst om forsinkelsen, fik hjælp af en ven til at starte bilen og ankom til retten kl. 9.25, hvor hans forsvarer fortalte, at sagen var afgjort.
Vestre Landsret traf den 12. maj 2023 afgørelse om ikke at tage begæringen om genoptagelse til følge. Landsretten bemærkede, at anmodningen var indgivet efter fristen i Retsplejelovens § 987, stk. 5, 4. pkt., jf. stk. 1, 2. pkt., jf. § 904, men at man uanset fristoverskridelsen behandlede begæringen, jf. § 987, stk. 1, 2. pkt., jf. § 910, stk. 2, 1. pkt..
Landsretten fandt, at der ikke var fremkommet nye oplysninger om baggrunden for udeblivelsen, og at betingelserne for genoptagelse efter § 987, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, 1. pkt., derfor ikke var opfyldt. Landsretten fastslog desuden, at den ikke i forbindelse med genoptagelsesbegæringen kunne tage stilling til selve afgørelsen om ikke at fremme sagen i T's fravær efter § 920, stk. 2, idet en indsigelse mod denne afgørelse skulle ske ved kære med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. Retsplejelovens § 973.
T havde anført, at landsretten ved at afvise genoptagelse havde overset, at udvisningsspørgsmålet var i strid med EMRK artikel 8, og at dommen derfor var åbenbar urigtig. Landsretten bemærkede hertil, at spørgsmålet om ankesagens afvisning ikke kunne tages op i forbindelse med genoptagelsesbegæringen.
T's forsvarer, advokat A, sendte den 26. maj 2023 en mail med kæreskrift til både Vestre Landsret og Den Særlige Klageret. Der opstod tvivl om, hvorvidt landsretten havde modtaget mailen rettidigt, idet landsretten oplyste, at kæreskriftet først var modtaget den 6. februar 2024 i forbindelse med en statusforespørgsel. Advokat A fremlagde dog dokumentation for, at mailen var sendt til den korrekte adresse den 26. maj 2023.
Den Særlige Klageret lagde på baggrund heraf til grund, at kæreskriftet var sendt rettidigt, og at kæren derfor kunne realitetsbehandles.
Klageretten udtalte, at transportforhindringer som udgangspunkt kun udgør lovligt forfald, hvis der er tale om hindringer af en vis størrelse. Desuden skal den pågældende være taget af sted i så god tid, at der kan mødes rettidigt, selv om der indtræder påregnelige forsinkelser ved den anvendte transportform.
T's motorstop var en sådan transportforhindring, men klageretten fandt, at T burde have taget af sted i bedre tid før hovedforhandlingen, således at en forsinkelse af den pågældende karakter ikke havde medført, at han kom for sent. Herefter kunne motorstoppet ikke anses for at udgøre lovligt forfald.
Den Særlige Klageret bemærkede, at retten ikke i forbindelse med genoptagelsesspørgsmålet kunne tage stilling til landsrettens afgørelse efter Retsplejelovens § 920, stk. 2 om undtagelsesvist at fremme ankesagen i T's fravær. En sådan indsigelse skal ske ved kære med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. § 973.
Herefter stadfæstede klageretten landsrettens kendelse af 12. maj 2023.
