- Tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine forventes reduceret med ca. 40 procent efter to ændringer af særloven.
- Omkring 50.000 ukrainere bor i Danmark; Albertslund, Høje-Taastrup og Brøndby bliver 0-kommuner.
- Rødovre og Herlev skal modtage 7 fordrevne pr. 5.000 personer i stedet for 37 og 27 pr. 10.000.
- Kommuner over 100.000 indbyggere fastholder nuværende fordeling; mindre følger flygtningefordelingen.
- Beregningerne foretages fremover i grupper á 5.000 personer i stedet for 10.000.
Baggrund
Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har Danmark modtaget titusindvis af fordrevne fra krigsramte områder. Ifølge Udlændinge- og integrationsministeriet bor der i dag omkring 50.000 ukrainere i danske kommuner. Flere kommuner har i de seneste måneder meldt ud, at presset på boligmarkedet og den øvrige infrastrukstur er stigende.
Regeringen har derfor fremsat to ændringer af særloven for Ukraine, som begge forventes at reducere den samlede tilstrømning markant:
- I juni 2025 blev der fremsat et lovforslag om, at personer, der ikke er fritaget for militærtjeneste i Ukraine, fremover ikke kan opnå opholdstilladelse efter særloven. Ændringen bringer reglerne i overensstemmelse med øvrige EU-lande og skal sikre, at særloven ikke kan bruges til at omgå mobilisering til det ukrainske forsvar.
- Senere i 2025 foreslog regeringen desuden, at personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine ikke længere kan få ophold efter særloven.
Et foreløbigt skøn viser, at de to ændringer samlet vil reducere den forventede tilstrømning til Danmark med ca. 40 procent.
Ny fordelingsmodel til kommunerne
Parallel med ændringerne af særloven indfører regeringen en ny fordelingsmodel, der skal gøre fordelingen af de fordrevne mere balanceret over landets kommuner. Ændringen tager særligt hensyn til kommuner på bl.a. den københavnske vestegn, som i forvejen huser mange ikke-vestlige indvandrere.
Flere kommuner – herunder Albertslund, Høje-Taastrup og Brøndby – bliver såkaldte 0-kommuner, en ordning der kendes fra fordelingen af flygtninge. Det betyder, at de ikke skal modtage yderligere fordrevne fra Ukraine. Omvendt skal kommuner med relativt få ikke-vestlige indvandrere fremover modtage en større andel.
Eksempler på den nye fordeling
| Kommune | Nuværende fordeling (pr. 10.000) | Ny fordeling (pr. 5.000) |
|---|---|---|
| Rødovre | 37 | 7 |
| Herlev | 27 | 7 |
| Glostrup | 21 | 4 |
| Fredericia | 44 | 34 |
| Hjørring | 52 | 64 |
De største kommuner (over 100.000 indbyggere) fastholder den nuværende fordeling baseret på indbyggertal, idet de har en større kapacitet til at huse fordrevne. For kommuner under 100.000 indbyggere gælder derimod fremover en model i tråd med flygtningefordelingen, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere tages i betragtning.
Ministerens udtalelse
Kommunerne har aktuelt omkring 50.000 ukrainere boende, og nogle af kommunerne er nu hårdt pressede med at finde boliger til de fordrevne ukrainere. Samtidig har andre kommuner givet udtryk for, at de godt kan tage imod flere fordrevne fra Ukraine. Derfor skruer vi nu fordelingsmodellen sammen på en mere balanceret måde.
— Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov
Administrative ændringer
- Fordelingen kan ændres ved bekendtgørelse af udlændinge- og integrationsministeren, hvilket forventes at ske hurtigst muligt.
- Udlændingestyrelsen genberegner og udmelder en ny forholdsmæssig fordeling til kommunerne efter bekendtgørelsen.
- Beregningerne foretages fremover i grupper á 5.000 personer i stedet for 10.000, idet der forventes færre fordrevne i alt.
- Udlændingestyrelsen beder kommunerne om at indmelde eventuelle ønsker om at modtage flere fordrevne end fordelingen tilsiger.
- Kommunerne kan fortsat indgå frivillige aftaler om at omfordele ansvaret for fordrevne fra Ukraine.
Viden om fremtidig samarbejde
Regeringen og Kommunernes Landsforening er enige om at fortsætte drøftelserne om emner relateret til modtagelsen af de fordrevne, herunder indkvartering.
Den samlede oversigt over den nye fordeling kan indses i Udlændinge- og integrationsministeriets publikation.
