- VIVE har kortlagt 92 studier i tre dele – kvalitetsmodeller, litteratur og data – og konkluderer, at ingen eksisterende model kan måle kvalitet på børne- og ungehjem alene.
- 81 procent af børnene og unge på børne- og ungehjem i 2023 var 13-17 år, og halvdelen var anbragt første gang som teenagere.
- Litteraturen viser, at tilstrækkelig normering, stabile medarbejdere og små enheder er positivt relateret til kvalitet, mens stor udskiftning er negativt.
- Eksisterende registerdata og spørgeskemaer rummer et betydeligt men uudnyttet potentiale til systematisk måling af kvalitet på anbringelseshjem.
- Børn og unges egne perspektiver var fraværende i 13 procent af de gennemgåede tilsynsrapporter, og inddragelsen er fortsat utilstrækkelig.
VIVE kortlægger viden om kvalitet på børne- og ungehjem
Et nyt vidensfundament om, hvad kvalitet i anbringelse på børne- og ungehjem faktisk er, er nu etableret af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Undersøgelsen Kvalitet i anbringelse på børne- og ungehjem (2026) samler 92 studier og afdækker kvalitetsmodeller, forskningslitteratur samt eksisterende datakilder. Konklusionen er entydig: Ingen af de gennemgåede nationale eller internationale modeller kan i dag stå alene om at måle og udvikle kvalitet på anbringelseshjem.
"Kvalitet i anbringelser på børne- og ungehjem er et komplekst, relationelt og flerdimensionelt fænomen, som ikke kan reduceres til enkelte indikatorer eller standardiserede kvalitetsmål."
Undersøgelsen er finansieret af VIVEs midler til forskning inden for Økonomi- og Indenrigsministeriets særlige strategiske temaer.
Baggrund: Et videnshul i anbringelsesområdet
Anbringelse på et børne- og ungehjem er en af de mest indgribende sociale indsatser, der iværksættes over for børn og unge. I 2024 lå andelen af børn og unge i anbringelse uden for hjemmet på 1,1 procent – et niveau, der har været bemærkelsesværdigt stabilt de sidste 100 år. Men anvendelsen af anbringelsesformerne har ændret sig markant: I 1982 var 56 procent af de anbragte på børne- og ungehjem, mens 40 procent var i plejefamilie. I 2023 er mønsteret omvendt, hvor 62 procent er i plejefamilie og 35 procent på børne- og ungehjem.
Trivselsundersøgelser fra VIVE viser konsekvent, at børn og unge på børne- og ungehjem udgør en gruppe med markant højere mistrivsel end deres jævnaldrende – på tværs af mental sundhed, livstilfredshed, sociale relationer og skolegang. Gentagne tilsynssager og kritik fra blandt andet Rigsrevisionen og Ankestyrelsen har dokumenteret betydelige mangler i anbringelsespraksis. Denne debat udgjorde en del af afsættet for den politiske reformdagsorden Børnene Først, der blev lanceret i 2021.
Trods den politiske ambition om at styrke kvaliteten manglede der systematisk viden om, hvad kvalitet i anbringelser konkret er, og hvordan den kan vurderes og udvikles.
Undersøgelsens tre dele
Undersøgelsen er opbygget i tre komponenter:
| Del | Formål |
|---|---|
| Afdækning af kvalitetsmodeller | Afdække eksisterende danske og internationale modeller til vurdering og måling af kvalitet |
| Litteraturkortlægning | Identificere og syntetisere 92 studier om, hvad der kendetegner kvalitet på børne- og ungehjem |
| Datakortlægning | Kortlægge eksisterende kvantitative datakilder – spørgeskemaer og registre – som kan belyse kvalitet |
Undersøgelsen måler ikke den aktuelle kvalitet på danske børne- og ungehjem og undersøger ikke kausale sammenhænge. Den systematiserer derimod eksisterende viden og identificerer datakilder, der kan danne afsæt for det videre arbejde.
Hovedfund 1: Ingen kvalitetsmodel kan stå alene
Afdækningen af kvalitetsmodeller viser, at kvalitet er et værdibaseret begreb, der afhænger af konteksten og af, om der anlægges et fagprofessionelt, samfundsmæssigt eller individuelt perspektiv. En tredeling mellem strukturkvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet (inspireret af Avedis Donabedians model) udgør en anvendelig analytisk ramme.
| Dimension | Temaer |
|---|---|
| Strukturel kvalitet | Fysiske rammer, beboersammensætning og -udskiftning, medarbejdernes formelle kompetencer, personalets normering og udskiftning |
| Proceskvalitet | Pædagogiske tilgange, relationer mellem personale og børn/unge, relationer mellem børn/unge på hjemmene, relationer og deltagelse uden for hjemmene |
| Resultatkvalitet | Udviklings- og livsforløbsrelaterede resultater, hverdags- og oplevelsesrelaterede resultater |
Afdækningen af internationale modeller – herunder GCQSA (Group Care Quality Standards Assessment) fra Florida, USA – viser relativt bred konsensus om, hvad der udgør god kvalitet. Samtidig viser det, at de hidtidige modeller har begrænset udbredelse på grund af mangelfuld inddragelse af børnene og de unges perspektiv, manglende anvendelighed i praksis og utilstrækkelig metodisk test af validitet og reliabilitet.
De danske modeller – socialtilsynets kvalitetsmodel, Dansk kvalitetsmodel og Det Sociale Indikatorprojekt (SIP) – rammes af mange af de samme kritikpunkter. Undersøgelsen konkluderer, at der for nuværende ikke findes en egentlig kvalitetsmodel, der kan anvendes til både kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling på børne- og ungehjem i Danmark.
