- SGAV offentliggør udledningsgrænser for kvælstof og åbner et planlægningsværktøj i Tast selv den 29. september 2026.
- Værktøjet beregner den enkelte bedrifts udledningskvote og basisudvaskningsgrænse for 2027.
- Webinarer holdes 28. september om udledningsgrænser og 30. september om planlægningsværktøjet.
- Den nye udledningsbaserede markregulering træder i kraft 1. januar 2027 og erstatter gødningskvoter og pligtige efterafgrøder.
- Landbrug & Fødevarer er kritisk over aftalen fra december 2025 og kalder den et unødvendigt benspænd for erhvervet.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) offentliggør den 29. september de endelige udledningsgrænser for kvælstof og åbner samtidig et digitalt planlægningsværktøj, som landmænd kan bruge til at beregne deres kommende udledningskvote og basisudvaskningsgrænse for 2027. Det er de to første konkrete redskaber i den nye udledningsbaserede kvælstofregulering, der træder i kraft ved årsskiftet og erstatter dele af den nuværende regulering af landbrugets gødskning.
Planlægningsværktøjet vil fra den 29. september kunne tilgås via Tast selv under Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Her kan landmænd ud over den faste udledningskvote og basisudvaskningsgrænse også beregne, hvordan valg og placering af afgrøder, gødskning og virkemidler påvirker udledningen fra den enkelte bedrift. Selve udledningsgrænserne bliver desuden tilgængelige som lag i LandbrugsGIS og i planlægningsværktøjet MARS.
Op til offentliggørelsen holder styrelsen to webinarer: Den 28. september om selve udledningsgrænserne og den 30. september om brugen af planlægningsværktøjet. Flere webinarer om den udledningsbaserede markregulering er under planlægning, og invitationer sendes ud via mail til abonnenter på styrelsens nyhedsbreve, oplyser SGAV.
Fra gødningskvoter til udledning fra marken
Den nye model bryder med den hidtidige regulering, hvor landbruget primært er blevet reguleret ud fra, hvor meget gødning der må udbringes på markerne, gennem gødningskvoter, pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder. Fra 1. januar 2027 reguleres den enkelte bedrift i stedet ud fra dens faktiske udledning af kvælstof til vandmiljøet, oplyser SGAV på sin temaside om kvælstofregulering.
Reguleringen bygger på tre elementer: en udledningskvote, der sætter et loft over, hvor meget kvælstof bedriftens marker må udlede til kystvandet; en basisudvaskningsgrænse, der stiller krav om at reducere den mængde kvælstof, som tabes fra rodzonen til blandt andet grundvandet; og et udlednings- og gødningsregnskab, som viser, om bedriften overholder de to grænser. Hver bedrift kan selv vælge, hvordan kvoten overholdes — gennem afgrødevalg, sædskifte, placering af marker og virkemidler efter et nyt retentionskort samt kendte virkemidler som efterafgrøder. Det bliver desuden muligt at handle med udledningskvoter mellem bedrifter inden for samme opland.
Reguleringen er besluttet som led i den grønne trepart og skal ifølge SGAV bidrage til et renere vandmiljø og opfylde Danmarks forpligtelser efter blandt andet EU's vandrammedirektiv.
Delaftale fra december 2025 skærpede rammerne
Selve modellen bygger på en delaftale om overgang til den nye kvælstofreguleringsmodel, som den daværende SVM-regering sammen med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 3. december 2025, jf. delaftalen. Politisk er der valgt en hybridmodel, hvor 75 procent af kvoterne i de mest belastede kystvandoplande fordeles efter den såkaldte VISA-model og 25 procent efter FLAD-modellen, mens oplande med lavere reguleringstryk får kvoterne fordelt efter en ren VISA-model. Der er samtidig fastsat et loft for reguleringen, det såkaldte braklægningspunkt, som fra 2027 skal reducere den samlede kvælstofudledning med 7.900 ton om året.
Kompensationssatserne til de landmænd, der rammes af den nye regulering, er endnu ikke fastlagt. Rammerne for kompensationen — herunder en grundkompensation for tilpasningsomkostninger, et midlertidigt tillæg til sårbare jorder og en målrettet omstillingsstøtte til kvægbedrifter — er aftalt, men de konkrete satser ventes først klar i efteråret 2026, oplyser brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i sin FAQ om den nye kvælstofregulering.
Landbrug & Fødevarer kalder aftalen et unødvendigt benspænd
Landbrug & Fødevarer, landbrugets erhvervsorganisation, har været kritisk over for delaftalen fra december 2025, siden den blev indgået. Formand Søren Søndergaard kaldte aftalen for "et unødvendigt benspænd for dansk landbrug", da den blev indgået, og pegede på, at den skærper restriktionerne ud over, hvad der var forudsat i den oprindelige trepartsaftale fra juni 2024, blandt andet fordi et modelberegnet retentionskort, som organisationen betegner som usikkert, indgår i beregningen af den enkelte bedrifts kvote, fremgår det af Landbrug & Fødevarers omtale af aftalen.
Aftalen betyder, at nogle landmænd i fremtiden får for mange kvælstofkvoter og flere får alt for få. For den enkelte landmand bliver det som at trække sine produktionsvilkår i en tombola, uden mulighed for at klage hvis udledningskvoten er en "nitte", som tvinger en til at opgive sin produktion,
sagde Søren Søndergaard i forbindelse med aftalens indgåelse. Han pegede desuden på, at reguleringen får reel effekt på markerne allerede fra efteråret 2026, fordi landmænd skal så vinterafgrøder, der lever op til de kommende krav — selv om trepartsaftalen fra 2024 lagde op til, at den nye regulering først skulle starte i 2027.
Landbrug & Fødevarer fremhæver dog også, at kravet om 4 procent brak udfases fra 2027, og at den nye mulighed for at handle med kvælstofkvoter internt i et opland kan give en effektivitetsgevinst, hvis indsatserne placeres, hvor effekten er størst.
