- 92 % af borgerne og 76 % af politikerne støtter borgerforslag; 83 % og 79 % støtter borgersamlinger, viser survey af 2.030 borgere og 607 kommunalbestyrelsesmedlemmer.
- Bindende folkeafstemninger støttes af 64 % af borgerne men kun 28 % af politikerne; 55 % af politikerne er direkte imod redskabet.
- Deltagelseslysten via nye demokratiredskaber er størst hos ældre, veluddannede borgere med høj politisk interesse og tillid — samme grupper der typisk engagerer sig i traditionel politik.
- Ingen danske kommuner har endnu afholdt en bindende kommunal folkeafstemning, selvom muligheden eksisterer siden 2018.
- Borgere med lav politisk tillid og lav demokratisk tilfredshed er dem, der i størst omfang efterspørger bindende folkeafstemninger.
Ny VIVE-rapport om demokratisk innovation i kommunerne
En ny rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser, at et klart flertal af danske borgere støtter demokratiske redskaber som borgerforslag, borgersamlinger og folkeafstemninger i kommunerne. Undersøgelsen afslører dog, at disse nye kanaler for politisk deltagelse ikke automatisk retter op på eksisterende skævheder i, hvem der engagerer sig i lokaldemokratiet — redskaberne tiltrækker i høj grad de borgere, der allerede er tilbøjelige til at deltage politisk.
Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Rasmus Skytte og professor mso Rasmus Tue Pedersen og bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.030 borgere gennemført i juni 2025 samt svar fra 602–607 kommunalbestyrelsesmedlemmer indsamlet i perioden 8. april til 11. juni 2025 som del af VIVEs Kommunalpolitisk Barometer 2025. Undersøgelsen er finansieret af VIVEs egne forskningsmidler inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets særlige strategiske temaer.
Borgere og politikere bakker op — men er uenige om folkeafstemninger
Opbakningen til de tre demokratiske redskaber varierer betydeligt — og afstanden mellem borgere og politikere er størst, når det gælder bindende folkeafstemninger:
| Redskab | Borgere (god idé) | Politikere (god idé) |
|---|---|---|
| Borgerforslag | 92 % | 76 % |
| Borgersamlinger | 83 % | 79 % |
| Vejledende folkeafstemninger | 58 % | 45 % |
| Bindende folkeafstemninger | 64 % | 28 % |
Den skarpeste uenighed handler om bindende folkeafstemninger: 55 % af kommunalpolitikerne finder dem en dårlig idé, mens kun 11 % af borgerne er af samme opfattelse. Modsat er holdningerne til borgersamlinger og borgerforslag tæt på hinanden på tværs af de to grupper.
"Langt de fleste borgere mener, at det er en god idé, at kommunerne tager de nye redskaber i brug, og politikerne er langt hen ad vejen enige. De nye kanaler for deltagelse løser dog ikke i sig selv problemer med skæv demokratisk deltagelse. De tiltrækker nemlig i høj grad de borgere, der i forvejen er tilbøjelige til at deltage på mere traditionelle måder." — Rasmus Skytte, seniorforsker, VIVE
De tre demokratiske redskaber i kommunerne
Rapporten fokuserer på tre konkrete former for borgerinddragelse:
- Borgersamlinger: En gruppe på 20–50 tilfældigt udvalgte borgere mødes gentagne gange for at drøfte et emne og formulere anbefalinger til kommunalbestyrelsen. Deltagerne rekrutteres via stratificeret lodtrækning, så gruppen afspejler befolkningens sammensætning på køn, alder, uddannelse og geografi. Et konkret eksempel er Greve Kommunes klimaborgersamling, hvor 36 borgere over tre måneder mødtes seks gange og fremlagde fem anbefalinger til kommunens klimahandlingsplan, som Greve Kommunalbestyrelse vedtog i 2023.
- Borgerforslag: Borgere kan stille politiske forslag på kommunens hjemmeside, som sættes på kommunalbestyrelsens dagsorden, når typisk ca. 1 % af kommunens borgere har støttet forslaget. Frederiksberg Kommune sænkede i marts 2026 kravet fra 2.000 til 1.000 underskrifter. En kortlægning fra 2023 viste, at kun 9 ud af 51 behandlede borgerforslag var blevet vedtaget på tværs af 34 kommuner.
