- Regeringen forlænger Ukrainesærloven med ét år, så den udløber i marts 2028.
- Ukrainere fra 14 mindre krigsramte regioner afskæres fra opholdstilladelse efter særloven.
- 47.600 fordrevne ukrainere bor i danske kommuner, hvor boligtilgængeligheden er spændt.
- Fordrevne på kontanhjælp omfattes fremover af arbejdspligten på lige fod med andre.
- Særregler for undervisning på engelsk/ukrainsk og fjernundervisning fra Ukraine ophæves.
Ukrainesærloven forlænges og strammes
Regeringen vil forlænge den lovgivning, der giver midlertidigt ophold til personer fordrevet fra Ukraine, med ét år. Samtidig foreslås en stramning af adgangskravene, så ukrainske statsborgere, der er flygtet fra mindre krigsramte dele af landet, fremover ikke kan opnå opholdstilladelse under de lempelige regler.
Forlængelse og geografisk begrænsning
Ukrainesærloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Ifølge regeringens forslag udløber loven fremover i marts 2028 i stedet for i marts 2027.
Den centrale ændring er en geografisk begrænsning: Fordrevne fra 14 konkrete regioner i Ukraine, der anses for mindre krigsramte, afskæres fra adgangen til opholdstilladelse efter særloven. De omfattede områder er:
| Region | Region | Region |
|---|---|---|
| Cherkasy | Khmelnytskyi | Poltava |
| Chernivtsi | Kirovohrad | Rivne |
| Ivano-Frankivsk | Kyiv (region, ikke by) | Ternopil |
| Lviv | Vinnytsia | Volyn |
| Zakarpattia | Zhytomyr | — |
"Danmark har siden krigens udbrud stået last og brast med Ukraine i deres kamp for frihed, og det vil vi fortsat gøre. Kommunerne har i dag omkring 47.600 fordrevne ukrainere boende, og nogle kommuner er hårdt pressede. Derfor vil regeringen nu justere reglerne, så det kun er de ukrainere, der har mest brug for beskyttelse, som kan få opholdstilladelse efter de lempelige regler," siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov.
Internationalt sammenligningsgrundlag
Norge og Schweiz har tidligere indført tilsvarende begrænsninger ved at udelukke personer fra mindre krigsramte områder. Begge lande har efterfølgende oplevet et fald i antallet af ansøgninger.
Arbejdspægt og undervisningsregler
Ud over den geografiske begrænsning indeholder lovforslaget to yderligere ændringer:
- Arbejdspligt for kontanthjælpmodtagere: Fordrevne ukrainere, der modtager kontanthjælp, er i dag undtaget fra arbejdspligten. Regeringen ønsker at sætte dem på lige fod med andre kontanthjælpmodtagere, så de fremover omfattes af den almindelige arbejdspægt.
- Ophævelse af undervisningssærregler: I dag gælder særregler på Undervisningsministeriets område, hvorefter fordrevne fra Ukraine kan modtage undervisning på engelsk eller ukrainsk samt deltage i fjernundervisning fra Ukraine. Lovforslaget ophæver disse særregler.
Kontekst og kommunal pres
"Kommunerne har taget et meget stort ansvar med at tage imod de fordrevne fra Ukraine. Men nogle kommuner har svært ved at finde boliger til det store antal ukrainere og integrere dem i det danske samfund. Derfor vil regeringen nu begrænse antallet af ukrainere, der kommer til Danmark og på den måde være med til at aflaste kommunerne," siger Morten Bødskov.
Tidligere foranstaltninger
Regeringen fremsatte før sommerferien et særskilt lovforslag om at afskære ukrainere med militære forpligtelser fra at kunne opnå opholdstilladelse efter Ukrainesærloven. Det nye forslag supplerer denne begrænsning med den geografiske afgrænsning.
