Den Særlige KlageretSagen angik advokat A, der som beskikket forsvarer for T sendte en jurastuderende til flere videoafhøringer efter retsplejelovens § 745 e. Københavns Byret tilbagekaldte beskikkelsen, og Den Særlige Klageret stadfæstede afgørelsen med dissens. Flertallet fandt, at tilbagekaldelse var nødvendig for at sikre T et effektivt forsvar, mens mindretallet mente, at Klageretten savnede kompetence.
Advokat A blev den 13. oktober 2023 beskikket som forsvarer for T, der var sigtet for overtrædelse af Straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. § 225. Under efterforskningen skulle fire forurettede under 15 år videoafhøres i Børnehuset den 31. oktober og 2., 8. og 10. november 2023 ifølge politiets mails af 23. og 24. oktober. Advokat A meddelte politiet, at han selv ville deltage i de to første afhøringer, men at hans kandidatstuderende C ville møde som stedfortræder ved de to sidste. Politiet accepterede dette.
Af politirapporter fremgår, at C mødte som forsvarer for T ved afhøringerne den 8. og 10. november. Ved en femte afhøring den 15. november mødte C ligeledes. Ved mail af 21. november 2023 gjorde anklagemyndigheden advokat A opmærksom på, at retsplejelovens § 745 e, stk. 2 kræver, at forsvareren personligt er til stede, og at en advokat kun kan møde ved en anden advokat, jf. § 136, stk. 1. Trods dette mødte C igen den 22. november, hvilket førte til, at afhøringen blev aflyst.
Den 27. november 2023 udeblev advokat A fra et retsmøde om forlængelse af T's varetægtsfængsling. Retten måtte beskikke en anden advokat midlertidigt, efter at det ikke havde været muligt at kontakte A. A oplyste efterfølgende, at han havde overset indkaldelsen.
Københavns Politi anmodede herefter byretten om at tilbagekalde beskikkelsen under henvisning til, at A havde tilsidesat sine pligter og udviste påviselig risiko for at hindre sagens oplysning, jf. retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 1, jf. § 736, stk. 1, nr. 2.
Ved kendelse af 4. december 2023 tilbagekaldte Københavns Byret beskikkelsen med henvisning til, at videoafhøringerne efter retsplejelovens § 745 e, stk. 2 krævede forsvarerens personlige tilstedeværelse. Retten fastslog, at advokat A – uanset politiets accept – ikke kunne møde ved en jurastuderende, og at dette udgjorde en påviselig risiko for, at afhøringerne ikke kunne anvendes som bevis. Byretten fandt derfor, at betingelserne i § 736, stk. 1, nr. 2, jf. § 735, stk. 3, nr. 1, var opfyldt.
Fire af Klagerettens medlemmer (Jens Kruse Mikkelsen, Henrik Estrup, Kari Sørensen og Lasse Højlund Christensen) fandt, at advokat A ikke havde udvist en risiko for at hindre sagens oplysning, idet han havde fået politiets accept til at sende en studerende. Flertallet kunne derfor ikke tiltræde byrettens begrundelse efter § 735, stk. 3, nr. 1.
Flertallet udtalte imidlertid, at A ved sin adfærd havde tilsidesat sine pligter som forsvarer og handlet i strid med forsvarets interesse. Under henvisning til principperne i retsplejelovens § 736, stk. 1 og forarbejderne hertil (jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 204, s. 34) fandt flertallet, at tilbagekaldelse var nødvendig for at sikre T et effektivt forsvar som led i en retfærdig rettergang, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra c. Det blev herved lagt vægt på risikoen for, at videoafhøringerne ellers kunne være blevet anvendt som bevis uden lovlig forsvarermedvirken. Flertallet stemte derfor for at stadfæste byrettens kendelse.
Medlemmet Hanne Rahbæk var enig i, at advokat A havde tilsidesat sine pligter, men fandt, at Klageretten savnede kompetence til at træffe afgørelse om afbeskikkelse af hensyn til forsvarets interesse, idet en sådan afgørelse – i modsætning til tilfælde efter § 735, stk. 3 – ikke var tillagt Klageretten ved lovændringen i 2018. Hun henviste til, at afgørelser efter den tidligere § 736, stk. 1, 1. led skulle kæres efter de almindelige regler, jf. Den Særlige Klagerets kendelse af 22. maj 2015 (sag K-041-15). Mindretallet fandt endvidere, at hensynet til det frie forsvarervalg, jf. retsplejelovens § 730, stk. 1 og artikel 6, stk. 3, litra c, ikke gav grundlag for afbeskikkelse, da der ikke forelå tungtvejende hensyn. Hanne Rahbæk stemte derfor for at ophæve byrettens kendelse.
I overensstemmelse med stemmeflertallet stadfæstede Den Særlige Klageret Københavns Byrets kendelse af 4. december 2023 om tilbagekaldelse af advokat As beskikkelse som forsvarer for T.