- Folkeafstemninger: Kommunalbestyrelsen kan udskrive vejledende og bindende afstemninger om specifikke politiske spørgsmål. Bindende kommunale folkeafstemninger har været mulige siden 2018 og er reguleret i bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, men ingen kommuner har endnu benyttet muligheden. Alle hidtidige kommunale folkeafstemninger har været vejledende.
Skæv deltagelse løses ikke automatisk
Et centralt fund er, at lysten til at bruge de nye demokratiske kanaler er ujævnt fordelt. For alle tre redskaber er deltagelseslysten størst hos borgere, der i forvejen er politisk aktive:
- Ældre borgere
- Borgere med videregående uddannelse
- Borgere med stor politisk viden og interesse
- Borgere med høj politisk tillid
- Borgere med stor selvopfattet politisk kompetence
Mønsteret afspejler de kendte skævheder ved traditionelle demokratiske kanaler: ved kommunalvalget i 2021 var valgdeltagelsen 63 % for borgere med grundskole, gymnasie eller faglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mod 78 % for borgere med videregående uddannelse.
Villigheden til faktisk at deltage varierer markant efter redskab: 44 % af borgerne svarer, at det i meget høj grad er sandsynligt, at de ville stemme ved en bindende folkeafstemning, 35 % ved en vejledende afstemning, mens blot 7 % i meget høj grad sandsynligt ville melde sig til en borgersamling. Rapporten understreger, at opbakning til et demokratisk redskab og lysten til selv at bruge det er to vidt forskellige spørgsmål.
Mistillid motiverer støtten til bindende folkeafstemninger
Analysen viser en vigtig opdeling i, hvem der foretrækker hvilke redskaber:
- Støtten til borgersamlinger og vejledende folkeafstemninger er størst hos borgere med høj politisk tillid og stor tilfredshed med lokaldemokratiet.
- Støtten til bindende folkeafstemninger er derimod størst hos borgere med lav politisk tillid og lav tilfredshed — borgere der oplever, at politikerne ikke lytter til dem.
Dette mønster er konsistent med VIVEs tidligere undersøgelse om borgerdrevne folkeafstemninger fra 2023. At lokalpolitikere generelt er markant mere negative over for bindende folkeafstemninger end borgerne er, forklarer sandsynligvis, hvorfor ingen kommuner endnu har afholdt en bindende folkeafstemning, selv om muligheden har eksisteret siden 2018.
Fire spørgsmål til kommuner, der overvejer nye demokratiredskaber
Rapporten opstiller fire centrale spørgsmål, som kommunerne bør besvare inden implementering af nye demokratiske redskaber:
- Hvorfor vil vi have borgerinddragelse? Formålet bør præciseres — ønsker man at styrke beslutningsgrundlaget med borgernes viden, øge bredden i deltagelsen eller give borgerne mere direkte indflydelse?
- Hvilke redskaber skal vi anvende? Valget afhænger af formål og økonomi. Bindende folkeafstemninger skal gennemføres efter reglerne i bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg og er dermed markant dyrere end vejledende afstemninger, der eksempelvis kan gennemføres med spørgeskemaplatforme.
- Hvem vil vi inddrage? De nye redskaber løser ikke automatisk skævheder i deltagelsen. Selv stratificeret lodtrækning ved borgersamlinger sikrer ikke repræsentativitet i forhold til politisk interesse, viden og højre-venstre-placering.
- Hvordan omsættes borgernes input til beslutninger? Kommunerne bør på forhånd klarlægge, hvordan de vil håndtere anbefalinger og forslag, de ikke ønsker at følge. Studier viser, at den politiske tillid kan falde, hvis politikerne ikke følger anbefalinger fra borgersamlinger — men at utilfredsheden i høj grad kan afbødes med fyldestgørende begrundelser.
Metode og datakilde
Borgerundersøgelsen er gennemført af Voxmeter i juni 2025 (N = 2.030), sammensat så den nogenlunde matcher den voksne danske befolkning på køn, alder og uddannelse. Politikerundersøgelsen er del af Kommunalpolitisk Barometer 2025 og er udsendt til 2.446 kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvoraf 560 besvarede hele undersøgelsen (svarprocent 23,1 %). Rapporten er desuden baseret på syv baggrundsinterviews med bl.a. borgmestre fra Rødovre og Rudersdal samt repræsentanter for We Do Democracy, Go Vocal og Democracy X.
