- Fleksibel arbejdstid har størst potentiale til at øge seniorernes arbejdsudbud, viser VIVE-rapport.
- 24 % af seniorerne peger på nedsat arbejdstid som motiv for at arbejde længere, men den kan reducere samlede timer.
- Kvinder og seniorer i parforhold er mere villige end mænd og enlige til at gå ned i løn for fleksibilitet.
- 18 % peger på fleksibel arbejdstid, 7 % på ferie-/seniordage og 4 % på hjemmearbejde som motiv.
- Værdien af yderligere fleksibilitet falder, jo mere fleksibilitet seniorerne allerede har.
Fleksibel arbejdstid kan forlænge seniorernes arbejdsliv
En ny rapport fra Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet, der er tilknyttet VIVE, afdækker, hvordan forskellige former for arbejdsfleksibilitet påvirker seniorers villighed til at blive længere på arbejdsmarkedet og dermed det samlede arbejdsudbud.
Rapporten bygger på et præferenceeksperiment, hvor seniorer blev bedt om at angive, hvor stor en lønnedsættelse de var villige til at acceptere for henholdsvis nedsat arbejdstid, hjemmedage, seniordage og fleksibel arbejdstid. Seniorerne blev desuden spurgt, hvad der kunne motivere dem til at udskyde deres tilbagetrækning, samt hvordan fleksibilitet påvirker deres forventede tilbagetrækningsalder.
Fleksibilitet har stor værdi – men med aftagende afkast
Resultaterne viser en klar tendens: jo mere fleksibilitet seniorerne allerede har, desto mindre værdi tilskriver de yderligere fleksibilitet. Seniorerne er eksempelvis ikke villige til at gå proportionalt mere ned i løn for tre hjemmearbejdsdage end for to. De første fleksibilitetsmuligheder opleves som mest værdifulde.
"Resultaterne viser, at værdien af fleksibilitet falder, jo mere fleksibilitet man allerede har. De første muligheder for fleksibilitet opleves altså som mest værdifulde," siger seniorforsker Anna Amilon.
På tværs af grupperne er seniorerne generelt villige til at gå ned i løn for større fleksibilitet, især i form af seniordage og fleksible arbejdstider. Villigheden varierer imidlertid betydeligt mellem grupperne:
- Kvinder er mere villige end mænd
- Seniorer i parforhold er mere villige end enlige
- Seniorer med mentalt belastende job er mere villige end andre
Forskellig effekt på arbejdsudbuddet
Når seniorerne skal pege på, hvad der ville motivere dem til at udskyde tilbagetrækningen, fordeler svarene sig som følger:
| Form for fleksibilitet | Andel der peger på den |
|---|---|
| Nedsat arbejdstid | 24 % |
| Fleksibel arbejdstid | 18 % |
| Ferie- og seniordage | 7 % |
| Hjemmearbejde | 4 % |
Selvom flest seniorer peger på nedsat arbejdstid som den mest motiverende faktor, konkluderer rapporten, at denne form for fleksibilitet faktisk kan reducere det samlede arbejdsudbud:
"Selvom nedsat tid måske får seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, end de oprindeligt havde tænkt, kan den nedsatte tid faktisk resultere i, at de samlet set ender med at arbejde færre timer. Al fleksibilitet har altså ikke nødvendigvis positiv betydning for arbejdsudbuddet. Til gengæld kan nedsat tid potentielt give bedre livskvalitet i de sidste år på arbejdsmarkedet," siger Anna Amilon.
Fleksibel arbejdstid har ifølge rapporten det største potentiale til at øge arbejdsudbuddet, da den kan forlænge arbejdslivet uden at reducere antallet af arbejdstimer. Hjemmearbejde kan ligeledes bidrage positivt til det samlede udbud. Også for ferie- og seniordage tyder resultaterne på, at det længere arbejdsliv mere end opvejer det tab af timer, som fridagene medfører.
Baggrund og metode
Rapporten er udarbejdet af Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet, som har til huse hos VIVE (Center for Vidensbaseret Evaluering). Præferenceeksperimentet er et velkendt forskningsmetode til at måle værdiansættelsen af forskellige arbejdsvilkår ved at lade respondenterne trade off mellem løn og konkrete fleksibilitetsformer. Undersøgelsen inddeler respondentgruppen efter køn, lønramme, uddannelse, jobtype og helbred for at afdække, hvilke karakteristika der påvirker foretrækkene.
