- Det offentlige og fondene investerer årligt milliarder i forskning og evaluering uden typisk en plan for videns anvendelse.
- En kommunes skoleevaluering blev ikke direkte implementeret, men ændrede ledelsens forståelse af kvalitet.
- VIVEs Carsten Strømbæk Pedersen peger på, at direkte handling ofte er den eneste målestok for videns nytte.
- Kronikken opfordrer ministerier og kommuner til at efterspørge mere end rettidig leverance af evalueringer.
Offentlig videnproduktion uden brugsperson
Det offentlige og fondene investerer hvert år milliarder i forskning og evaluering. Metodik, budget og afleveringsdato er typisk klart defineret. Men langt sjældnere findes der en konkret plan for, hvad der sker, når den nyproducerede viden skal møde politik, ledelse og velfærdens dagligdag.
Det er hovedpunktet i en kronik, som VIVEs forsknings- og analysechef for Børn og Uddannelse, Carsten Strømbæk Pedersen, har bidraget til i Altinget.
Eksemplet med kommunal skoleevaluering
I kronikken belyser han problemstillingen gennem et konkret eksempel: En evaluering leveret til en kommune, der var metodisk solid, klart skrevet og indeholdt konkrete anbefalinger. Rapporten blev præsenteret og drøftet, og begge parter var tilfredse.
Et år senere oplyste kommunens direktør, at ingen af anbefalingerne var blevet fulgt direkte. Samtidig havde evalueringen dog ændret ledelsens samtale om, hvad kvalitet på skoleområdet egentlig var. Nye spørgsmål var kommet på bordet, og den ændrede forståelse havde bredt sig til andre dele af skoleområdet.
Den metodisk stærke rapport er nødvendig. Men den er ikke tilstrækkelig. — Carsten Strømbæk Pedersen, VIVE
Fra metode til virkelighed
Kronikken kritiserer den udbredte forventning om en lige linje fra forskningsresultat til politisk beslutning og videre til praksis. Når direkte handling bliver den eneste målestok for, om viden har gjort en forskel, opstår der ifølge Pedersen en forveksling af nytte med lydighed: Nogen producerer et svar, og andre forventes blot at handle efter det.
Forskningsresultater ændrer måden, hvorpå et problem bliver forstået. — Carsten Strømbæk Pedersen, VIVE
Viden påvirker problemforståelsen
Selvom en evaluering ikke direkte fører til en beslutning, kan den ændre sproget, problemforståelsen, synet på mulige løsninger og de spørgsmål, ledelsen stiller. Denne mere indirekte virkning er ifølge kronikkens forfatter afgørende, hvis samfundet skal få mere ud af de offentlige midler og den tid, der investeres i videnproduktion.
Ministerier og kommuner bør efterspørge mere
Carsten Strømbæk Pedersen opfordrer ministerier, kommuner og fonde til at efterspørge andet og mere end en rettidig leverance. Videnproduktionsprocessen skal ifølge ham inkludere en strategi for, hvordan resultaterne skal anvendes i den efterfølgende politiske og forvaltningsmæssige proces — ikke kun måles ud fra, om anbefalingerne er blevet omsat 1:1.
Baggrund
Kronikken er udgivet den 24. august 2026 i Altinget og er en del af debatten om, hvordan offentlig videnproduktion bedre kan kobles til politisk implementering og praktisk anvendelse i velfærdssamfundet. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor på tværs af kommuner, regioner og nationalt.
