- VIVE definerer langvarigt bekymrende skolefravær som mindst 20 pct. fravær i 2 på hinanden følgende kvartaler (ca. 20 skoledage).
- 5,1 pct. af folkeskoleeleverne havde langvarigt bekymrende fravær i 2024/2025 – ca. 2 procentpoint over før-corona-niveauet på 3 pct.
- Fraværet er mest udtalt i udskolingen (8,6 pct.) og i specialklasser (13 pct. mod 5 pct. i almenklasser).
- VIVE anbefaler fire tiltag: tidlig opsporing på skolen, målrettet kommunal støtte, ensrettet fraværregistrering og differentieret indsats efter alder.
- Kun 66 pct. af elever med langvarigt fravær påbegynder ungdomsuddannelse inden for 2 år mod 96 pct. for øvrige elever.
VIVE definerer langvarigt bekymrende skolefravær og peger på fire indsatsområder
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har publiceret en omfattende undersøgelse, der for første gang giver en fælles, operationel definition af langvarigt bekymrende skolefravær i den danske folkeskole. Undersøgelsen, der er bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet, konkluderer, at 5,1 procent af folkeskoleeleverne i skoleåret 2024/2025 opfyldte kriterierne for langvarigt bekymrende fravær – omkring to procentpoint over det niveau, der lå stabilt før covid-19-pandemien.
Undersøgelsen er forfattet af chefanalytiker Mikkel Giver Kjer (projektleder), senioranalytiker Marianne Mikkelsen, analytiker Maja Corydon og seniorforsker Rune Vammen Lesner, og har gennemgået VIVEs kvalitetssikringsproces med interne og eksterne reviews.
Definition: 20 pct. fravær i to på hinanden følgende kvartaler
Udgangspunktet for rapporten er manglen på en fælles forståelse af, hvornår skolefravær kan betegnes som både langvarigt og bekymrende. I forskningslitteraturen og den offentlige debat overlapper begreber som skolevægring, pjæk og ufrivilligt fravær, hvilket vanskeliggør systematisk monitorering og målrettede indsatser.
VIVE definerer langvarigt bekymrende skolefravær som mindst 20 procent fravær i to på hinanden følgende kvartaler, hvilket svarer til cirka 10 skoledage pr. kvartal eller samlet omkring 20 dage. Definitionen bygger på to dimensioner – fraværets omfang og varighed – som begge er konsensuspunkter i den fragmenterede litteratur.
Definitionen fungerer som et statistisk og systematisk referencepunkt, der kan tydeliggøre, hvornår fraværet typisk – hvis ikke før – kalder på handling for en kommune eller en skole.
Valget af 20 procent frem for lavere tærskler afspejler en afvejning: Ved 10 procent fravær i ét kvartal ville næsten halvdelen af alle elever (55 pct.) i skoleåret 2024/2025 falde inden for kategorien, hvilket ifølge undersøgelsen ville udtømme begrebet analytisk. Den højere tærskel reducerer heterogeniteten og øger sandsynligheden for, at det observerede fravær afspejler et strukturelt mønster snarere end midlertidig sygdom eller ferie.
Strukturelt brud om covid-19: Fraværet er ikke faldet til udgangsniveau
| Skoleår | Andel med langvarigt bekymrende fravær | Antal elever | Samlet antal elever |
|---|---|---|---|
| 2018/2019 | 3,2 pct. | 16.942 | 522.266 |
| 2019/2020 | 2,4 pct. | 12.461 | 517.894 |
| 2021/2022 | 5,3 pct. | 26.852 | 504.781 |
| 2022/2023 | 4,7 pct. | 23.341 | 499.883 |
| 2024/2025 | 5,1 pct. | 24.797 | 490.267 |
Udviklingen viser et relativt stabilt niveau på omkring 3 procent frem til skoleåret 2018/2019, hvorefter andelen faldt under pandemien (delvist pga. ændret registreringspraksis og suspendering af underretningspligten) og herefter steg markant til 5,3 procent i 2021/2022. Siden er andelen stabiliseret på omkring 5 procent – altså cirka to procentpoint over før-pandemieniveauet.
Stigningen er mest udtalt i udskolingen, hvor andelen steg fra 5,6 pct. i 2018/2019 til 8,6 pct. i 2024/2025. På mellemtrinnet lå andelen på 5,2 pct., mens indskolingen lå på 2,4 pct.
To hovedforklaringer peger undersøgelsen på:
- Sårbar elevgruppe: Covid-19 og dets sociale, faglige og somatiske følgevirkninger kan have bidraget til en større og mere sårbar elevgruppe. Fraværet består i vidt omfang af sygefravær.
- Ændret forældrekultur: De kvalitative analyser peger på, at børn i højere grad meldes syge eller holdes hjemme af andre årsager end egentlig sygdom, knyttet til et svækket forpligtende fællesskab omkring skolen.
Undersøgelsen kan desuden ikke afvise, at ændringer i registreringspraksis – herunder de nye regler fra 1. januar 2020 i Bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019 om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen – har haft en betydning for den observerede stigning.
Hvem rammes?
Elever med langvarigt bekymrende skolefravær udgør en heterogen gruppe, men analyserne afdækker klare mønstre:
- Social gradient: 33 pct. har en mor uden tilknytning til arbejdsmarkedet (mod 17 pct. i øvrig gruppe). Samtidig har 35 pct. en mor med videregående uddannelse, hvilket viser, at klassiske socioøkonomiske risikofaktorer ikke alene forklarer fraværet.
- Funktionsnedsættelser: 33 pct. har mindst én registreret funktionsnedsættelse (mod 11 pct. i øvrig gruppe). 16 pct. har flere typer mod 3 pct.
