- SAMSIK, Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors har udgivet syv råd til samtaler med børn om kriser.
- Rådene dækker bl.a. at lytte, tage følelser alvorligt, sortere fakta fra rygter og holde fast i rutiner.
- Initiativet retter sig mod forældre, pædagoger og andre voksne, der møder bekymrede børn.
- Vejledningen kan findes på samsik.dk/talomkriser.
Samarbejde mellem myndighed og børneorganisationer
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) har i samarbejde med Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors udarbejdet en vejledning med syv konkrete råd til, hvordan voksne kan støtte børn og unge, der bliver bekymrede over de daglige nyheder om krig, naturkatastrofer, ulykker og klimakrisen. Rådene er tilgængelige på samsik.dk/talomkriser, hvor også en mere udførlig samtaleguide findes.
Udgangspunktet
Børn og unge møder information om kriser og konflikter i en lang række kontekster: på sociale medier, i skolegården, via internettet og gennem samtaler med venner og familie. Ifølge SAMSIK kan den løbende eksponering for ubehageligt indhold skabe bekymringer, der i værste fald påvirker børnenes trivsel.
"Vi står – også i Danmark – over for et alvorligt trusselsbillede, som fylder i medierne og i vores samtaler derhjemme. Børn og unge møder det også i skolen og på sociale medier, og det kan give bekymringer, som i værste fald kan påvirke deres trivsel. Som voksen kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper," siger direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed, Laila Reenberg.
De syv råd
Vejledningen er opbygget omkring syv hovedprincipper, som de voksne kan anvende i samtalen med barnet:
-
Spørg og lyt – Stil konkrete, rolige spørgsmål om, hvad barnet har hørt eller set, og lyt nysgerrigt, inden du forklarer eller beroliger. Vær særligt opmærksom, hvis barnet har adgang til sociale medier.
-
Tag følelserne alvorligt – Undgå at slå bekymringerne hen. Vise forståelse for uroen virker beroligende og giver barnet mod til at åbne op igen.
-
Tilpas samtalen til alder og modenhed – Svar enkelt, ærligt og afgrænset. Undgå at lyve. Det er tilladt at indrømme, at man ikke ved det hele.
-
Sortér fakta fra rygter – Børn bygger ofte deres egne – og mere skræmmende – versioner ud fra brudstykker. Hjælp barnet med at skelne mellem verificeret viden, rygter og skræmmehistorier.
-
Skab tryghed i det nære – Hold fast i hverdagsrutiner, venner, leg, skole og fritidsinteresser. Det giver barnet en stabil anker i hverdagen.
-
Begræns eksponeringen – For yngre børn kan det være nødvendigt at skærme fra gentagen eksponering for voldsomt indhold i medier og på sociale medier.
-
Vær ærlig om egne følelser – Formidl, at voksne også kan blive bekymrede, men at man på et voksent niveau nok skal klare det. Det normaliserer følelserne.
Baggrund for initiativet
Vejledningen er en del af SAMSIK's bredere fokus på samfundssikkerhed og beredskab for hele befolkningen, herunder de mindste. Organisationernes eksperter har bidraget med viden om børns psykologi, medieforbrug og trivsel i krisesituationer. Samarbejdet skal ifølge SAMSIK sikre, at rådene er både fagligt funderede og praktisk anvendelige for forældre, plejeforældre, lærere og andre voksne i barnets nærhed.
Målgruppe og anvendelse
Rådene henvender sig primært til forældre og andre voksne med ansvaret for børn og unge, men kan også bruges af pædagoger, lærere og fritidsmedarbejdere, der møder bekymrede børn i dagligdagen. SAMSIK understreger, at der ikke findes én rigtig måde at håndtere samtalen på – det enkelte barns alder, modenhed og personlighed skal være udgangspunktet.
