Patientklage: Ret til selvbestemmelse ved valg af blodfortyndende medicin

Afgørelse om selvbestemmelsesret ved blodfortyndende behandling

Styrelsen for Patientklager har truffet afgørelse i en klagesag, hvor en patient med atrieflimren (hjerteflimmer) hævdede at have fået en forkert blodfortyndende behandling, der ifølge patienten medførte et slagtilfælde. Styrelsen konkluderer, at behandlingsstedet ikke kan kritiseres, da lægehuset respekterede patientens valg af et mindre effektivt, men tolereret lægemiddel.

Baggrund for klagen

Patienten var i periode fra 28. maj 2024 til 8. april 2025 i behandling for atrieflimren hos et lægehus. Ved atrieflimren er blodfortyndende behandling afgørende for at forebygge blodpropper i hjernen. Lægehuset anbefalede efter konsultation med et sygehus et skifte fra Clopidogrel til behandling med DOAK (Direkte Orale Antikoagulantia), som ifølge de lægefaglige retningslinjer er det mest effektive valg.

Behandlingsforløbet

Patienten oplevede uacceptable bivirkninger fra alle fire tilgængelige DOAK-præparater:

Patienten blev gentagne gange informeret om, at Clopidogrel ikke var den optimale blodfortyndende behandling, og at der var en forhøjet risiko for en livsændrende blodprop. Patienten accepterede denne risiko konsekvent.

Lægehuset er enige i, at din blodfortyndende behandling ikke var den bedst lægefagligt anbefalede. Du igennem flere år blev forsøgt motiveret til den optimale behandling med DOAK eller Marevan, hvilket konsekvent havde uacceptable bivirkninger for dig.

Selvbestemmelsesret som afgørende princip

Styrelsen lagde vægt på flere forhold ved sin vurdering:

• Behandlingsstedet tilbød og anbefalede DOAK-behandling som mest effektiv til forebyggelse af blodpropper.
• Alle fire DOAK-præparater (Lixiana, Xarelto, Eliquis og Pradaxa) blev tilbudt.
• Patienten modtog forebyggende behandling med Clopidogrel, der er en relevant – om end mindre effektiv – blodfortyndende behandling.
• Behandlingsstedet informerede tilstrækkeligt om bivirkninger og risici ved fravalg af DOAK.
• Patienten havde ret til selv at træffe beslutning om behandlingen, jf. sundhedslovens §§ 15-16 om patienters medinddragelse i beslutninger.

Princippet om selvbestemmelsesret er udtrykt i sundhedslovens §§ 15 og 16, hvorefter en patient har ret til selvbestemmelse og integritet.

Domstolsmæssig norm

Styrelsen vurderede behandlingen op imod "normen for almindelig anerkendt faglig standard". Det betyder, at styrelsen ikke tog stilling til, om patienten modtog den bedst mulige behandling, men om behandlingen levede op til det, der må forventes af en almindelig god behandling.

Den omstændighed, at patienten senere fik en apopleksi, blev ikke anset for at være ensbetydende med kritisabel behandling, idet patienten efter relevant information fravalgte den lægefagligt anbefalede behandling.

Retslig grundlag

Afgørelsen er truffet efter:

• bekendtgørelse nr. 1250 af 28. oktober 2025 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed.
• bekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025 af sundhedsloven §§ 15 og 16 om patienters medinddragelse i beslutninger.

Betydning af afgørelsen

Afgørelsen bekræfter, at en patients ret til selvbestemmelse har forrang over lægefaglig optimal behandling. Lægehusets forpligtelse er at informere om risiko og alternativ, men ikke at tvinge en patient til at acceptere en behandling, der opleves som ubærlig. Sagen illustrerer den praktiske tension mellem evidensbaseret lægevidenskab og patientens autonomi i klinisk praksis.