- Støttende indsatser: 42 pct. har modtaget støttende indsats under barnets lov op til og med 2024, mod 13 pct. blandt elever uden langvarigt fravær.
- Specialklasser: Andelen med langvarigt bekymrende fravær er markant højere i specialklasser (13 pct. i 2024/2025) end i almenklasser (5 pct.).
- Skoleskift: 49 pct. har skiftet skole mindst én gang, mod 23 pct. i øvrig gruppe.
Elever, der i 9. klasse har langvarigt bekymrende fravær, har haft højere fraværsniveauer og lavere trivsel gennem hele skoleforløbet – forskellen er synlig allerede fra skolestart. I 9. klasse er afstanden mellem grupperne 25 procentpoint i gennemsnitligt fravær, hvilket svarer til 50 fraværsdage pr. år.
Negative sammenhænge: Trivsel, faglighed og uddannelse
| Fraværsniveau | Lav elevtrivsel | Ikke består dansk + matematik | Påbegynder ungdomsuddannelse (2 år) |
|---|---|---|---|
| 10 pct. i 1 kvartal | 29 pct. | 19 pct. | 90 pct. |
| 20 pct. i 2 kvartaler | 56 pct. | 46 pct. | 66 pct. |
| 25 pct. i 2 kvartaler | 64 pct. | 56 pct. | 60 pct. |
| Reference (under 10 pct.) | 20 pct. | 12 pct. | 96 pct. |
Jo højere og mere vedvarende fraværet er, desto dårligere klarer eleverne sig på tværs af alle tre udfaldsmål.
Fire anbefalinger til forebyggelse
Undersøgelsen fremsætter fire prioriterede anbefalinger, der retter sig mod både opsporing og de rammebetingelser, der påvirker muligheden for tidlig indsats:
1. Etablér faste rutiner for tidlig opfølgning på skolen
- Systemer og retningslinjer for tidlig opmærksomhed på trivselsudfordringer, før de udvikler sig til langvarigt fravær
- Inddragelse af forældre og elever i opsporingen
- Særlig opmærksomhed på elever med funktionsnedsættelser
- En tovholderfunktion på skolen eller i kommunen, der koordinerer på tværs af aktører
2. Målrettet forebyggende støtte til skoler og kommuner med store udfordringer
- Kommuner med mange elever i langvarigt fravær bør prioriteres til særlig forebyggende støtte, evt. i regi af Videnscenter mod skolefravær
- Taskforce-grupper med inddragelse af PPR
- Styrket fokus på skolens fællesskab som forebyggende ramme
3. Styrket viden om fraværregistrering og nyt vejledningsmateriale
- En grundig undersøgelse af processer, systemer og incitamenter i fraværsregistreringen
- Nyt vejledningsmateriale, der tydeliggør, hvordan sygefravær, ekstraordinær frihed og ulovligt fravær skal registreres
- Reduktion af variation i registreringspraksis for at understøtte tidlig identificering
4. Differentier indsatsen efter alder og fraværstype
- Indsatser tilpasses klassetrin med fokus på, at udskolingselever har mere ansvar for egen skolegang
- Skærpet fokus på stigende ulovligt fravær i udskolingen
- Opmærksomhed på fravær i slutningen af mellemtrinnet (5.-6. klasse), hvor fraværet accelererer
Registreringspraksis og fraværstyper
Langvarigt bekymrende skolefravær består overvejende af sygefravær – i skoleåret 2024/2025 udgør det 61 procent af det samlede fravær i gruppen. Andelen af ulovligt fravær stiger imidlertid med klassetrinnet: I 0. klasse udgør ulovligt fravær 8 pct. af det samlede fravær, mens det i 9. klasse udgør 20 pct. – på højde med lovligt fravær.
Skoleledere peger i interviews på, at forældre i stigende grad registrerer børn som syge, selv når fraværet skyldes andre årsager. En skoleleder forklarer:
Jeg har haft en del møder, hvor forældrene siger til mig, at barnet ikke er sygt, men forældrene registrerer det som sygdom for at skabe ro i givet situation.
Dette understøtter anbefalingen om en mere ensrettet registreringspraksis og bedre vejledning til skoler, forældre og elever i forhold til, hvordan fravær skal kategoriseres, jf. Vejledning nr. 9008 af 10. januar 2023 til bekendtgørelsen om elevers fravær.
Kommunale forskelle
Langvarigt bekymrende skolefravær er ikke jævnt fordelt geografisk. Kommunerne med den højeste andel ligger særligt i Midt- og Vestjylland, mens de med den laveste andel primært findes i Midtjylland. Der er et markant overlap mellem kommuner med høj andel af mødre med grundskole- eller ungdomsuddannelse og kommuner med høj andel af elever i langvarigt fravær. Rapporten understreger, at opsporing og støtte bør målrettes de kommuner og områder med højest risiko.
Baggrund og metode
Undersøgelsen består af tre analyser: udvikling af definitionen, analyse af omfang og karakteristika, samt anbefalinger. Den kvantitative del bygger på skolefraværdata fra Styrelsen for It og Læring for skoleårene 2010/2011–2024/2025, koblet med registerdata fra Danmarks Statistik om elevernes og forældrenes demografi og socioøkonomi. Analyserne omfatter cirka 490.000–551.000 elever i almen- og specialklasser i folkeskolen, men ikke frie grundskoler eller specialiserede tilbud.
Den kvalitative del omfatter 13 interviews med skoleledelse og medarbejdere fra fire skoler, fire forældre, to eksperter samt en skolechef og en forvaltningschef. Alle analyser er deskriptive og ikke kausale.
Rapporten bidrager til den eventuelle nationale handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende skolefravær (del 2) i forlængelse af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024, som blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