Hovedfund 2: Betydningen af kvalitetsforhold er ikke altid entydig
Litteraturkortlægningen, der omfatter 92 studier, peger på følgende:
Strukturelle forhold:
- Tilstrækkelig normering, stabilitet i personale og børne-/ungegruppen samt små, overskuelige enheder er generelt positivt relateret til god kvalitet.
- Stor udskiftning samt store, heterogent sammensatte enheder er negativt forbundet med kvalitet.
- Andre forhold er kontekstafhængige: Egne værelser kan understøtte tryghed, men også føre til isolation. Den rette beboersammensætning er vigtig, men ofte vanskelig at opnå.
Proceskvalitet:
- Kvaliteten er i høj grad relationel og situeret – den formes i den daglige interaktion.
- De voksne bør opleves som professionelle, forudsigelige, støttende, omsorgsfulde og respektfulde.
- Støtte til at bevare relationer til familie, venner og netværk samt deltagelse uden for hjemmet er centrale elementer.
- Regler skal være konsistente for at skabe tryghed, men fleksible nok til at give reel inddragelse.
Resultatkvalitet:
- Den mindst belyste dimension. Der mangler viden om sammenhængen mellem kvalitet i anbringelse og børnenes langsigtede udvikling og livsforløb.
Hovedfund 3: Uudnyttet datapotential
Datakortlægningen afdækker eksisterende spørgeskema- og registerdatakilder, herunder Forløbsundersøgelsen af anbragte børn (AFU), Trivselsundersøgelsen (TABU), Social- og Boligstyrelsens 23-spørgsmåls-skema, Ankestyrelsens lederundersøgelse samt registre fra Danmarks Statistik, KRL, socialtilsynene og Tilbudsportalen.
| Datakilde | Hvad den kan belyse |
|---|---|
| Spørgeskemadata | Strukturel kvalitet, proceskvalitet (relationer, hjemlighed, tryghed) – dog med begrænset statistisk kraft |
| Registerdata (DST, KRL, socialtilsyn, Tilbudsportalen) | Strukturel kvalitet (normering, uddannelse, personaleomsætning, hjemmets størrelse) – landsdækkende og med stort analysepotentiale |
Det største datapotentiale ligger i registerdata, som muliggør populationsdækkende analyser på både individ- og organisationsniveau. For den processuelle og relationelle dimension er datagrundlaget derimod mere begrænset. Det er endnu ikke undersøgt, om de identificerede variable har tilstrækkelig validitet og reliabilitet til at fungere som kvalitetsindikatorer.
Tilsynsændringer pr. 1. januar 2026
Som en del af beskrivelsen af de lovgivningsmæssige rammer afdækker rapporten, at der pr. 1. januar 2026 trådte nye regler for socialtilsynenes praksis i kraft. Frekvensen af tilsynsbesøg er nedsat fra årligt til hvert tredje år, og tilsynet er omlagt til en mere risikobaseret model. Den tidligere kvalitetsmodel er revideret: Antallet af overordnede temaer er reduceret fra syv til seks (målgruppe/metoder/resultater, sundhed og trivsel, organisation og ledelse, kompetencer, økonomi, fysiske rammer), og den tidligere scoringsskala (1-5) er udgået til fordel for en binær vurdering (opfyldt/ikke opfyldt). Grundlaget for godkendelse og driftsorienteret tilsyn findes i bekendtgørelse af lov om socialtilsyn samt bekendtgørelse om socialtilsyn.
Konklusion og vejen frem
Undersøgelsen peger på fire centrale anbefalinger for det videre arbejde med kvalitet på børne- og ungehjem:
- Inddrage data fra flere perspektiver – særligt børnene og de unge selv
- Belyse alle tre kvalitetsdimensioner: struktur, proces og resultat
- Tage afsæt i forskning med kvalificering i praksis
- Sikre balance mellem nuanceret måling og anvendelighed i praksis
Børn og unges egne perspektiver er fortsat utilstrækkeligt repræsenteret i både forskning og tilsynsvurderinger. En stikprøveundersøgelse af tilsynsrapporter fra 2016 viste, at børnenes perspektiver ikke indgik i vurderingen i 13 procent af rapporterne, og en nyere undersøgelse bekræfter billedet. Rapporten understreger, at kvalitet i høj grad skabes gennem det daglige relationsarbejde og den professionelle dømmekraft i mødet med det enkelte barn eller den enkelte unge – og at strukturelle rammer alene ikke er tilstrækkende.
Fremadrettet anbefaler undersøgelsen at anvende de eksisterende datakilder til at undersøge sammenhænge mellem strukturel og processuel kvalitet samt børnenes trivsel og udvikling, samt at udvikle en fælles konceptualisering af kvalitetsdimensioner på tværs af børne- og ungehjem.
Målgruppe og rammevilkår
81 procent af de børn og unge, der i 2023 var i anbringelse på børne- og ungehjem, var i alderen 13-17 år, og halvdelen (50 procent) var blevet anbragt første gang som teenagere. Målgruppen er kendetegnet ved komplekse, sammensatte problemstillinger – ofte med psykisk sygdom, misbrug, vold eller gentagne brud i familierelationerne i baggrunden. Anbringelsen stiller derfor særligt store krav til kvaliteten af indsatsen i overensstemmelse med barnets lov, der fastslår, at støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste.
Området drives under forskellige ejerformer: Selvejende institutioner ejer 43 procent af pladserne, kommunerne 31 procent, private for-profit-aktører 21 procent og regionerne 5 procent (2025). Nye forskning peger på, at for-profit-udbydere har oftere modtaget sanktioner fra socialtilsynene og i gennemsnit lavere kvalitetsvurderinger end non-profit- og offentlige tilbud.
