- Knap hver femte grundskoleelev havde over 10 % fravær i skoleåret 2024/2025.
- VIVE-undersøgelsen identificerer tre temaer: tidlig opsporing, skole-hjem-samarbejde og elevens motivation.
- Forebyggelse afhænger mest af skolens daglige praksis og ressourcer – ikke nye programmer.
- Undersøgelsen er finansieret af Obelske Familiefond, Ebbefos Fonden, LEGO Fonden og Novo Nordisk Fonden.
- Vidensgrundlaget er fortsat fragmenteret; der mangler robuste effektstudier af forebyggende indsatser.
Skolefravær er toppolitisk prioriteret
Skolefravær er placeret højt på den politiske dagsorden. I det politiske grundlag for firkløverregeringen fra juni 2026 nævnes både familiepakker til børn og unge med alvorlig mistrivsel og langvarigt skolefravær samt en forebyggelsespakke, hvis konkrete indhold endnu ikke er fastlagt.
Bagegrunden er et voksende problem: Siden coronaviruspandemien er der i gennemsnit flere tomme stole i den danske folkeskole i en almindelig skoleuge end før pandemien. I skoleåret 2024/2025 havde knap hver femte elev i grundskolen mere end 10 procents fravær, svarende til cirka 20 skoledage.
VIVE kortlægger eksisterende viden
Forebyggelse af skolefravær handler i høj grad om kvaliteten i skolens daglige arbejde – og om skolerne har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at lykkes med det – snarere end om de enkelte indsatser.
En ny undersøgelse fra VIVE kortlægger den eksisterende viden om skolebaserede, forebyggende indsatser mod skolefravær på tværs af forskning, evalueringer og praksiserfaringer. Rapporten er forfattet af chefanalytiker Mikkel Giver Kjer og analytiker Maja Corydon og finansieret af Den Obelske Familiefond, Ebbefos Fonden, LEGO Fonden og Novo Nordisk Fonden.
Undersøgelsen fremhæver, at den nuværende litteratur i høj grad består af reaktive indsatser, der trædes i kraft, når en elevs fravær allerede er blevet langvarigt. Disse indsatser virker for det meste, men de er ressource- og omkostningstunge for eleven, familien og samfundet. Samtidig retter de sig sjældent mod skolens rammer og praksis, men i stedet mod den enkelte elev.
Tre centrale temaer i forebyggelsen
Undersøgelsen identificerer tre gennemgående tematikker, der er centrale i skolens forebyggende arbejde:
- Tidlig opsporing og systematisk monitorering. Skolens medarbejdere bør opdage de første faresignaler og reagere umiddelbart med samtale eller justering af undervisningen. Tværfagligt samarbejde og klare procedurer for opfølgning ved bekymrende fraværs-mønstre understøtter en stærk praksis.
- Et styrket skole-hjem-samarbejde. Samarbejdet bør bygge på en løbende dialog mellem forældre, skole og elev, hvor elevens perspektiv inddrages, og hvor man arbejder ud fra tillid og fælles ansvar frem for kontrol og problemfokusering.
- Øget motivation og tilknytning til skolen. Stærke lærer-elev-relationer, stabile klassefællesskaber og en undervisningsorganisation, der styrker elevernes deltagelsesmuligheder, kan udgøre centrale greb i et forebyggende perspektiv.
Vidensgrundlaget er fortsat fragmenteret
Til trods for et stort politisk og samfundsmæssigt fokus mangler der fortsat en samlet og robust evidensbase. Ifølge rapporten er udfordringen ikke manglende vilje hos skolerne, men et fragmenteret videns- og erfaringsgrundlag.
Der er behov for mere viden om:
- Hvordan skoler kan udvikle deres pædagogiske og didaktiske praksis, så flere elever oplever at høre til og kan deltage
- Hvilke konkrete greb der gør en reel forskel for elevernes fremmøde
- Hvad der skal til for at få eksisterende indsatser til at fungere i en travl skolehverdag
- For hvem indsatserne virker, under hvilke betingelser og med hvilke ressourcer
Skolefravær opstår i et samspil mellem forhold hos eleven, i familien og på skolen, hvilket betyder, at der ikke findes én enkelt løsning. Forebyggelsen kræver både universelle indsatser, der gælder for alle elever, og muligheden for at reagere tidligt og tilpasset, når en elev begynder at mistrives eller trække sig fra skolen.
